Hjemmelavet tørshampoo til blondt & mørkt hår (2 opskrifter)
Hvad er opskriften på hjemmelavet tørshampoo?
Opskriften på hjemmelavet tørshampoo er: 2 dl fint rismel, kartoffelmel, arrowroot pulver eller majsmel og 20 dråber æterisk olie. Hæld tørstoffet og den æteriske olie i en skål. Rør blandingen godt sammen og lad den stå 10 minutter. Hæld tørshampooen på en tom dåse hårpudder el.lign. emballage - og den er klar til brug.Guide - Sådan laver du let din egen tørshampoo
Tørshampoo er et fantastisk produkt, der går ind og renser håret for olier og skidt og på den måde renser håret uden brug af vand og en traditionel shampoo.
Tørshampooen er ikke kun fantastisk til at opsuge de olier, der dannes i hovedbunden og får dit hår til at virke fedtet, men det giver også en helt fantastisk volume i håret. Så meget at mange med tyndt og fint hår bruger tørshampoo hver dag, ene og alene på grund af den eminente egenskaber, når det kommer til at få frisuren til at syne af mere.
Det trender at lave sine egne hud- og hårprodukter
Vi lever i en tid, hvor der er stor opmærksomhed omkring den rene livsstil, hvor vi prøver at minimere brugen af unødvendige stoffer. Det betyder også, at der er en stigende interesse for helt rene hud- og hårprodukter. Produkter der er lavet af gode ingredienser og uden farlige parabener, tilsætningsstoffer og parfume.
Måske har du allerede prøvet at lave din egen ansigtscreme, bodylotion, massageolie, læbescrub eller lignende. Men har du nogensinde prøvet at lave din egen tørshampoo? Det er utrolig let, det tager kun ganske få minutter og så er det super budgetvenligt.
DIY - sådan laver du din egen tørshampoo til blond hår
Det skal du bruge når du laver og anvender din egen DIY tørshampoo
- En makeup børste, en pudder- eller bronzer børste har en god størrelse.
- En tom pudderdåse hvis du har en.
- 2 dl fint rismel, kartoffelmel, arrowroot pulver eller majsmel.
- 20 dråber æterisk olie.
Sådan gør du:
- Som forberedelse skal du finde en skål og en gaffel frem. Du kan med fordel vælge en skål med høje sider, da det minimere risikoen for at det støver og sviner, når du røre ingredienserne sammen.
- Hæld tørstofferne i skålen. Du kan anvende ovennævnte typer, som alle har de fugt- og oliesugende egenskaber som du leder efter i en tørshampoo. Samtidig giver de også en god fylde til håret, da de mikroskopiske mel-dele ekspandere i takt med at de suger olien i hovedbunden.
- Tilsæt den æteriske olie. Når du skal vælge den æteriske olie, så kan du frit vælge på alle hylder og tilsætte din yndlingsduft. Du kan også blande æteriske olier, så du måske anvender 10 dråber citrus tea olie, 5 dråber appelsinolie og 5 dråber jasminolie. Det er kun fantasien, der sætter grænser
- Rør tørstoffer og æterisk olie sammen. Når den æteriske olie er tilsat, så skal du have det hele rørt godt sammen så alle tørstoffer kommer i forbindelse med den æteriske olie. Det kan du gøre med en gaffel eller du kan bruge et lille piskeris. Hvad end du føler er nemmest. Det burde ikke tage mere end et par minutter
- Når blandingen er rørt godt sammen så lader du det stå i skålen i 10 minutter. På den måde er du sikker på, at alt fugt er fordampet fra blandingen og så er din tørshampoo færdig
- Opbevaring af hjemmelavet tørshampoo. Hvis du er godt forberedt, så har du gemt tomme pudderdåser eller andre beholdere som har en top med små huller, der let fordeler tørshampooen jævnt. Ellers kan du faktisk lave din egen ved at sætte husholdningsfilm hen over en rejseflaske eller lignende. Sætte en elastik stramt omkring og prikke huller i filmen.
- Holdbarheden af DIY tørshampoo er næsten evig. Du kan sagtens lave en god portion tørshampoo af gangen, så længe du har beholdere at opbevare den fugtfrit i. På grund af de helt rene ingredienser så vil din tørshampoo kunne holde sig i flere måneder uden at miste hverken egenskaber eller sin dejlige duft.
DIY - sådan laver du din egen tørshampoo til mørkt hår
Mange mørkhårede er skeptiske, når det kommer til tørshampoo, fordi de er bange for at det efterlader hvide eller grå aflejringer i hovedbunden som er afslørende. Det kan du sagtens komme udenom, når du laver din egen hjemmelavet tørshampoo til mørkt hår.
Du følger ganske enkelt trinene ovenfor, men i stedet for kun at blande den ønskede meltype med æterisk olie, så tilføjer du:
- 2 spiseskefuld kakaopulver
Kakaopulveret er fyldt med gode antioxidanter og samtidig så farver det din tørshampoo, så du ikke risikere misfarvninger i hovedbunden.
Sådan anvender du din DIY tørshampoo i håret
- Ryst lidt tørshampoo ud i et låg eller lignende. Husk at lidt rækker langt.
- Opdel håret i sektioner. Du kan med fordel opdele dit hår i 4 eller 6 sektioner. Det gør det lettere at fordele tørshampooen i hele håret. Specielt hvis du har langt eller tykt hår.
- Dyp makeupbørsten i tørshampooen og begynd at fordel den i håret. Sektion for sektion. Mange synes det er lettest at starte i nakken og arbejde sig op.
- Lad tørshampooen sidde og virke i 1 minut. Ved at lade tørshampooen sidde i 1 minut inden du begynder at børste eller style dit hår giver den mulighed for virkelig at friske din hovedbund op.
- Børst håret igennem med børste eller fingre. Du kan med fordel vende hovedet nedad. Det hjælper tørshampooen med at fordele sig og samtidig giver det ekstra fylde til dit hår.
Herfra Beauty Wiki vil jeg gerne sige rigtig god fornøjelse med dette sjove DIY projekt, som giver dig lækker hjemmelavet tørshampoo, der er næsten gratis.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Hvad er opskriften på hjemmelavet tørshampoo?
Opskriften på hjemmelavet tørshampoo er: 2 dl fint rismel, kartoffelmel, arrowroot pulver eller majsmel og 20 dråber æterisk olie. Hæld tørstoffet og den æteriske olie i en skål. Rør blandingen godt sammen og lad den stå 10 minutter. Hæld tørshampooen på en tom dåse hårpudder el.lign. emballage - og den er klar til brug.
Spørgsmål? Skriv en kommentar
Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret.
Kommentarer