TEST: Cana Care GROW hårvækstserum

Udgivet den
Jeg har selv testet produktet. Annonce - da min test og anmeldelse har reklamelinks til butikker.
  • Let hårserum, der ikke får mit fine hår til at se fedtet ud
  • Udviklet mod hårtab, tyndt hår og tør hovedbund
  • Skal bruges morgen og aften i mindst 90 dage
  • Vegansk, parfumefrit og vurderet til A-kolbe i Kemiluppen
  • Dagens bedste pris: 329 kr. hos Cana Care

Min konklusion

Cana Care GROW er et af de hårvækstserummer, jeg har haft lettest ved at bruge regelmæssigt. Den vandagtige konsistens er nem at fordele og gør ikke mit fine hår fedtet eller fladt.

Jeg forventer ikke en voldsom forandring fra den ene dag til den anden, men mit hår føles samlet set lidt tykkere, og jeg synes også, at der er kommet mere af det. Da jeg samtidig har brugt andre hårprodukter, biotin og lysterapi, kan jeg dog ikke tilskrive hele forbedringen til GROW alene.

Har du et spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, så lad mig det vide. Da jeg har brugt produktet, burde jeg være i stand til at svare på det. Ellers finder jeg svaret for dig. Stil dit spørgsmål her →

Fordele

  • Dokumenteret effekt og kllinisk testet
  • Reduceret hårtab samt tilvækst af nye hår
  • Mindre tendens til tør hovedbund
  • Giver mere fyldigt hår

Anita's tips

  • Lav flere skilninger, så serummet rammer hovedbunden frem for håret
  • Tag billeder hver måned i samme lys, vinkel og skilning
  • Stil flasken synligt fremme, så du husker både morgen og aften

Cana Care GROW hårvækstserum

Mit hår har altid været fint og ret tyndt, så jeg har gennem tiden prøvet meget forskelligt for at give det bedre betingelser. Jeg har blandt andet testet hårserummer fra Yuaia Haircare, Australian Bodycare, Hairlust og IdHAIR. Derudover har jeg prøvet biotin og andre kosttilskud til håret samt laserhjelmen Theradome (lysterapi).

Jeg forventer ikke, at ét produkt pludselig giver mig kraftigt Rapunzel-hår. Sådan fungerer hårvækst desværre ikke. Jeg synes dog, at de forskellige ting, jeg har gjort for mit hår, samlet set har hjulpet lidt. Mit hår føles en smule tykkere, og jeg synes også, at der er kommet mere af det. Forandringen er ikke voldsom, men når man altid har været lidt ked af sit tynde hår, kan selv små forbedringer gøre noget godt for selvtilliden.

Denne gang har jeg testet GROW fra Cana Care. Det er et danskudviklet og danskproduceret hårserum, der er lavet til at mindske hårtab, støtte den naturlige hårvækst og pleje en tør hovedbund.

Det første, jeg lagde mærke til, var den meget lette og næsten vandagtige konsistens. Det er en klar fordel i mit fine hår, som hurtigt kommer til at se fladt og fedtet ud, hvis et produkt er for tungt. GROW minder slet ikke om en hårolie, og jeg kan bruge det uden at skulle vaske håret bagefter.

Serummet indeholder 100 ml, er vegansk og består af 99 % naturlige ingredienser. Det er parfumefrit og har fået A-kolbe i Kemiluppen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. Cana Care har ændret emballagen, men indholdet er ifølge virksomheden det samme som tidligere. Flasken på mine billeder kan derfor se lidt anderledes ud end den udgave, der sælges nu.

Cana Care GROW hårvækstserum i hånd over håndvask
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Hvorfor bruge GROW?

GROW er først og fremmest lavet til personer, der oplever hårtab. Det kan for eksempel være efter stress, sygdom eller graviditet. Man kan også bruge det, hvis man altid har haft fint eller tyndt hår og gerne vil pleje både håret og hovedbunden.

Cana Care har fået serummet undersøgt i et klinisk studie, som løb over 90 dage. Studiet blev udført hos LS Hamilton Testing Laboratory i 2025 under overvågning af en tricholog og en dermatolog.

Ifølge Cana Care oplevede:

  • 95 % mindre hårtab.
  • 86 % tilvækst af nye hår.
  • 91 % mindre tendens til tør hovedbund.
  • 95 % mere fyldigt hår.

Tallene lyder lovende, men jeg savner lidt mere information om undersøgelsen. Cana Care oplyser blandt andet ikke, hvor mange personer der deltog. Derfor ser jeg procenterne som et positivt tegn og ikke som et løfte om, at alle vil opleve det samme.

Hårtab kan skyldes mange forskellige ting. Et hårserum kan pleje hovedbunden og give håret gode vækstbetingelser, men det kan ikke nødvendigvis afhjælpe hårtab, der skyldes sygdom, hormoner eller arvelige forhold. Ved pludseligt eller kraftigt hårtab ville jeg derfor få årsagen undersøgt hos en læge.

Pipette med Cana Care GROW hårvækstserum
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Sådan bruger jeg GROW

Jeg ryster først flasken og laver derefter nogle skilninger i håret. Så kan jeg dryppe serummet direkte ned i hovedbunden i stedet for at ramme hårlængderne. Jeg fordeler det især langs hårgrænsen og på de områder, hvor mit hår virker tyndest. Til sidst masserer jeg serummet ind med fingerspidserne.

Cana Cares hjemmeside anbefaler to pipetter morgen og aften i mindst 90 dage. På flasken står der dog 2-3 pipetter, så de to anvisninger er ikke helt ens. Pipetten skal ikke fyldes helt op.

GROW kan bruges i både vådt og tørt hår og skal ikke skylles ud. Efter hårvask bruger jeg det bagefter. Hvis man anvender mousse, tørshampoo eller andre stylingprodukter, skal GROW helst på først, så det kommer direkte ned til hovedbunden.

Påføringen tager kun et par minutter. Den største udfordring er egentlig at huske det både morgen og aften. En flaske rækker ifølge Cana Care til cirka en måned, så der skal bruges omkring tre flasker for at følge den anbefalede periode.

Efter de første 90 dage kan man gå ned til én påføring dagligt, hvis man er tilfreds med udviklingen. Cana Care anbefaler dog, at man fortsætter med at bruge serummet hver dag.

Video: Anita Oppermann / Beauty Wiki

De vigtigste ingredienser

GROW indeholder ikke minoxidil. Det er i stedet et kosmetisk hårserum med planteekstrakter, antioxidanter og fugtgivende ingredienser.

  • Ærtespireekstrakt bruges i hårprodukter med fokus på hårets tæthed og naturlige vækstcyklus.
  • Aloe vera tilfører fugt og kan virke beroligende på en tør eller stram hovedbund.
  • Saccharide Isomerate og glycerin hjælper huden med at optage og holde på fugten.
  • Agurkeekstrakt har fugtgivende og plejende egenskaber.
  • Coenzym Q10 er en antioxidant, som hjælper med at beskytte huden mod oxidativ påvirkning.
  • Gurkemejeekstrakt indeholder antioxidative plantestoffer og virker plejende.
  • C- og E-vitamin fungerer som antioxidanter og beskytter huden og produktets øvrige ingredienser.

Den fulde ingrediensliste er:

Aqua, Aloe Barbadensis Leaf Extract, Propanediol, Pentylene Glycol, Phenoxyethanol, Saccharide Isomerate, Glycerin, Sodium Benzoate, Cucumis Sativus Fruit Extract, Ubiquinone, Pisum Sativum Sprout Extract, Lecithin, Citric Acid, Sodium Citrate, Vegetable Oil, Potassium Sorbate, Curcuma Longa Root Extract, Tocopherol og Ascorbyl Tetraisopalmitate.

Jeg er især glad for, at GROW er uden parfume. Serummet skal trods alt blive siddende i hovedbunden hver dag, og her ser jeg ingen grund til at tilsætte duft. Har man en meget følsom hovedbund, kan man dog stadig prøve en lille mængde først, da huden kan reagere på parfumefri produkter.

Ingredienser i Cana Care GROW hårvækstserum
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Hvem er GROW til og hvem er det ikke til?

Jeg synes især, at GROW passer til dem, der oplever øget hårtab, har fint hår eller døjer med en tør og stram hovedbund. Det kan bruges af både kvinder og mænd.

Det er også et godt bud, hvis man gerne vil undgå parfume og tunge produkter, der får håret til at klaske sammen. Netop den lette konsistens er efter min mening en af de største styrker ved GROW.

Cana Care oplyser, at serummet kan bruges under graviditet. Det er parfumefrit, har A-kolbe og er ifølge virksomheden uden hormonforstyrrende stoffer. Hvis man er gravid eller ammer og er usikker, kan man naturligvis spørge sin læge eller jordemoder.

GROW er mindre oplagt, hvis man vil se en hurtig forandring eller ikke har lyst til at bruge et produkt morgen og aften. Det skal have en reel chance over mindst 90 dage og er derfor ikke et serum, man kan bedømme efter nogle få påføringer.

Cana Care GROW hårvækstserum i hånd
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Hvad synes andre om GROW?

De kundeanmeldelser, jeg har læst, er overvejende positive. Flere fortæller, at de fælder mindre, har fået små nye hår eller ikke længere døjer så meget med en tør og irriteret hovedbund. Mange fremhæver også, at serummet ikke fedter.

“GROW er til nu det bedste hårstimulerende produkt, jeg har prøvet. Mærkbar forskel efter 1 måned, synlig forskel efter næsten 3 måneder. Og så fedter det ikke eller gør, at håret klasker sammen.”

“Min hovedbund føles rar, og den er ikke tør og kløende længere. Samtidig er ny hårvækst godt på vej.”

“Min hovedbund er blevet sundere, og jeg mister ikke så meget hår, når jeg børster håret. Jeg har til gode at se nyt hår vokse frem.”

“Mit hår føles meget bedre. Ikke mere hår. Måske det kommer.”

Den sidste kommentar er værd at tage med. Nogle mærker først mindre tørhed eller fældning, mens nye hår kan være længere tid om at vise sig. Det er heller ikke sikkert, at alle får den virkning, de håber på.

Pipette med Cana Care GROW i hovedbund
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Det gode og det mindre gode

Jeg synes, GROW er behageligt at bruge. Serummet føles let i hovedbunden, og det ødelægger ikke mit hår mellem hårvaskene. Til gengæld kræver det både tålmodighed og flere flasker, før man kan vurdere det ordentligt.

Det gode:

  • Let konsistens, der ikke fedter mit hår.
  • Kan bruges i både tørt og vådt hår.
  • Skal ikke vaskes ud.
  • Parfumefrit og vegansk.
  • Indeholder 99 % naturlige ingredienser.
  • Har A-kolbe i Kemiluppen.
  • Plejer også en tør hovedbund.
  • Kommer med 100 dages tilfredshedsgaranti.

Det mindre gode:

  • Skal bruges morgen og aften i mindst 90 dage.
  • Der skal bruges cirka tre flasker i perioden.
  • Pipetten er lidt langsom, hvis hele hovedbunden skal dækkes.
  • Antallet af deltagere i det kliniske studie er ikke oplyst.
  • Garantien kræver regelmæssig brug og billeddokumentation.

For at benytte tilfredshedsgarantien skal man tage daterede billeder før start og derefter efter én, to og tre måneder. Billederne skal tages fra samme vinkel og i nogenlunde samme lys.

Det er faktisk en god idé at tage billeder, selvom man ikke regner med at bruge garantien. Små ændringer i hårgrænsen eller skilningen kan være svære at få øje på, når man ser sit hår hver dag.

Kvinde der står med Cana Care GROW hårvækstserum
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Sammenlignet med andre hårvækstserummer

GROW minder mest om serummerne fra Yuaia Haircare. Her er den parfumefri formel og lette konsistens klart de største plusser for mig. Australian Bodycare Hair Loss Spray er hurtigere at fordele over hele hovedbunden, mens pipetten på GROW gør det lettere at ramme præcist langs hårgrænsen og i skilningen.

IdHAIR Solutions No.7-3 Tonic Treatment skal ligesom GROW blive siddende i hovedbunden. Her tiltaler det mig, at GROW er uden parfume og samtidig har flere fugtgivende ingredienser.

Theradome (lysterapi) og biotin er sværere at sammenligne direkte med et serum. Jeg har brugt flere forskellige ting til mit hår, og derfor kan jeg ikke sige, at alle de forbedringer, jeg har set, skyldes GROW. Det ville ikke være fair. Jeg kan til gengæld vurdere, hvordan serummet er at bruge, og her klarer det sig godt.

Min anbefaling

Jeg vil anbefale GROW til dig, der har fint eller tyndt hår og gerne vil prøve et serum mod hårtab uden at få tungt eller fedtet hår. Det er også interessant, hvis du ofte døjer med en tør hovedbund.

Du skal være indstillet på at bruge det fast og købe nok til mindst 90 dage. Jeg ville tage billeder inden start og derefter én gang om måneden med samme lys, vinkel og skilning. Ellers er det næsten umuligt at huske præcist, hvordan håret så ud, da man begyndte.

Jeg får ikke kraftigt Rapunzel-hår af GROW, men det havde jeg heller ikke forventet. For mig handler det mere om at give mit fine hår gode betingelser og glæde mig over de små forbedringer, der kan komme med tiden.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Her er nogle svar på de mest almindelige spørgsmål, jeg hører om Cana Care GROW hårvækstserum.

Skal Cana Care GROW vaskes ud?

Cana Care GROW skal ikke vaskes ud, men bliver siddende og arbejder i hovedbunden. Det kan bruges efter hårvask samt i både vådt og tørt hår.

Kan Cana Care GROW bruges under graviditet?

Cana Care GROW kan ifølge Cana Care bruges under graviditet. Serummet er parfumefrit, vurderet til A-kolbe i Kemiluppen og indeholder ifølge virksomheden ingen hormonforstyrrende stoffer.

Hvordan bruger man Cana Care GROW hårserum?

Cana Care GROW hårserum bruges ved at fordele serummet direkte i hovedbunden og massere det ind med fingerspidserne. Ryst flasken først, og lav gerne flere skilninger, så serummet ikke kun ender i håret.

Hvor ofte skal Cana Care GROW bruges?

Cana Care GROW skal bruges morgen og aften i mindst 90 dage. Hvis man derefter er tilfreds med udviklingen, oplyser Cana Care, at brugen kan sættes ned til én gang dagligt.

Hvor længe rækker en flaske Cana Care GROW?

En flaske Cana Care GROW indeholder 100 ml og rækker ifølge Cana Care til cirka én måned. Man skal derfor regne med omkring tre flasker til de anbefalede 90 dages brug.

Hvor hurtigt virker Cana Care GROW?

Cana Care GROW bør bruges i mindst 90 dage, før virkningen vurderes. Nogle kan opleve mindre fældning eller en bedre hovedbund tidligere, mens synlige nye hår typisk kræver mere tid.

Fedter Cana Care GROW håret?

Cana Care GROW fedter efter min erfaring ikke håret, fordi konsistensen er let og vandagtig. Mit fine hår bliver hverken tungt eller fladt, når serummet fordeles direkte i hovedbunden.

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
Endnu ingen kommentarer eller spørgsmål
Specifikationer for Cana Care GROW hårvækstserum
Emballagetype: Pipette
Indhold: 100 ml
Forfatter
Skønhedsentusiast og produkttester
  • ✓ Verificeret ekspert
  • ✓ 1.230 tests gennemført
  • ✓ 14 års erfaring (Siden 2012)

Jeg har selv testet Cana Care GROW og vurderet konsistens, påføring og følelsen i mit fine hår. Jeg har også læst andre brugeranmeldelser og sammenlignet serummet med flere hårvækstprodukter, jeg tidligere har testet, blandt andet fra Yuaia Haircare, Australian Bodycare, Hairlust og IdHAIR.

Anita har udført 6 tests af hårvækstsera, hvilket giver et solidt sammenligningsgrundlag for denne anmeldelse. Anita står bag 629 tests og anmeldelser på Beauty Wiki og er en rutineret produkttester med i alt 1.230 tests i bagagen.

Produkt bedømmelse:
5 af 5 stjerner