Hjemmelavet ansigtsscrub til ansigtet (2 gode opskrifter)

Opdateret den
Hjemmelavet ansigtsscrub til ansigtet (2 gode opskrifter)
I en hjemmelavet ansigtsscrub kender du ingredienserne og du kan spare mange penge ved at lave den selv, da du formentligt allerede har ingredienserne i dine køkkenskabe. Med en god scrub kan du fjerne døde hudceller i ansigtet og på halsen. En ren hud optager også nemmere fugtighedscreme o.lign. hudplejeprodukter til ansigtet. Bliv klogere på hvordan du kan lave en hjemmelavet scrub til ansigt og hals, og spare en masse penge, lige her i artiklen.

Hvad er opskriften på hjemmelavet ansigtsscrub?

Opskriften på hjemmelavet ansigtsscrub er: 1 spsk olivenolie, 1 tsk honning og 2 spsk finvalsede havregryn. Rør blandingen sammen og din egen ansigtsscrub er klar!

Hjemmelavet ansigtsscrub til ansigtet, sådan gør du!

Det er i sig selv ingen stor raketvidenskab, at sammenblande en hjemmelavet ansigtsscrub og dermed spare en hulens masse penge.

Det kræver ingen smarte ingredienser, men derimod ingredienser, som du formentlig allerede har i dine køkkenskabe.

Udover den økonomiske gevinst, så er en anden stor fordel ved en hjemmelavet scrub til ansigtet, at du kender samtlige ingredienser. Du skal derfor ikke tage stilling til hvorvidt den er uden parabener, parfume osv. Du bestemmer indholdet!

Herunder vil du få mine favoritopskrifter, når det kommer til hjemmelavet ansigtsscrub. Jeg håber at du vil prøve en eller flere af dem.

Hjemmelavet scrub med olivenolie, honning & havregryn

Denne opskrift indeholder havregryn, der kan have skarpe kanter. Massér og scrub derfor huden forsigtigt, så du undgår unødvendige rifter.

Det skal du bruge

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk honning
  • 2 spsk havregryn, finvalsede

Sådan gør du

  1. Bland olivenolie, honning og havregryn sammen i en skål.
  2. Påfør scrubben i ansigtet og på halsen. Massér produktet ind i huden med cirkulære bevægelser. Lad den virke et par minutter.
  3. Vask ansigt og hals med lunkent vand og afslut evt. med kold vand.

Du kan med fordel afslutte din ansigtsscrub med en hjemmelavet fugtmaske eller en god ansigtsrens, skintonic eller fugtcreme.

Hjemmelavet ansigtsscrub med brun farin & olivenolie

Nemmere bliver det formentligt ikke… to ingredienser fra køkkenskabet og du har en lækker ansigtsscrub til bekæmpelse af akne og fedtet hud.

Det skal du bruge

  • 1 spsk brun farin
  • 1 spsk olivenolie

Sådan gør du

  1. Bland olivenolie og brun farin i en skål og rør godt rundt indtil det bliver en ensartet masse.
  2. Massér forsigtigt produktet i cirkulære bevægelser ind i huden i ansigtet og evt. på halsen.
  3. Vask produktet af efter et par minutter med lunkent vand. Du kan med fordel lukke porerne med lidt koldt vand.

Forholdet mellem brun farin og olivenolie bør være 1:1. For meget olivenolie vil opløse den brune farin og omvendt vil for meget brun farin gøre din ansigtsscrub for grov.

Hjemmelavet ansigtsscrub med kaffe, sukker & kokosolie

Denne opskrift indeholder kokosolie, der som oftest er i fast form når den ikke er opvarmet. Du kan derfor med fordel stille den på køkkenbordet et par timer før du påtænker at skulle lave en ansigtsscrub med den.

Det skal du bruge

  • 50 g kaffegrums
  • 30 g rørsukker (el. groft salt)
  • 2 spsk kokosolie (el. mandel- eller arganolie)

Sådan gør du

  1. Bland den flydende kokosolie sammen med kaffegrums og rørsukker. Rør godt i scrubben indtil den har en ensartet masse.
  2. Massér forsigtigt produktet ind i ansigtshuden og evt. på halsen.
  3. Lad den sidde i 5 - 10 minutter førend scrubben vaskes af med lunkent vand.

Du kan med fordel lave en lidt større portion og stille den i køleskabet mellem dine scrubs. Brug gerne en ske til at fange produktet i skålen, så du ikke stikker fingre med bakterier ned i scrubben.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvad er opskriften på hjemmelavet ansigtsscrub?

Opskriften på hjemmelavet ansigtsscrub er: 1 spsk olivenolie, 1 tsk honning og 2 spsk finvalsede havregryn. Rør blandingen sammen og din egen ansigtsscrub er klar!

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
L
Lis krogsgård
Hvor længe kan den holde sig på badeværelset?
S
Ekspert
Jeg plejer selv og gå efter en regel om, at den er god i ca. 14 dage fra jeg har lavet den. Jeg plejer enten at sætte en alarm i kalenderen 14 dage frem eller også sætter jeg en label under bunden, så jeg husker at få skiftet ud.

Når det er sagt, så går jeg selv meget op i, at bruge en ren ske til omrøring af den hjemmelavede ansigtsscrub, og altså ikke en finger, selvom det er fristende. Jo færre bakterier i produktet desto længere holdbarhed.
Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
Artikel bedømmelse:
4.8 af 5 stjerner (26 stemmer)