TEST: Bambuni Bambus Hovedpude

Jeg har selv testet produktet. Annonce - da min test og anmeldelse har reklamelinks til butikker.
  • Blød og let pude med kølende fornemmelse, god til varme nætter
  • Mindre støtte end faste puder, bedst til ryg og let sidesøvn
  • Glat overflade er skånsom mod hår og hud
  • Kræver forsigtig vask, det er ikke en “smid i maskinen” pude
  • Dagens bedste pris: 389 kr. hos Bambuni

Min konklusion

Jeg har testet bambus hovedpuden fra Bambuni over rigtig mange nætter efterhånden. Det er en pude, der føles rar at bruge. Den er let, blød og bliver ikke varm på samme måde som mange andre puder.

Jeg bruger den med bambus pudebetræk, og det gør den ekstra behagelig, og så er det også bedre for håret. Den giver ikke den store støtte, så den passer bedst, hvis du ikke har brug for en fast pude. Til gengæld er den virkelig god, hvis du bare vil have komfort og en mere behagelig temperatur natten igennem.

Har du et spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, så lad mig det vide. Da jeg har brugt produktet, burde jeg være i stand til at svare på det. Ellers finder jeg svaret for dig. Stil dit spørgsmål her →

Fordele

  • Hovedpude i 100 % bambusviskose yderlag - blød og behagelig
  • Åndbar og temperaturregulerende - god ved varme nætter
  • Fyld i bambusviskose og mikrofiber for støtte og komfort
  • Svedtransporterende - holder puden frisk natten igennem
  • Medium højde med god støtte til hoved og nakke

Anita's tips

  • Brug bambus pudebetræk for bedre komfort og mindre friktion mod håret
  • Puff puden let op inden sengetid for bedre fylde
  • Undgå hyppig vask, følg plejevejledning for længst levetid

Bambus hovedpuden fra Bambuni

Bambus hovedpuden fra Bambuni er en af de puder, hvor førstehåndsindtrykket faktisk holder ved, når man sover med den nat efter nat. Den føles let, blød og en smule kølig allerede første gang, man lægger hovedet på den.

Jeg har brugt den med et bambus pudebetræk fra Bambuni i navy blå, og det klæder den virkelig godt. Det ser pænt ud på sengen, men vigtigere endnu gør det hele oplevelsen mere behagelig mod både hud og hår.

Det her er ikke en pude med ergonomiske zoner, specialskum eller en masse ekstra funktioner. Den er ret enkel i sin opbygning, og det er faktisk en del af charmen. Fokus er først og fremmest på komfort, blødhed og en mere behagelig temperatur gennem natten.

Efter flere nætters brug er min oplevelse, at den stadig føles let og luftig. Den klasker ikke helt sammen, men den mister lidt fylde i løbet af natten, så jeg har nogle gange haft lyst til lige at puffe den lidt op igen.

Bambuni Bambus Hovedpude på seng
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Hvorfor bruge en bambus hovedpude

Hvis du ikke tidligere har sovet med bambus, er det især følelsen og temperaturen, du lægger mærke til. Bambusviskose føles glattere end mange almindelige pudematerialer, og det giver en mere rolig og behagelig kontakt mod ansigt og hår.

For mig er den største forskel, at puden ikke føles tung eller varm. Jeg har det selv med at få det varmt om natten, og her føles den mere neutral. Ikke kold, men heller ikke lun og tæt, som nogle puder hurtigt kan blive.

Derudover er der også en "hår-vinkel", som jeg synes er værd at nævne. Den glatte overflade giver mindre friktion end klassisk bomuld, især når man kombinerer puden med et bambus pudebetræk. Det er ikke sådan, at man vågner op med fuldstændig perfekt hår, men jeg synes, håret føles mindre tørt og mindre filtret om morgenen.

Betræk ovenpå Bambuni Bambus Hovedpude
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Sådan føles den at sove på

Det første jeg lagde mærke til, var hvor blød og glat den føles mod huden. Den giver sig med det samme, når man lægger hovedet på den, så man får ikke den der faste, spændstige modstand, som nogle puder har.

Jeg sover primært på siden, og her fungerer den fint, men jeg kan også mærke, at den ikke giver lige så meget støtte som en mere fast pude. Hvis du sover på ryggen, synes jeg faktisk, den giver mere mening, fordi den ikke behøver holde samme højde under nakken.

Hvis du derimod helst sover med en pude, der løfter hoved og nakke tydeligt, eller hvis du ofte former puden aktivt omkring skulder og nakke, så vil den her nok føles for blød.

I løbet af natten holder den sig forholdsvis luftig, men den er ikke lige fyldig hele vejen igennem. Det er ikke noget, der generer mig voldsomt, men det er værd at vide, hvis du går meget op i spændstighed og støtte.

Noget af det, jeg bedst kan lide ved den, er overfladen. Sammen med bambus pudebetrækket føles den mere skånsom mod håret end bomuld.

Video: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Materiale og specifikationer

Der er heldigvis ret klare oplysninger om materialer og opbygning, og det gør det nemmere at vurdere, hvad man egentlig får.

Størrelse

Puden måler 60 x 63 cm, som er et helt almindeligt standardmål. Det gør det nemt at finde sengetøj, der passer.

Ydermateriale

Yderlaget er lavet af 100 % bambusviskose.

Det er det materiale, man mærker direkte mod huden, og det er også det, der giver puden den bløde, glatte og let kølige fornemmelse.

Fyld

Fyldet består af:

  • 70 % bambusviskose
  • 30 % mikrofiber

Det synes jeg egentlig er en fin kombination. Bambussen giver den lette og bløde følelse, mens mikrofiberen hjælper med at holde lidt på fylden, så puden ikke bare føles helt slap.

Oekotex og materialeinfo på Bambuni Bambus Hovedpude
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Form og højde

Puden er:

  • blød
  • ikke formbar
  • medium i højden

Det sidste er vigtigt. Når Bambuni skriver, at den ikke er formbar, betyder det i praksis, at du ikke kan forme den som for eksempel en memory foam pude eller en mere kompakt fiberpude. Den giver efter under vægt og retter sig derefter ud igen, men du kan ikke bygge ekstra støtte op under nakken ved at skubbe fyldet rundt.

Den holder stadig en vis fylde, men den føles mere løs og blød end fast og støttende.

Certifikater og øvrige oplysninger

Puden er oplyst med:

  • OEKO-TEX Standard 100
  • BSCI
  • ECOCERT
  • ikke tilsat PFAS

Det er alt sammen plusser, som mange gerne vil kende til, før de køber sengetøj og puder.

Den er designet i Danmark og produceret i Kina.

Ecocertificering på Bambuni Bambus Hovedpude
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Vask og pleje

Det her punkt er værd at tage alvorligt, fordi det ikke er en pude, man bare behandler som en helt almindelig hverdags-pude.

Bambuni anbefaler rens 1-2 gange om året. Man kan i enkelte tilfælde selv vaske den, men det er ikke det, de anbefaler.

Hvis man selv vælger at vaske den, lyder vejledningen på:

  • 30-40 grader på skånsomt vaskeprogram
  • skånsomt vaskemiddel uden enzymer og parfume
  • ingen skyllemiddel
  • ingen tørretumbling

Derudover står der også, at man ikke er dækket af garantien ved fejlvask, hvis man selv vælger at vaske den. Det synes jeg er vigtigt at få med, fordi det i praksis betyder, at man skal være lidt mere forsigtig end med mange andre puder.

For mig er det klart en reel ulempe. Ikke kæmpe stor, men nok til at det er noget, man skal kende på forhånd.

Vaskeanvisninger på Bambuni Bambus Hovedpude
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Hvem er den til og hvem er den ikke til

Den er god til dig, der:

  • ofte har det varmt om natten
  • gerne vil have en let og blød pude
  • godt kan lide glatte materialer mod hud og hår
  • ikke har brug for markant støtte under nakken
  • gerne vil have fokus på bambus og certificeringer

Den er mindre god til dig, der:

  • har brug for en fast pude
  • vil kunne forme puden aktivt
  • sover bedst med høj og tydelig nakkestøtte
  • helst vil have en pude, der er nem at vaske derhjemme
Bambuni Bambus Hovedpude på seng med navy blå betræk
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Det gode og det mindre gode

Det her er efter min mening en pude med en meget tydelig profil. Den prøver ikke at ramme alle. Den satser mere på blød komfort, lethed og en rar temperatur end på fast støtte.

Det gode:

  • meget blød og behagelig overflade
  • føles mindre varm end mange almindelige puder
  • let og luftig i brug
  • glat stof, som er rart mod både hud og hår
  • standardstørrelse, der passer til almindeligt sengetøj
  • gode materialer og flere relevante certifikater

Det mindre gode:

  • mangler fasthed, hvis du har brug for mere støtte
  • ikke formbar
  • mister lidt fylde i løbet af natten
  • kræver mere forsigtig vedligeholdelse end mange andre puder
  • passer ikke lige godt til alle sovestillinger
Hånd på Bambuni Bambus Hovedpude
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Sammenlignet med andre hovedpuder

Hvis man sammenligner den med andre typer hovedpuder, bliver det hurtigt tydeligt, hvad den kan, og hvad den ikke kan.

Sammenlignet med memory foam puder

Memory foam giver normalt mere støtte og former sig mere præcist efter hoved og nakke. Til gengæld kan den type også føles varmere, tungere og mere kompakt. Bambuni-puden føles klart lettere og mere luftig, men den støtter også mindre.

Sammenlignet med klassiske fiberpuder

Her ligger den tættere. Begge typer kan være bløde og lette, men bambus hovedpuden føles mere glat og mere behagelig i overfladen. Jeg synes også, den føles mindre varm end mange helt almindelige fiberpuder.

Sammenlignet med dunpuder

Dunpuder kan have en mere luksuriøs og blød følelse, men de kan også være dyrere og mere svingende i, hvor meget støtte de egentlig giver. Bambuni-puden føles ikke som en klassisk dunpude, men den har noget af den samme lette og bløde fornemmelse, bare med en glattere overflade.

Kvinde der sidder med Bambuni Bambus Hovedpude
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Min anbefaling

Det her er en pude, jeg helst vil anbefale til dig, der gerne vil have noget, der føles at sove med. Den gør ikke noget vildt eller teknisk, men den gør de enkle ting virkelig godt. Den er blød, behagelig, mere temperaturvenlig end mange andre puder og rar at ligge på.

Jeg synes især, den giver god mening sammen med et bambus pudebetræk. Der kommer hele oplevelsen mere til sin ret, både når det gælder komfort og følelsen mod håret.

Prismæssigt ligger den højere end de mest almindelige puder, men her synes jeg også, at man mærker, hvad man betaler for i materialet og den samlede komfort.

Hvis du derimod leder efter en pude med meget støtte, høj fasthed eller ergonomisk fokus, så er det nok ikke den rigtige. Men til dig, der gerne vil have en blød, let og behagelig pude, især hvis du har det varmt om natten, synes jeg faktisk, den er rigtig dejlig at sove med.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Her er nogle svar på de mest almindelige spørgsmål, jeg hører om Bambuni Bambus Hovedpude hovedpude.

Kan Bambuni bambus hovedpude vaskes i maskine?

Bambuni bambus hovedpude kan vaskes skånsomt, men rens anbefales for at bevare kvaliteten.

Hvordan føles Bambuni bambus hovedpude at sove på?

Bambuni bambus hovedpude føles blød, let og glat mod huden, og den giver en mere temperaturneutral oplevelse gennem natten.

Hvem er Bambuni bambus hovedpude bedst til?

Bambuni bambus hovedpude er bedst til dig, der vil have en blød pude uden behov for fast støtte.

Hvad er Bambuni bambus hovedpude lavet af?

Bambuni bambus hovedpude er lavet af bambusviskose yderst og en blanding af bambus og mikrofiber indvendigt.

Er Bambuni bambus hovedpude god til sidesovning?

Bambuni bambus hovedpude kan bruges til sidesovning, men den giver mindre støtte end faste puder.

Er Bambuni bambus hovedpude god for håret?

Bambuni bambus hovedpude er mere skånsom mod håret, især sammen med et bambus pudebetræk, fordi friktionen er lavere.

Bliver Bambuni bambus hovedpude varm om natten?

Bambuni bambus hovedpude føles mindre varm end mange almindelige puder, fordi materialet er mere åndbart.

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
Endnu ingen kommentarer eller spørgsmål
Specifikationer for Bambuni Bambus Hovedpude hovedpude
Version: 50x70 , 60x63
Forfatter
Skønhedsentusiast og produkttester
  • ✓ Verificeret ekspert
  • ✓ 1.230 tests gennemført
  • ✓ 14 års erfaring (Siden 2012)

Jeg har selv testet bambus hovedpuden fra Bambuni over mange nætter. Undervejs har jeg sammenholdt mine oplevelser med andre puder, jeg tidligere har testet. Det giver et mere nuanceret billede af både komfort, støtte og holdbarhed i praksis.

Anita har gennemgået flere hovedpuder, hvilket giver et solidt sammenligningsgrundlag for denne anmeldelse. Anita står bag 629 tests og anmeldelser på Beauty Wiki og er en rutineret produkttester med i alt 1.230 tests i bagagen.

Produkt bedømmelse:
5 af 5 stjerner