TEST: Australian Bodycare Salicylic Acid Pimple Patches bumseplaster
- Reducerer synligheden af bumser natten over uden at udtørre huden
- Sidder godt fast og kan bruges både dag og nat
- Indeholder salicylsyre, grøn te og hyaluronsyre
- Velegnet som hurtig punktbehandling ved enkeltstående udbrud
- Dagens bedste pris: 79 kr. hos Matas
Min konklusion
Jeg har testet Salicylic Acid Pimple Patches fra Australian Bodycare som jeg bruger, når jeg har en bums der pludselig dukker op. Jeg bruger dem især om aftenen, og ofte er området mindre rødt og mindre hævet morgenen efter.
De er nemme at bruge, irriterer ikke huden, selvom man tydelig kan mærke de aktive ingredienser prikke lidt når man har det på. Det er ikke en løsning på alle hudproblemer, men som hurtig punktbehandling fungerer de virkelig godt.
Har du et spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, så lad mig det vide. Da jeg har brugt produktet, burde jeg være i stand til at svare på det. Ellers finder jeg svaret for dig. Stil dit spørgsmål her →
Fordele
- Effektive bumseplastre mod bumser og fedtet hud
- Med salicylsyre, grøn te og hyaluronsyre for rolig og ren hud
- Bekæmper bumser hurtigt og effektivt - uden at udtørre eller irritere huden
- Trænger ned i porerne, opløser overskydende talg og mindsker betændelse
Anita's tips
- Påfør altid på helt ren og tør hud for bedst vedhæftning
- Brug dem natten over for mest synlig effekt
- Undgå at flytte plastret, når det først sidder korrekt
Bumseplaster med salicylsyre fra Australian Bodycare
De der bumser, som altid dukker op på de mest irriterende tidspunkter..... Det er specielt der, at jeg har brugt Salicylic Acid Pimple Patches fra Australian Bodycare.
Jeg har testet dem på både små, irriterende knopper og mere røde, ømme udbrud. Det er ikke en løsning, der “fjerner akne for altid”, men som akut punktbehandling har de været overraskende gode. Det er sådan et produkt, jeg gerne vil have liggende klar, fordi det er nemt, diskret og hjælper mig med at lade huden være i fred.
Sådan bruges de
Jeg bruger dem sådan her:
- Rens huden som normalt.
- Tør området helt de hæfter bedst på tør hud.
- Sæt ét plaster direkte på bumsen og tryk let, så det sidder ordentligt.
- Lad det sidde i mindst 6 timer, jeg gør det ofte natten over.
- Tag det af og vurder om der skal et nyt på.
De sidder virkelig godt fast. Jeg har haft dem på hele natten uden at de ryger af, og jeg har også brugt dem om dagen, når jeg har dem på om dagen bruger jeg ikke makeup på det område, da jeg synes at de bliver mere tydelige af at man kommer noget ovenpå.
Nøgleingredienser
Det her er ikke bare et plaster. Det smarte er kombinationen af hydrocolloid og aktive ingredienser.
- Salicylsyre: arbejder i poren, opløser talg og hjælper med at dæmpe rødme og irritation.
- Grøn te-ekstrakt (Camellia Sinensis): virker beroligende og passer godt til hud, der allerede er lidt presset.
- Hyaluronsyre: hjælper med fugt, så huden omkring ikke føles tør eller stram bagefter.
- Hydrocolloid-base: absorberer væske og lægger et beskyttende lag, så man ikke får rørt og pillet.
Det er netop blandingen, der gør, at det føles som behandling og ikke bare dækning.
Størrelse, antal og duft
Pakken indeholder 36 plastre, og de måler 12 mm. Jeg synes størrelsen er rigtig fin til de fleste “almindelige” bumser, hverken for små eller for store. Hvis et udbrud fylder meget, kan man godt have brug for mere end ét plaster, men til punktbehandling fungerer det super.
I forhold til duft har jeg personligt ikke lagt mærke til noget tydeligt. Hvis der er en duft, er den meget mild, og jeg har ikke oplevet, at min hud reagerer på det.
Hvem er de til og hvem er de ikke til
De er oplagte, hvis:
- du får enkelte bumser eller lokale udbrud
- du har tendens til at pille (og egentlig godt ved, at det aldrig hjælper)
- du vil have en løsning, der kan arbejde natten over
- du gerne vil undgå tørhed og svie fra stærke spotprodukter
- du også kan få udbrud på eksempelvis hage, pande eller skuldre og ryg
De er mindre oplagte, hvis:
- du har dybe, cysteriske bumser
- du primært døjer med lukkede hudorme, der bare ligger under huden
- du forventer, at et plaster kan løse vedvarende akne alene
Jeg ser dem som en hjælp til de bumser, der “stikker ud” her og nu, ikke som en alt-i-en løsning.
Hvad andre synes
Når man læser anmeldelserne, går nogle ting igen: De sidder godt fast, de er nemme at bruge, og mange oplever en synlig forskel efter en nat. Flere nævner også, at de ikke giver den der tørre, stramme fornemmelse bagefter.
Udvalgte oplevelser:
“De sidder overraskende godt fast på huden, og bumsen følger ofte med ud, når plastret fjernes.”
“Endelig noget der virker, jeg kunne nærmest se urenheden blive suget ud.”
“Jeg satte dem på om aftenen, og næste morgen var bumsen markant mindre.”
“Jeg har følsom hud og oplevede ingen svie eller irritation.”
Der er dog også en enkelt, der skriver “ingen effekt”. Og det giver faktisk god mening, for pimple patches har generelt sværere ved meget dybe eller lukkede bumser, der er simpelthen mindre at “arbejde med” i overfladen.
Det gode og det mindre gode
Det gode:
- virkelig nemme at bruge
- sidder godt fast, også natten over
- kan bruges under makeup
- føles milde mod huden
- hjælper mig med at lade bumsen være (stor bonus)
Det mindre gode:
- virker bedst på overfladiske/”modne” bumser
- 12 mm passer til meget, men ikke alt
- løser ikke årsagen til gentagne udbrud alene
Sammenlignet med andre
Jeg har prøvet både helt simple hydrocolloid-plastre og mere “aktive” varianter. I forhold til de helt basic patches synes jeg, at dem her giver lidt mere, fordi salicylsyren arbejder med poren samtidig med, at plastret beskytter.
Og sammenlignet med klassiske spot-cremer oplever jeg dem som mere behagelige. Jeg får ikke svie, og jeg ender heller ikke med tørre flager omkring bumsen dagen efter.
Min anbefaling
Det første jeg vil anbefale er "Hav dem liggende". De er perfekte til de der situationer, hvor man bare vil have ro på en bums, uden at gøre et stort nummer ud af det.
Jeg synes, de passer rigtig godt til:
- teenagere med sporadiske udbrud
- voksne med hormon- eller stressbumser
- dig, der vil stoppe med at pille
- dig, der gerne vil vågne op til en bums, der ser mere mindre rød og hævet ud
Det er sådan et lille, praktisk produkt, der hurtigt bliver en vane at bruge, fordi det faktisk gør det lidt lettere, når huden driller.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Her er nogle svar på de mest almindelige spørgsmål, jeg hører om Australian Bodycare Salicylic Acid Pimple Patches bumseplaster.
Kan pimple patches bruges under makeup?
Pimple patches kan bruges under makeup, da de er tynde og forholdsvis diskrete på huden.
Kan pimple patches bruges andre steder end i ansigtet?
Pimple patches kan også bruges på skuldre, ryg eller bryst ved lokale udbrud.
Hvornår giver pimple patches mindst effekt?
Pimple patches giver mindst effekt på dybe, cysteriske bumser eller lukkede hudorme.
Hvordan virker Salicylic Acid Pimple Patches fra Australian Bodycare?
Salicylic Acid Pimple Patches fra Australian Bodycare virker ved at absorbere væske og berolige bumsen med salicylsyre.
Hvor lang tid tager det, før pimple patches virker?
Pimple patches viser ofte synlig effekt efter 4-6 timer, især hvis de bruges natten over.
Hvilke bumser er pimple patches bedst til?
Pimple patches er bedst til overfladiske, røde eller modne bumser med synlig irritation.
Er pimple patches egnede til følsom hud?
Pimple patches er egnede til følsom hud, da de arbejder lokalt og ikke udtørrer området.
| Indhold: | 36 stk. |
|---|
- ✓ Verificeret ekspert
- ✓ 1.230 tests gennemført
- ✓ 14 års erfaring (Siden 2012)
Denne anmeldelse bygger på min egen test over flere måneder på forskellige typer bumser. Derudover er en lang række brugeranmeldelser gennemlæst for at vurdere mønstre i effekt, komfort og holdbarhed. Produktet er også holdt op mod andre pimple patches og spot-behandlinger, så vurderingen er baseret på både praksis og sammenligning.
Anita har gennemgået flere bumseplastre, hvilket giver et solidt sammenligningsgrundlag for denne anmeldelse. Anita står bag 629 tests og anmeldelser på Beauty Wiki og er en rutineret produkttester med i alt 1.230 tests i bagagen.
Spørgsmål? Skriv en kommentar
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.Kommentarer