TEST: Eclipsis Flawless ansigtsbørste
Min konklusion
Jeg har testet Eclipsis Flawless Ansigtsbørste, som er en elektrisk ansigtsbørste med hele fire forskellige indstillinger, så man nemt kan finde ens personlige favorit indstilling.
Ansigtsbørsten er super fin og elegant at se på og den magnetiske opladningsbase er både praktisk og hurtig til at oplade ansigtsbørsten. Det tager kun omkring halvanden time at lade den op og så kan den derefter bruges en hel time før den igen skal have strøm. Den viser med et blinkende hvidt lys, når den skal lades op igen.
Ansigtsbørsten er klassificeret med en IPX7, hvilket betyder at den er vandtæt, så den kan faktisk bruges i bruseren.
Derudover er den nem at betjene. Den har fire indstillinger, hvoraf to af indstillingerne har over 10.000 vibrationer i minuttet, som kan kombineres med eller uden roterende magnetiske perler. Jeg føler virkelig at min hud bliver renset helt i dybden når jeg bruger ansigtsbørsten og min favoritindstilling er den med både vibrationer og roterende perler.
Eclipsis ansigtsbørsten får både fjernet make-up rester og døde hudceller, og min hud føles utrolig glat efter brug. Derudover vil den dybe rens også betyde, at min hud optager de efterfølgende produkter endnu bedre.
Den fjerner effektivt snavs, talg og bakterier, hvilket resulterer i færre udbrud og mindre tilstoppede porer.
Ansigtsbørsten kan bruges af selv folk med sensitiv hud. Den antibakterielle kliniske silikone er utrolig blød og skånsom mod huden.
Eclipsis Flawless Ansigtsbørste får en stor anbefaling herfra. Den er nem at bruge, både i og udenfor badet og så får den renset huden i dybden, som giver en bedre effekt af de efterfølgende ansigtsplejeprodukter.
Har du et spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, så lad mig det vide. Da jeg har brugt produktet, burde jeg være i stand til at svare på det. Ellers finder jeg svaret for dig. Stil dit spørgsmål her →
Fordele
- Mere end 10.000 vibrationer i minuttet
- Perler der roterer med magnetisk kraft
- Yderst effektiv og grundig rensning samt en mild massage til din hud
- Efterlader en ren, frisk og strålende hud
Hvordan bruger man en elektrisk ansigtsbørste?
Det er utrolig nemt at bruge en elektrisk ansigtsbørste, såsom den fra Eclipsis, men det er vigtigt at følge nedenstående trin for at opnå de bedste resultater.
- Forberedelse: Før du begynder, sørg for at fugte dit ansigt med vand og fordel ansigtsrens jævnt i hele ansigtet. Hvis du har meget make-up på, kan du vælge at vaske dit ansigt først med ansigtsrens, inden du igen fugter ansigtet og igen fordeler ansigtsrens.
- Tænd for ansigtsbørsten: Hold tænd/sluk-knappen på ansigtsbørsten nede i et øjeblik for at tænde den. Når børsten er tændt, kan du vælge den ønskede indstilling ved at trykke på knappen flere gange. Der er normalt fire indstillinger at vælge imellem, og du kan justere intensiteten efter dine præferencer.
- Rensning: Massér ansigtsbørsten over dit ansigt, undgå øjenområdet. Du kan med fordel fokusere på de områder, såsom T-zonen, hagen, næsen mv. En effektiv rensning tager normalt mellem 30 og 60 sekunder, dog maks 90 sekunder.
- Skyl og afslut: Skyl dit ansigt grundigt med vand for at fjerne renseproduktet og eventuelle løsrevne urenheder. Når du har skyllet dit ansigt, kan du afslutte din hudplejerutine ved at påføre creme eller de sædvanlige hudplejeprodukter.
- Rengøring af børsten: Efter brug skal du sørge for at skylle ansigtsbørsten og tørre den forsigtigt af med en klud eller et håndklæde.
Det er en god idé at læse brugsanvisningen, der følger med ansigtsbørsten, da det kan være forskel i betjening afhængigt af den specifikke model. Generelt er det vigtigt at være forsigtig og ikke trykke for hårdt på børsten, især hvis du har sensitiv hud, da det kan forårsage irritation.
Flere billeder fra testen
- ✓ Verificeret ekspert
- ✓ 1.230 tests gennemført
- ✓ 14 års erfaring (Siden 2012)
Anita har gennemgået flere ansigtsbørster, hvilket giver et solidt sammenligningsgrundlag for denne anmeldelse. Anita står bag 629 tests og anmeldelser på Beauty Wiki og er en rutineret produkttester med i alt 1.230 tests i bagagen.
Spørgsmål? Skriv en kommentar
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.Kommentarer