Hvordan fjerner man selvbruner? - fra ansigt, hænder, fødder & krop

Opdateret den
Hvordan fjerner man selvbruner? - fra ansigt, hænder, fødder & krop
Man fjerner selvbruner med varme og fugt, som får farven fra selvbruner til at forsvinde. Har du været uheldig med påførsel af selvbruner og kan du ikke gemme dig indenfor de næste par dage, så får du her svaret på hvordan du fjerner selvbruner fra ansigt, hænder og fødder - og sågar selvbrunerskjolder fra specifikke områder på kroppen.

Hvorfor skulle man få behov for at fjerne selvbruner?

Behovet for at kunne fjerne selvbruner fra ansigt, hænder og fødder, kan opstå, hvis resultatet af ens påførsel ikke er blevet, som man havde håbet.

Det kan være for meget selvbruner på specifikke områder af kroppen eller to forskellige farvenuancer på hænder, fødder eller i ansigtet.

I tilfælde af at ens påførsel af selvbruner går galt, kan det derfor være yderst rart at kende til fremgangsmåden for fjernelse af selvbruner.

Sådan kan du fjerne selvbruner

Overordnet kan man sige, at der findes fire metoder hvorpå du kan fjerne selvbruner;

  • Varme og fugt
  • Klorvand
  • Eksfoliering
  • Kropsolie

Varme og fugt

Kvinde fjerner selvbruner i dampende varmt bad

Varme og fugt åbner porerne i huden, og med en opfølgende eksfoliering af huden i brusebadet, kan du altså fjerne farven fra selvbruner relativt nemt.

Du kan eksempelvis gå i dampbad eller sauna - eller tage et dampende brusebad hjemme.

Klorvand

Kvinde fjerner selvbruner i klorvand i pool

Hop på cyklen og kør en tur i svømmehallen, og svøm i det klorholdige vand, der effektivt vil nedbryde selvbrunerfarven.

Du kan, hvis du altså må det i svømmehallens omklædnings- og baderum, bruge en skrubbecreme i brusebadet til at fjerne eventuelle skjolder.

Eksfoliering

Kvinde med bodyscrub i hånden til at fjerne selvbruner

Eksfoliering af huden kan sætte gang i blodomløbet, men faktisk også fjerne farven fra selvbruner.

Grib en skrubbecreme / bodyscrub samt en skrubbehandske eller en kropsbørste - og eksfolier området med farve fra selvbruneren, som du ønsker at fjerne.

Eksfolieringen af den farvede hud fjerner de pigmenterede, døde hudceller.

Det tager tid at fjerne selvbruner med eksfoliering og du bør altså ikke skrubbe ekstra hårdt fordi du panikker over den (måske) langsommelige effekt metoden har. Det virker, men tager lidt tid…

En for hård eksfoliering kan irritere huden og gøre den endnu mere skjoldet at se på!

Du bør være ekstra opmærksom på de områder af kroppen, hvor vi naturligt er mere tørre - altså på albuer, knæ og fødder.

Kropsolie

Kvinde med kropsolie i hånden til at fjerne selvbruner

En god kropsolie er perfekt til at nedbryde farven fra selvbruner.

Du kan eksempelvis klargøre et varmt karbad, tilsæt et par dråber krops- eller badeolie og læg dig i blød, så huden langsomt blødes op og porerne åbnes.

Foretrækker du et varmt brusebad frem for karbad, kan du selvfølgelig også smøre kroppen ind i olien og lad den trænge godt ind, og herefter tage et varmt, dampende brusebad, hvor du skyller olien af kroppen.

Et godt tip, når du skal vælge en kropsolie, vil være at se nærmere på jojobaolie. Jojobaolie kan fjerne selvbruner og har samtidig en masse plejende egenskaber, som din hud vil elske dig for at påføre sig. Olien plejer i dybden, er antibakteriel og virker helende. Det er faktisk en fantastisk olie at have på badeværelset - både når du skal fjerne selvbruner eller skal pleje huden.

Sådan fjerner du selvbruner i ansigtet

Har du fået for meget selvbruner i ansigtet, kan du faktisk bruge alle ovenstående løsninger på situationen.

Du bør dog anvende en mildere skrub - ideelt set en ansigtsscrub, der har mindre korn end den grove bodyscrub.

Huden i ansigtet er tyndere og sartere end andre steder af kroppen, hvorfor du bør være lidt ekstra forsigtig.

Sådan fjerner du selvbrunerskjolder

Selvbrunerskjolder kan opstå, hvis du har fået for meget selvbruner på enkelte områder af kroppen. Det kan ske for selv den bedste, hvis man ikke har fået smurt en selvbruner mousse ordentligt ud eller måske sprayet med selvbruner spray for lang tid på samme område…

Jeg taler her af erfaring!

Du kan enten fjerne selvbrunerskjolder på huden ved at vådbarbere dig med din skraber til ben eller ved at eksfoliere de områder af huden, hvor du oplever de uønskede skjolder fra selvbruner.

Går du målrettet efter at fjerne de uønskede skjolder, slipper du altså for at skulle starte helt forfra med selvbruner på hele kroppen!

Sådan undgår du at få selvbrunerskjolder

Selvbrunerskjolder opstår typisk på områder med tør hud eller områder hvor vi ikke får smurt det godt nok ud eller får påført for meget.

To gode tips, som jeg selv benytter mig af, når jeg bruger selvbruner er;

  • Klargøring af huden inden selvbruner - Jeg eksfolierer og barberer huden minimum 24 timer før jeg påfører selvbruner - uanset hvilken type selvbruner jeg bruger.
  • Fugtet hud - Jeg fugter huden og jeg har ekstra fokus på naturligt tørre områder - albuer, knæ og fødder. Tørre pletter bliver mere pigmenterede og det giver altså en ujævn farve.
  • Efter selvbruner - Jeg undgår hudplejeprodukter med parfume, oliebaserede fugtighedscremer og cremer med fuft, da disse (med stor sandsynlighed) kan fjerne farve.

Sådan fjerner du selvbruner på hænderne

Bruger du selvbruner servietter, selvbruner dråber, lotion eller mousse, så kan det ske, at du får selvbruner på hænderne.

Den bedste måde at fjerne selvbruner på hænderne, er ved at blande citronvand og bagepulver, der danner en pasta / skum, som du kan gnubbe hænderne med. Lad effekten virke i et par minutter, inden du igen vasker det af hænderne.

Tricket med bagepulver og citronvand kan også bruges til at fjerne selvbruner fra fødderne, men bør ikke bruges i ansigtet.

Sådan undgår du at få selvbruner på hænderne

Vil du helt undgå at få selvbruner på hænderne, kan du også helt undgå at få det på hænderne til at begynde med… Det er faktisk muligt!

Når du skal påføre din selvbruner lotion eller mousse, så brug en selvbruner handske og sørg for at vaske dine hænder grundigt efterfølgende!

Sådan fjerner du selvbruner på fødder

Kvinde med fødder i fodbad tilsætter fodbadesalt i badevand

Fødder, som albuer og knæ, har tendens til at være lidt tørre end resten af huden på kroppen. Tørre fødder har altså tendens til at absorbere mere selvbruner, hvorfor man hurtigt kan få en mere skjoldet hud på fødderne.

Find en balje eller fodbad maskine frem og fyld op med varmt vand. Det varme vand blødgør huden og åbner dens porer.

Du kan med fordel skrubbe de døde hudceller væk med en pimpsten eller fodbadesalt.

Husk efter fodbadet at smøre dine fødder ind i en god fodcreme, så de ikke tørrer ud.

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
Endnu ingen kommentarer eller spørgsmål
Artikel bedømmelse:
4.7 af 5 stjerner (23 stemmer)