6 Bedste Barberknive i 2026
Hvordan vælger du den rigtige ?
Med den bedste barberkniv genopliver du farfars barber teknik og får ligesom ham en uovertruffen tæt barbering som moderne barbermaskiner og skrabere ikke kan komme i nærheden af at efterligne.
Få tilfredsstillelsen af at kunne kontrollere denne barberings form som udover at give den tætteste barbering, også er den mest skånsomme barbering du kan få. Døjer du med sensitiv hud eller røde knopper efter barbering, så er barbering med barberkniv lige noget for dig.
Der findes tusindvis af barberknive på markedet, så det kan være svært at vælge. Jeg har derfor samlet de mest anmelderroste barberknive her for at gøre valget lettere for dig. Efter gennemgangen får du en masse gode råd om brug af barberkniv, men også hvordan du finder den bedste barberkniv til lige netop dig.
3 ting vi bl.a. lagde vægt på da vi udvalgte de bedste barberknive
- Blad af rustfrit stål eller kulstofstål - Rustfrit stål er lettere at vedligeholde hvorimod at kulstofstål er mere skarpt.
- Round nose, french nose eller spanish nose - Barberknivens næse, altså enden af knivsbladet kan have forskellige udformninger. Round nose er klart til begynderen, der ikke vil skære sig.
- Størrelse på bladet - De fleste barberknive kommer i to størrelser nemlig 5/8 pg 6/8 - jo smallere bladet er, jo lettere er det at få til at følge ansigts kurver.
Bedste barberkniv med godt og sikkert greb
Dagens bedste pris
Fordele
- Designet til at give dig perfekt barbering resten af livet
- Fremstillet af kvalitetsmaterialer
- Håndtag med godt og sikkert greb
- Vedligeholdes nemt
- Dansk produceret
Hvad gør den bedst?
Har du nogensinde prøvet at barbere dig med en original barberkniv? Metoden som mænd benyttede inden vi alle begyndte at bruge engangsskraber. Det er altså den ultimative maskuline måde at barbere sig på.BARBERIANS Shaving Knife er en...
Læs mere hos WellDagens bedste pris på Barberians Shaving Knife har vi fundet hos Well, som sælger den til 599 kr.
Bedste barberkniv med udskiftelige blade
Dagens bedste pris
Fordele
- Barberkniv med udskiftelige blade, så du skifter ud fremfor at skulle vedligeholde en fast klinge
- Straight razor barbekniv fremstillet i aluminium
- Praktisk behageligt håndtag i sort plast
- Nemt at afprøve en straight razor uden at skulle anskaffe slibeskind & slibepasta
- Mulighed for både at indsætte et half-blade eller DE-barberblad
Ulemper
- Løbende udgift til nye blade, da de er udskiftelige
Hvad gør den bedst?
Beskrivelse: Dovo Shavette er en barberkniv med udskiftelige blade. En billig og god måde at prøve hvordan barbering med kniv føles. Mange erfarne barberer bruger shavette til daglig når de skal barbere kunder, da det netop giver dem...
Læs mere hos ProshaveDagens bedste pris på Dovo Shavette har vi fundet hos Proshave, som sælger den til 280 kr.
Bedste billige barberkniv i klassisk design
Sammenlign priser
Fordele
- Stilren barberkniv med komfortabelt sort håndtag & skinnende kniv
- Megaskarpt, det tager alle skægstubbe!
Hvad gør den bedst?
✂ Metal-klingeholder · Aftagelig sikkerhedskam · Præcis teksturering og konturerSkabt til præcisionsarbejde i salonen og derhjemme. Denne professionelle frisørkniv kombinerer et let, foldbart design med en stabil klingeholder i metal (M),...
Læs mere hos BeautycosDagens bedste pris på Jaguar Prestyle R1M har vi fundet hos Beautycos, som sælger den til 129 kr.
Bedste barberkniv i flot gavesæt
Sammenlign priser
Fordele
- Til mænd
- Flot design i rødbrunt træ og krom
- Autentisk og ultimativ vådbarberingsoplevelse
- Giver en ren og tæt barbering
- Bruger halve DE barberblade
- Barberbladet udskiftes hurtigt og let
- Udfoldet længde 21,1 cm
- Foldet længde 14,5 cm
- Leveres i en flot gaveæske
Hvad gør den bedst?
Gordon Straight Razor Shaving Knife - Wood er en flot barberkniv i et.**enkelt og elegant design** med rødbrunt træ og krom, som henvender sig til manden, der ønsker en.**autentisk og ultimativ vådbarberingsoplevelse**. Med en vægt på kun...
Læs mere hos NicehairDagens bedste pris på Gordon Straight Razor Shaving Knife har vi fundet hos Nicehair, som sælger den til 239 kr.
Bedste foldbare barberkniv der ligger godt i hånden
Sammenlign priser
Fordele
- Tysk kvalitet fra Solingen
- Shave ready
- Lægger godt i hånden
Hvad gør den bedst?
Barberkniv til Old School Barbering Ønsker du at komme med på bølgen af old school barbering, eller har du allerede prøvet kræfter med det, så er denne straight razor fra Njord et rigtig godt valg. Vægten er perfekt balanceret, og kniven...
Læs mere hos Made4MenDagens bedste pris på Njord Straight Razor har vi fundet hos Made4Men, som sælger den til 674 kr.
Bedste barberkniv i rustfrit stål
Dagens bedste pris
Hvad gør den bedst?
Beskrivelse: En lækker shavette skraber fra Parker som siden 1973 har fremstillet kvalitetsskrabere og barberknive. De har ved hjælp af deres store erfaring lavet denne fede shavette barberkniv. Med en Parker 31r Straight Razor Shavette kommer...
Læs mere hos LykoDagens bedste pris på Parker 31R Straight Razor Shavette har vi fundet hos Lyko, som sælger den til 259 kr.
Barberkniven har været mandens bedste ven siden bronzealderen
Fund, hvoraf mange i dag befinder sig på Nationalmuseet, viser at vi lige siden bronzealderen (1800 f. kr. - 500 f. kr.) har været glade for at barberer os i Danmark og resten af Skandinavien. Det menes ligefrem, at et glatraget ansigt har været et ideologisk og socialt statement, som har været alment brugt blandt europæiske krigerkaster.
Inspirationen til de glatbarberede kinder og hage kommer fra Grækenland og det er også fra grækerne, at vi i Norden har lært teknikken til at lave barberknive eller rageknive som de også kaldes.
I århundrede har barberkniven været mandens eneste alternativ, hvis han gerne ville have et glatraget ansigt. Faktisk helt op til 1925, hvor amerikaneren Jacob Schick opfandt den første elektriske barbermaskine som kunne barbere uden vand og barbersæbe.
Den elektriske barbermaskine og de derefter følgende engangs barberskrabere blev en stor konkurrent og fra 1960'erne og op til 00'erne gik salget af barberknive kun en vej - nedad. For 30 år siden vidste unge mænd ikke engang hvad en barberkniv er. Men det har ændret sig.
Barberkniven har fået et comeback
Der er ingen tvivl om at barberkniven har fået et comeback og har indtaget sin plads på markedet igen. Du kan møde den under mange navne, nemlig
- Barberkniv
- Ragekniv
- Cut razor
- Straight razor
- Rager
De seneste årtier er mænd blevet meget mere optaget af personlige pleje og selvforkælelse og en barbering med en barberkniv er faktisk en forkælelse. Det er et nærmest meditativt ritual, som efterlader dig med en tættere barbering end du kan få med nogen anden barberform. Hverken den elektriske barbermaskine eller barberskraberen kommer bare i nærheden af det resultat du kan få med en barberkniv.
Der er flere grunde til at barberkniven har fået et comeback. Den vigtigste er, at manden igen har givet sig selv tid til selvpleje. For det tager lidt længere tid at barbere sig med en barberkniv, men det giver også en større selvtilfredsstillelse at se kniven glide igennem barbersæbe skummet og efterlade huden helt glat. Og så ser et barbersæt super stylet ud i badeværelset og signalerer overskud og eksklusivitet.
Hvad er en barberkniv?
Barberkniven er som sagt det første kendte barberingsredskab. Det består af et langt og meget skrapt knivblad med et smalt håndtag, der er udformet, så den lange knivsæg kan foldes ind i håndtaget. Som du måske kender det fra en lommekniv eller en proptrækker.
Håndtaget på barberkniven kan være lavet i lækre træsorter, ben eller resin. De kan være klassiske enkle i deres look eller små kunstværker.
Når du køber en barberkniv så vil opdage, at næsten alle barberknive har et knivsblad, der er lavet af enten rustfrit stål eller kulstofstål.
Barberknive er perfekte til gravering - Hvis du gerne vil give en gave med en indgravering til en specielt lejlighed, så er en barberkniv et oplagt valg. Graveringer på barberknive har igennem historien været brugt til bryllupper og andre store begivenheder.
Barberkniv i rustfrit stål eller kulstofstål - hvilket er bedst
Når man skal lave barberknive i dag, så bliver der brugt enten rustfrit stål eller kulstofstål til at lave knivbladet. Hvis du ikke har købt barberkniv før, så kan det være super forvirrende at gennemskue forskellen. Den får du her:
Rustfrit stål - En barberkniv i rustfrit stål er som oftest en anelse billigere end en barberkniv i kulstofstål. En barberkniv i rustfrit stål er super modstandsdygtigt overfor det fugtige miljø i badeværelset, som ellers er barberknivens største fjende, fordi det kan forårsage rust. På den måde overgår den barberkniven i kulstofstål med længder.
Men et blad i rustfrit stål vil aldrig kunne slibes helt så skarpt som et blad af kulstofstål. Det betyder dog ikke, at du ikke kan få en helt tæt barbering. Det betyder blot at du vil være nødt til at slibe din barberkniv lidt oftere.
Kulstofstål - En barberkniv i kulstofstål er uden tvivl den skarpeste barberkniv du kan få og også den, der holder sig skarp længst mellem slibninger. MEN en barberkniv i kulstofstål kræver også en del mere vedligeholdelse end en barberkniv i rustfrit stål.
Du vil blandt andet være nødt til at olierer den hver gang, du har brugt den for at undgå at den ruster. Det anbefales ligeledes ikke, at du opbevare den på badeværelset hvor den høje fugtighed vil være en konstant trussel mod din barberkniv.
Konklusion - Man kan altså sige at barberkniven i rustfrit stål henvender sig til manden der gerne vil have den helt tætte barbering, men for hvem barbering med en barberkniv endnu ikke er blevet en religion.
Barberkniven i kulstofstål henvender sig mere til manden for hvem barberings ritualet er et af dagens højdepunkter og som ikke ser det som en ulejlighed at skulle bruge ekstra tid på at vedligeholde barberkniven.
Round nose, French nose eller Spanish nose
Når man taler om henholdsvis round nose, french nose og spanish nose, så taler man om spidsen af kniven og hvordan den er udformet.
Round nose: En barberkniv med rund afslutning der gør den til en god begynder barberkniv fordi du ikke så let kommer til at skære dig.
French nose: En barberkniv med french nose ligner i profil en kvart cirkel med en spids ende. Det gør den rigtig velegnet til barbering under næsen, men den kræver lidt øvelse at bruge.
Spanish nose: En barberkniv med spanish nose er ikke for begyndere, fordi du meget let kan komme til at skære dig. For den erfarne er den til gengæld den eneste rigtige barberkniv.
Barberkniven er det eneste rigtige valg hvis du er miljøbevidst
Hvis du er miljøbevidst og gerne vil minimere de spor du sætter i miljøet, så er barberkniven det eneste rigtige valg. Hvis du køber en god kvalitets barberkniv, så har du barberkniv de næste 50 år, hvis du passer på den.
Du skal altså ikke ud og købe tusindvis af engangsskrabere eller skifte den elektriske barbermaskine ud mange gange i det tidsrum. Du sparer altså miljøet fra en masse plast og har samtidig valgt den energivenlige løsning.
Er du i tvivl om hvordan man holder på en barberkniv?
- En barberkniv består af et håndtag som samles med knivdelen i det der kaldes et pivot. Bag dette pivot (samlingspunkt) sidder tangen som er den runding der passer til at du kan gribe fat med din ringfinger.
- Midterste finger og din pegefinger skal afslappet hvilke på bagsiden af barberknivsbladet.
- Tommelfingeren placeres på siden af bladet. Let tilbagetrukket fra midten.
Det kan måske være svært at se for sig, men du kan finde masser af videoer på Youtube som skridt for skridt guider dig igennem, hvordan du skal holde på barberkniven.
Hvilket grej skal du bruge til en oldschool barbering med barberkniv?
Du opdager det sikkert først, når du begynder at interessere dig for oldschool barbering, men der er faktisk stadig et kæmpe marked for grej til denne barberings form.
Her får du min liste med grej som du kan bruge i forbindelse med barbering med en barberkniv. Det er dog vigtigt at understrege, at alt hvad du egentlig har brug for er en kvalitets barberkniv, en barberkost og en barbersæbe eller barberskum.
De andre produkter jeg nævner gør enten barber oplevelsen endnu mere sublim i form af ansigtspleje eller det er gear som lækkert design, der tager sig godt ud på badeværelseshylden.
Barberkost
En god barberkost er uundværlig, hvis du gerne vil bruge barberkniv. En barberkost er en lille håndholdt børste, som du bruger til at fordele barbersæben i ansigtet, inden du barberer dig.
En barberkost består af et kort skaft, som kan være lavet i ædeltræ, i metal, horn eller lignende og nogle tætsiddende børster. Børsterne på en barberkost er som oftest enten lavet af vildsvinehår, hestehår eller et syntetisk materiale.
Hvis du gerne vil have så vedligeholdelsesfri en barberkost som muligt så bør du vælge en i vildsvinehår.
Barberkosten skal ikke kun fordele sæbeskummet i dit ansigt. En god barberkost vil samtidig massere ansigtshuden og forbedre blodcirkulationen samtidig med, at den fjerner døde hudceller. Den grundige indsæbning og den helt rene hud gør, at barberkniven let kan glide hen over huden og ikke har tendens til at forårsage skægpest eller lignende.
Barbersæbe
Når du skal foretage en barbering med en barberkniv, så har du brug for at blødgøre skægstubbene først og gør det lettere for barberkniven at glide hen over huden. Det kan du gøre med forskellige produkter.
Det mest traditionelle valg er en barbersæbe, som du skummer op med barberkosten og derefter fordeler i ansigtet. Du kan dog også vælge at bruge en almindelig barberskum.
Nogle foretrækker også at bruge barberolie, barbergele eller barbercreme. Det er helt op til dig hvad du foretrækker. Langt de fleste vælger dog en barbersæbe eller en barberskum.
Læderstrop
En barberkniv eller ragekniv skal holdes skarp og det gør du ved hjælp af en læderstrop. En læderstrop til at slibe barberknive på kaldes også for en strygestrop og hvis der er tale om en helt kort strop, som er håndholdt, så kaldes den en paddle strop. Ja der er mange begreber at holde styr på når det kommer til oldschool barbering.
Du sliber din barberkniv på en læderstrop ved at trække barberkniven mod læderet 20 - 30 gange. Det er alt hvad der skal til for, at din barberkniv er lige så skarp igen, som da du først købte den.
Du bør altid bruge en læderstrop til at slibe din barberkniv, da det er en langt mere nænsom slibemetode sammenlignet med andre måder at slibe knive. Med en læderstrop kan du holde din barberkniv skarp i mange mange år.
Holder til kost og barberingskrus
En barberkniv har ikke fortjent bare at blive gemt væk i en skuffe. Det har den i øvrigt heller ikke godt af, fordi den har bedst af luftcirkulation, så den kan tørre helt op efter brug.
En barberkniv og barberkosten er samtidig dekorative objekter som du lige så godt kan præsentere så pænt som muligt. Det kan du gøre med en holder til barberkosten samt et barberingskrus.
Der findes rigtig mange sæt derude som du kan vælge mellem. Nogle er meget traditionelle i ædeltræ andre mere moderne i stål eller krom. Der er altså noget til enhver smag og ethvert badeværelse.
Pre-shave olie
Hvis du går op i hudpleje, så kan du med fordel bruge en pre-shave olie inden barbering. Preshave produkter går ind og forbereder din hud på barberingen. Den blødgør skægstubbene, så barberkniven lettere kan glide hen over huden.
Preshave olie er også en rigtig god idé, hvis du har tendens til rødme i huden efter barbering.
Aftershave
Når du førhen gik til barberen, blev barberingen altid afsluttet med aftershave. Aftershave som indeholder en stor mængde alkohol sammen med en lille mængde parfume er god til at lukke porerne i huden igen efter barberingen.
I dag findes der stadig et stort udvalg af aftershave som dog heldigvis er langt mindre sprittede i duften.
Guide - Sådan barberer du dig med en barberkniv / ragekniv
Hvis det er første gang, du skal barberer dig med en barberkniv, så gennemgår jeg nu processen trin for trin, så du har fuldstændig styr på, hvordan du skal gøre.
- Langt skæg skal trimmes først - Hvis du har langt skæg, bør du trimme det først. Det kan du gøre med en saks eller endnu lettere med en skægtrimmer. Grunden til at det ikke er velegnet at bruge en barberkniv til at fjerne langt skæg med er, at barbersæbe skummet ikke kan komme ind til huden og forberede den og hårsækken på barberingen.
- Læg barberkosten i blød i varmt vand - Start med at lægge barberkosten i blød i varmt (langt fra kogende) vand, så børstehårene kan suge vand. Tag derefter barberkosten op og klem vandet ud af børsten. Du må aldrig vride børstehårene, så risikerer du at børsterne falder ud af barberkosten.
- Rens dit ansigt og efterlad huden våd - Det er vigtigt, at du renser din hud inden barbering, så du får fjernet skidt og forurening fra huden, men også de bakterier der uundgåeligt samler sig på huden. Når du har renset huden, så efterlad huden våd, så den er klar til barbering.
- Lav barberskum - Nu skal du have lavet barberskum. Hvis du bruger den traditionelle barbersæbe, så kører du den våde børste rundt i cirkler på sæben, indtil du opnår en fed og cremet konsistens. Når den rette konsistens er opnået, så er barbersæben klar til brug. Du kan også vælge at bruge en almindelig barberskum. Det er bare mindre autentisk.
- Påfør i cirkelbevægelser - Når du påfører barberskummet i ansigtet, så er det vigtigt, at du gør det i cirkelbevægelser. Det får nemlig skægstubbene til at rejse sig fra huden, så barberkniven lettere kan få fat i dem. Du bør ikke skynde dig med dette trin, men sikre dig at alle skægstubbe er rigeligt dækket af barbersæben.
- Hold barberkniven i en 30 graders vinkel - Du kan læse længere oppe, hvordan du skal holde en barberkniv i hånden. Men det er ikke kun vigtigt, at du lærer at holde den rigtigt, det er også vigtigt, at du holder den i den rette vinkel. Og den rette vinkel er 30 grader. Hvis du holder barberkniven i en vinkel på 30 grader og samtidig undgår at lægge pres på huden, så opnår du den helt tætte barbering som kun er muligt med en ragekniv / barberkniv.
- Husk altid at barberer i skægstubbenes retning - Det er super super super vigtigt, at du altid barberer MED hårene. Altså har du barberer i skægstubbenes retning og endelig aldrig mod dem. Hvis du barberer mod hårene, så risikerer du, at skærer dig men får højst sandsynligt også andre ærgerlige “bivirkninger” som indgroede hår, røde knopper og skægpest.
- Start med at barberer kinder, derefter hage og afslut med halsen - Eksperterne siger, at man bør starte med at barberer kinderne for derefter at barberer hagen for til sidst at slutte af med at barbere halsen. Der er ikke noget videnskabeligt belæg for, hvorfor man skal starte med kinderne og slutte med halsen. Så finder du ud af at en anden rækkefølge virker bedre for dig - så Go for it! Så længe du barberer med hårene.
- Skyl ansigtet i koldt vand - Når du er færdig med at barberer dig, så skyl rester af barberskum væk med koldt vand. Det er vigtigt, at du bruger koldt vand. Da det kolde vand lukker porerne i huden, så de ikke så let tager imod snavs og forurening fra luften.
- Brug aftershave eller en aftershave lotion - Efter endt barbering er det en god idé at afslutte med en aftershave eller en aftershave-lotion, som igen går ind og sørger for at fjerne bakterierester og lukke porerne, så du ikke forøger risikoen for akne, hudorme mm.
- Rengør og vedligehold barberkniv og barberkost - Hvis du gerne vil have din barberkniv til at holde sig skarp og din barberkost til at holde sig hygiejnisk, så er det vigtigt, at du rengør og vedligeholder begge dele efter brug. Barberkosten renser du grundigt under lunkent vand indtil alle sæberester er væk. Derefter hænger du den til tørre, så vandet kan løbe væk fra børsten og ikke ned i børstehovedet. Hvordan du rengør og vedligeholder barberkniven, kan du læse om i næste afsnit.
Vedligeholdelse af en barberkniv / ragekniv
For at sikre din barberkniv et langt liv og dig, at den altid har et helt skarpt skær, så er det vigtigt, at du altid husker at rense og tørre din barberkniv. Mange barberknive er nemlig lavet af kulstofstål (high-carbon stål), som har en tendens til at ruste.
Hvis du bruger disse 3 råd, så sikrer du din barberkniv en lang levetid
1. Lad barberkniven hvile i et døgn mellem brug
Det kan lyde underligt, at du bør lade barberkniven ligge og hvile mellem brug, men det skyldes simpelthen, at barberkniven kan bøje lidt, når du barberer dig. Det er ikke noget, der kan undgås og det gør heller ingenting. For i og med at du lader barberkniven ligge i 24 timer mellem brug, så retter knivbladet sig selv ud igen helt uden at du behøver at gøre noget.
2. Sørg for at tørre barberkniven af
En barberkniv har ikke godt af at være våd i længere tid af gangen. Har du valgt en barberkniv i kulstofstål, så er risikoen endnu større for at den får flyverust. Det kan du undgå ved at tørre barberkniven af efter brug og lægge den et sted, hvor der er luftcirkulation.
3. Brug en læderstrop
Det er vigtigt at du jævnligt bruger en læderstrop til at holde barberknivens blad lige og æggen skarp. Du kan få forskellige læderstropper. Nogle kan hænges op på badeværelset, andre kan du holde i hånden.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Skal man slibe en barberkniv efter hver barbering?
Nej det bør ikke være nødvendigt at slibe en barberkniv mere end et par gange om året, du bør dog vedligeholde den med læderstroppen efter hver barbering.
Kan man slibe en barberkniv op?
Du kan holde din barberkniv skarp ved at bruge en læderstrop. Har din barberkniv fået tydelige skader så kan den slibes op af en professionel.
Hvad er forskellen mellem en barberkniv og en ragekniv?
Der er ikke nogen forskel på en barberkniv og en ragekniv. Det er to navne for det samme produkt.
Barberians Shaving Knife
|
Dovo Shavette
|
Jaguar Prestyle R1M
|
Gordon Straight Razor Shaving Knife
|
Njord Straight Razor
|
Parker 31R Straight Razor Shavette
|
|
|---|---|---|---|---|---|---|
| Bedste pris i dag: | Køb til 600 kr. | Køb til 280 kr. | Køb til 129 kr. | Køb til 239 kr. | Køb til 675 kr. | Køb til 259 kr. |
Udgåede produkter
I vores stræben efter, at kunne give de bedste produktanbefalinger overhovedet, er vi selvsagt forbi mange forskellige produkter, førend de bedste bliver udvalgt til vores lister.
Vi undersøger løbende markedet og må desværre også sande, at nogle af de bedste udgår. Vi har bl.a. tidligere set på og anbefalet Böker Arbolito barberkniv , Giesen & Forsthoff Timor Deluxe barberkniv og Njord Straight Razor Starter Set barberingssæt .
Sådan udvælger vi produkter hos Beauty Wiki
Vores produktsammenligning starter med en større gennemgang af markedet i produktets kategori. Vi udvælger produkter - hvoraf enkelte testes og anmeldes.
Sådan fungerer det:
- Eksperten udvælger på egen hånd de, ud fra egne kriterer og præferencer, bedste produkter i hver kategori
- Beauty Wiki både køber produkter, ligesom dig, og får tilsendt produkter fra samarbejdspartnere. Disse har eksperterne også til rådighed.
- Ekspertens anbefalinger er et udtryk for dennes egne holdninger, overvejelser og kendskab til produkttypen
- Eksperten rangerer herefter på egen hånd de udvalgte produkter
Vi mener, at verdens bedste produktanbefalinger er dem, der hjælper dig med at vælge de rigtige produkter til dine specifikke behov, budget og interesser.
Spørgsmål? Skriv en kommentar
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller de udvalgte barberknive, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.Kommentarer