Gør den sarte ansigtshud klar til forårssolen
Væk ansigtshuden op efter vinteren
Vinterhalvåret kan være hård ved vores hud, specielt den sarte ansigtshud som hele tiden er eksponeret overfor vejr og vind, men også for resten af kroppen som i mange måneder har været pakket væk under mange lag tøj.
Derfor kan det også godt være, at din hud ser lidt mat og glansløs ud efter vinteren og viser tegn på, at den trænger til lidt ekstra kærlighed og pleje.
1. Brug en ansigtsscrub til at fjerne døde hudceller
Hvis du føler, at din hud ser mat og glansløs ud, så vil din hud føles sprællevende efter, at du har brugt en god ansigtsscrub til at fjerne døde hudceller.
Vi producerer ca. 40.000 nye hudceller hver dag, fordelt på hele kroppen og et tilsvarende antal hudceller dør og de forsvinder ikke af sig selv, men har brug for at blive hjulpet på vej.
Det øjeblik hudcellerne dør, så får de en mat overflade og det er derfor en hud der ikke regelmæssigt bliver eksfolieret, godt kan komme til at se mat og grå ud.
Brug derfor en ansigtsscrub der passer til din hudtype og eksfolier forsigtigt huden et par gange om ugen ved at massere din ansigtsscrub ind i huden i små cirkulære bevægelser.
2. Brug en faceroller eller Gua Sha sten til at massere huden
Når huden er eksfolieret, så er den parat til at tage mod de lækre serum og cremer, som du tilbyder den.
Når disse skal masseres ind i huden, så kan du bruge dine fingre, men du kan også bruge en faceroller eller en Gua Sha sten.
Med begge teknikker får du masseret dine serum og cremer dybt ind i huden samtidig med, at du øger blodcirkulationen hvilket fremmer cellefornyelsen i huden.Ved at give dit ansigt massage hver dag i forbindelse med din hudplejerutine, så kan du opnå en fastere hud og mere markerede træk. Du kan også dræne de hævede poser under øjnene. For ekstra lækker og opfriskende effekt kan du lægge din faceroller eller Gua Sha sten i køleskabet så det er dejlig kølig mod huden.
3. Brug en ansigtsserum
Hvis du gerne vil give din hud et ekstra boost, så kan du overveje at bruge en ansigtsserum. Der findes mange forskellige ansigtsserum, hvad end dit fokus ligger på intensiv hydrering af huden eller anti-aging.
Aktive stoffer som hyaluronsyre, retinol og kollagen har effektive anti-age effekt og særlig hyaluronsyre giver også huden et ekstra boost af fugt.
Brug ansigtsserum under morgen og aften under henholdsvis dagcreme og natcreme.
4. Brug en dagcreme med solfaktor
Hvis du gerne vil holde din hud ung og spændstig så længe som muligt, så bør du undgå overdreven solbadning og i det hele taget at opholde dig i solen uden den rette solbeskyttelse.
Solens UV stråler er farlige og specielt i foråret, hvor den vinterblege hud først møder forårssolen.
Brug derfor altid en god ansigtssolcreme med et højt faktortal. Hvis du synes, det er voldsomt både at bruge solcreme og din almindelige dagcreme, så kan du løse problemet ved at vælge en dagcreme med solfaktor.
Dog skal du være opmærksom på, at dagcreme med solfaktor sjældent tilbyder et faktortal på mere end 20 - og det er ikke nok hvis du skal opholde dig i solen i længere tid.
5. Brug en lipscrub til at blødgøre læberne
Det er ikke usædvanligt, at læberne bliver tørre og sprukne hen over vinteren. Det kan gøre ondt, men tørre læber ser heller ikke særlig godt ud og sprækkerne i læberne synes endda nogen gange at blive fremhævet ved brug af læbestift eller lipgloss.
Derfor bør du ikke kun bruge ansigtsscrub og bodyscrub - men også en lipscrub. En lipscrub indeholder en masse plejende indholdsstoffer som hjælper med at hele dine læber.
Samtidig så indeholder en lipscrub også fine små korn - ofte sukkerkorn, der nænsomt eksfolierer de døde hudceller væk så læberne bliver lækkert bløde.
Som en ekstra bonus så sætter en lipsscrub også gang i blodcirkulationen i læberne, hvilket får læberne til at hæve en smule op. Ikke i samme omfang som hvis du bruger en lip plumper, men nok til at give dem lidt ekstra fylde og en sund kulør.
6. Brug en læbepomade med solfaktor
Det er super vigtigt, at du sørger for at bruge en læbepomade, hvis dine læber har tendens til at blive tørre og sprukne.
I sommerhalvåret bør du skifte din almindelige læbepomade ud med en læbepomade med solfaktor. Den sarte hud på læberne er nemlig særlig sart overfor sol og solskader.
En god hudplejerutine er vejen til en sund og smuk hud
En daglig hudpleje rutine hvor du både får renset og fugtet din hud er super vigtig, hvis du gerne vil passe på din hud og udsætte ældningstegn længst muligt.
Du behøver ikke min gennemgang slavisk - du kender helt sikkert din hud bedst og ved hvilke produkter der virker og hvilke der ikke gør til din hudtype.
Men sørg for at huske solbeskyttelse til huden. Sol, rygning og alkohol er nemlig de 3 ting der hurtigst ælder din hud.
Rigtig god sommer!
Spørgsmål? Skriv en kommentar
Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.Kommentarer