TEST: Bambuni Bambus Tyngdedyne
- Blød bambus tyngdedyne med jævn vægt og behagelig temperatur
- Føles let og god til ro uden for voldsomt tryk
- Hjælper mod uro og gør det nemmere at falde til ro igen
- Mere fleksibel og mindre “stiv” end mange andre tyngdedyner
- Dagens bedste pris: 899 kr. hos Bambuni
Min konklusion
Jeg har testet Bambuni tyngdedynen på 5 kg. Den er blød, former sig behageligt efter kroppen og føles ikke tung på den ubehagelige måde. Jeg sover normalt uroligt, men oplever, at jeg falder hurtigere til ro, også når jeg vågner om natten.
Sammenlignet med andre tyngdedyner jeg har testet, er den klart en af de mest behagelige i materialet. Hvis du gerne vil have ro i kroppen uden en alt for tung eller stiv fornemmelse, er den et rigtig godt valg.
Har du et spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, så lad mig det vide. Da jeg har brugt produktet, burde jeg være i stand til at svare på det. Ellers finder jeg svaret for dig. Stil dit spørgsmål her →
Fordele
- Åndbar tyngdedyne i 100 % bambusviskose yderstof
- Blød og fugtabsorberende - god ved varme nætter
- Jævnt tryk fra lydløse glaskugler
- Kan hjælpe med ro og bedre søvn
- Fyld i bambusviskose og mikrofiber for komfort og balance
Anita's tips
- Start med en lettere vægt, hvis du er ny i tyngdedyner
- Brug et tyndt betræk for bedre temperaturregulering
- Giv kroppen 2-3 nætter til at vænne sig til vægten
Tyngdedynen fra Bambuni
Jeg har testet tyngdedynen fra Bambuni i navy blå i varianten 5 kg og 140x220. Jeg har efterhånden testet en del forskellige tyngdedyner, blandt andet fra Anew Sleep, Thenap og Comforth Scandinavia og jeg har også prøvet tyngdedyner til børn, så jeg har et rigtig godt sammenligningsgrundlag.
Min første tanke, da jeg pakkede den ud, var, hvor blød den føles. Overfladen er glat og næsten let kølig, og det gør, at den ikke virker tung eller klodset, sådan som nogle tyngdedyner godt kan.
Allerede de første aftener kunne jeg mærke, at jeg faldt hurtigere til ro. Jeg sover normalt ret uroligt, og især fordi min mand snorker, kan det være svært for mig at finde ro igen, hvis jeg først vågner. Jeg ligger ofte og vender mig flere gange, og her oplever jeg, at en tyngdedyne gør en stor forskel. Den hjælper mig med at falde hurtigere til ro igen, i stedet for at kroppen bare bliver ved med at være urolig.
Hvorfor vælge en tyngdedyne
En tyngdedyne giver et jævnt tryk på kroppen, som mange oplever som beroligende. Det kan være en fordel, hvis man ligger og vender og drejer sig, har svært ved at falde i søvn eller føler, at kroppen ikke rigtig falder til ro om aftenen.
For mig handler det især om den omsluttende fornemmelse. Kroppen bliver på en måde holdt lidt mere i ro, og det kan være virkelig rart, når man har tendens til at sove let eller vågne flere gange i løbet af natten.
Det er ikke sikkert, at en tyngdedyne er det rigtige for alle, men hvis du døjer med uro, kan den gøre en mærkbar forskel.
Materiale og specifikationer
Bambuni har lavet en tyngdedyne, hvor komfort og funktion hænger rigtig fint sammen.
Materiale
Yderlaget er lavet af 100% bambusviskose, og det kan faktisk mærkes. Stoffet føles glat, blødt og behageligt mod huden og har ikke den lidt syntetiske fornemmelse, som nogle dyner kan have.
Fyldet består af 70% bambusviskose og 30% mikrofiber samt små lydløse glasgranulater, som giver dynen dens vægt. Det er værd at bemærke, fordi Bambuni ikke kun bruger bambus i betrækket, men også i en stor del af fyldet. Det er med til at give dynen en blødere og mere former sig bedre efter kroppeng bedre efter kroppen følelse i brug.
Jeg oplever også, at temperaturen holder sig ret neutral natten igennem. Den føles ikke tung og klam, selv når man ligger under den i længere tid, og det er et klart plus.
Vægt
Min model er 5 kg. Ifølge Bambunis egne anbefalinger passer 5 kg bedst til personer mellem ca. 25 og 55 kg, 7 kg til ca. 55 til 80 kg og 9 kg til personer over 80 kg.
Selvom jeg selv vejer 64 kg og derfor egentlig ligger i gruppen, der normalt ville blive anbefalet 7 kg, foretrækker jeg stadig 5 kg. For mig føles den lettere variant mere behagelig, og den giver stadig den ro, jeg gerne vil have. Det synes jeg egentlig er meget sigende: anbefalingerne er et godt udgangspunkt, men valget handler også om personlig præference.
Sådan vælger du den rigtige vægt
Noget af det vigtigste ved en tyngdedyne er at vælge en vægt, der føles rar for dig. Hvis den bliver for tung, kan den føles ubehagelig og for voldsom. Hvis den er for let, får du måske ikke helt den effekt, du går efter.
Som tommelfingerregel anbefaler Bambuni:
- 5 kg til ca. 25-55 kg kropsvægt
- 7 kg til ca. 55-80 kg
- 9 kg til 80 kg og opefter
Jeg har selv testet 5 kg, og selvom jeg ifølge anbefalingerne kunne gå op i 7 kg, synes jeg, at 5 kg er det bedste valg til mig. Den føles mere behagelig, mindre voldsom og stadig tilpas tyngende. Så hvis du er i tvivl, er det værd at tænke over, om du ønsker et tydeligt tryk, eller om du, ligesom mig, bedre kan lide en lidt lettere følelse.
Farver og længder
Den fås i navy blå, koksgrå og hvid.
Derudover kan den vælges i to længder:
- 140x200 cm
- 140x220 cm
Jeg har testet 140x220, og det er jeg glad for. Den ekstra længde gør, at dynen ligger godt over hele kroppen og føles lidt mere omsluttende.
Konstruktion og opbygning
Dynen er inddelt i små syede kamre, så glasgranulaterne bliver holdt jævnt fordelt. Det gør en stor forskel i praksis, fordi vægten ikke samler sig i den ene ende eller klumper sammen.
Jeg oplever også, at dynen følger fint med, når jeg vender mig. Den føles ikke stiv eller besværlig, og det betyder meget, når man, som jeg, godt kan ligge uroligt om natten.
En anden god detalje er, at den er meget lydsvag. Jeg har prøvet tyngdedyner, hvor man tydeligt kan høre fyldet, når man bevæger sig, men det oplever jeg ikke her.
Certificeringer
Dynen er certificeret med:
- OEKO-TEX Standard 100
- BSCI
- ECOCERT
Det er med til at give lidt ekstra tryghed, fordi det blandt andet betyder, at materialerne er testet for skadelige stoffer. Derudover er dynen oplyst som uden PFAS.
Øvrige oplysninger
- Designet i Danmark
- Produceret i Kina
Vedligehold
Det er ikke den type dyne, man bare smider i vaskemaskinen igen og igen som en almindelig dyne.
Bambuni anbefaler rens 1-2 gange om året, og det synes jeg egentlig giver god mening. Hvis man selv vælger at vaske den, anbefales 30-40 grader på et skånsomt program, vaskemiddel uden enzymer og parfume, ingen skyllemiddel og ingen tørretumbling.
Det er også værd at have med, at en tyngdedyne bliver meget tung, når den er våd. Derfor er det ikke alle vaskemaskiner, der reelt kan klare den, og personligt ville jeg selv holde mig til rens frem for at stå med den derhjemme.
Hvem er den til og ikke til
Jeg synes især, at Bambunis tyngdedyne er god til dig, som:
- sover uroligt
- har svært ved at falde til ro om aftenen
- vågner om natten og har svært ved at finde ro igen
- gerne vil have en mere omsluttende og tryg følelse
- ikke ønsker en tyngdedyne, der føles alt for varm
Omvendt er den mindre oplagt til dig, som:
- ikke bryder dig om at føle dig pakket ind
- helst vil have en meget let dyne
- ikke har tålmodighed til lidt tilvænning
For det er også værd at nævne, at det godt kan tage et par nætter at vænne sig til en tyngdedyne, især hvis man ikke har prøvet det før.
Det gode og det mindre gode
Det gode:
- Meget blød og behagelig ovformer sig bedre efter kroppen Føles mere former sig bedre efter kroppen end flere andre tyngdedyner, jeg har testet
- Jævn vægtfordeling
- Lydsvag i brug
- Holder en behagelig og ret neutral temperatur
- Fås i flere vægte, længder og farver
Det mindre gode:
- Ikke lige så nem at vedligeholde som en almindelig dyne
- Kan kræve lidt tilvænning i starten
- Hvis man ønsker et meget markant tryk, kan andre modeller føles mere kompakte
Sammenlignet med andre tyngdedyner
Når man sammenligner tyngdedyner, er det ikke kun kiloene, der gør forskellen. Materialerne og opbygningen betyder mindst lige så meget for, hvordan dynen føles i brug.
Anew Sleep (Ella) er mere klassisk bygget op med bambus yderst, men polyester i de indre lag og glasperler i kernen. Den føles mere kompakt og fast omkring kroppen, og trykket er tydeligere. Jeg oplever den som lidt mere tung i strukturen, selv når vægten minder om hinanden.
Comforth har også en mere fast og struktureret opbygning. Den er bygget op i flere lag, blandt andet en 7-lags konstruktion, og selvom der indgår bambus, føles den mere solid og mindre eftergivende end Bambuni. Det kan være en fordel, hvis man gerne vil have en mere kompakt tyngdefølelse.
Thenap bambus tyngdedyne ligger lidt tættere på Bambuni i den mere åndbare og behagelige retning. Den har også fokus på bambus og temperaturregulering, men jeg synes stadig, at Bambuni føles blødere i brug.
Det, der især gør Bambuni anderledes, er, at bambus ikke kun er brugt i yderlaget, men også i en stor del af fyldet. Det giver efter min mening en blødere, mere eftergivende og mindre stiv oplevelse end flere af de andre modeller, jeg har testet.
Hvis jeg skal koge det helt ned, oplever jeg det sådan her:
- Anew Sleep: mere klassisk og fast
- Comforth: mere struktureret og kompakt
- Thenap: let og åndbar
- Bambuni: blød og meget behagelig mod kroppen
Min anbefaling
Hvis du gerne vil have en tyngdedyne, som føles blød og behagelig, synes jeg, at Bambuni er et rigtig godt valg.
Jeg synes især, den passer godt til dig, som gerne vil have ro i kroppen om aftenen, men ikke har lyst til en alt for tung eller stiv tyngdedyne. Den er også et godt valg, hvis du går op i bløde materialer og gerne vil have en model, der føles rar mod huden.
For mig er det en af de mest behagelige tyngdedyner, jeg har testet. Den former sig godt efter kroppen og giver ro uden at føles tung eller besværlig. Og selvom jeg ifølge anbefalingerne egentlig kunne vælge en tungere model, er 5 kg stadig den variant, jeg selv ville vælge, fordi det er den, jeg sover bedst med.
Min anbefaling er derfor især til dig, som ønsker en tyngdedyne med fokus på komfort, ro og en behagelig helhedsoplevelse, frem for bare mest mulig tyngde.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Her er nogle svar på de mest almindelige spørgsmål, jeg hører om Bambuni Bambus Tyngdedyne tyngdedyne.
Kan man vaske en Bambuni tyngdedyne i vaskemaskine?
En Bambuni tyngdedyne kan vaskes skånsomt, men rens anbefales, da den bliver meget tung våd.
Hvordan føles Bambuni tyngdedynen at sove med?
Bambuni tyngdedynen føles blød og vægten er jævnt fordelt, så den ikke virker tung eller klodset.
Hvordan adskiller Bambuni sig fra andre tyngdedyner?
Bambuni tyngdedynen adskiller sig ved at have bambus både i yderlag og fyld, hvilket giver en blødere følelse.
Hvor lang tid tager det at vænne sig til en tyngdedyne?
At vænne sig til en tyngdedyne tager typisk et par nætter, før det føles helt komfortabel.
Hvilken vægt skal man vælge på en Bambuni tyngdedyne?
Valg af vægt på en Bambuni tyngdedyne afhænger af kropsvægt, men personlig komfort er mindst lige så vigtig.
Hjælper en Bambuni tyngdedyne mod uro om natten?
En Bambuni tyngdedyne kan hjælpe mod uro ved at give et beroligende tryk på kroppen.
Er Bambuni tyngdedynen varm at sove med?
Bambuni tyngdedynen føles temperaturregulerende og holder en ret neutral temperatur gennem natten.
| Målgruppe: | Voksen |
|---|---|
| Vægt: | 5 kg, 7 kg, 9 kg |
| Version: | 140x220 , 140x200 |
- ✓ Verificeret ekspert
- ✓ 1.230 tests gennemført
- ✓ 14 års erfaring (Siden 2012)
Denne anmeldelse er baseret på min egen test af Bambuni tyngdedynen i hverdagen. Jeg har brugt den over mange nætter og sammenlignet den direkte med andre tyngdedyner fra blandt andet Anew Sleep, Thenap og Comforth. Derudover har jeg erfaring med tyngdedyner til både voksne og børn, hvilket giver et solidt grundlag for vurderingen.
Anita har udført 4 tests af tyngdedyner, hvilket giver et solidt sammenligningsgrundlag for denne anmeldelse. Anita står bag 629 tests og anmeldelser på Beauty Wiki og er en rutineret produkttester med i alt 1.230 tests i bagagen.
Spørgsmål? Skriv en kommentar
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.Kommentarer