7 Bedste Menstruationstrusser i 2026

7 Bedste Menstruationstrusser i 2026
Menstruationstrusser er meget sugende overfor væske, så man kan føle sig komfortabel og tryg med den på, uden at skulle bekymre sig om utætheder. Derudover er det også vigtigt at huden kan ånde i trusserne, samt modvirker bakterier og dårlig lugt. Se hvilke menstruationstrusser vi anbefaler netop nu.

Hvordan vælger du den rigtige ?

Når du skal vælge den bedste menstruationstrusse, så skal du først og fremmest vælge en model, som sidder komfortabelt på din krop. Her kan du tage inspiration i de trusse-modeller, som du bruger til daglig.

Det er ligeledes vigtigt, at være opmærksom på, at ikke alle menstruationstrusser har en lige høj absorberingsevne. Det er derfor vigtigt at vælge menstruationstrusser, som passer til blødningsmængden. Det kan være en god idé at vælge en menstruationstrusse til natten med ekstra høj absorberingsevne og lækagestyrke.

Gå ikke på kompromis med kvaliteten af menstruationstrusser og vælg en model, som har den anerkendte 3-lags-løsning, med et drænende, absorberende og indkapslende lag. Eksempler på de bedste menstruationstrusser har jeg samlet til dig her, så du kan foretage dit valg mellem de bedste produkter på markedet pt.

3 ting vi bl.a. lagde vægt på da vi udvalgte de bedste menstruationstrusser


  • Model - For at opnå fuld komfort med en menstruationstrusse, så er det en god idé at vælge en model, som minder om de trusser du normalt anvender, hvad end der er tale om string, hipsters osv. Modeludvalget afhænger selvfølgelig også af, hvilken absorberingsevne man ønsker.
  • Absorberingsevne - Menstruationstrusser findes med forskellig absorberingsevne og det kan være en klar fordel at vælge forskellige trusser, så man kan bruge en mindre absorberende trusse om dagen, hvor det er let at skifte og en mere absorberende og lækagefri menstruationstrusse om natten.
  • 3-lags-løsning - Menstruationstrusser har et smart 3-lags-system, som sikrer en lækagefri og lugtfri løsning. En menstruationstrusse består af såvel et drænende- som absorberende og vandtæt lag som tilsammen gør, at menstruationstrussen kan erstatte både menstruationskop, bind og tamponer.

Bedste menstruationstrusser der modvirker lugt og lækager

Australian Bodycare Menstruationstrusser
Australian Bodycare Menstruationstrusser
Australian Bodycare Menstruationstrusser
Beauty Wiki - Vi gør dig klogere på skønhed
Størrelse:

Sammenlign priser

Fordele

  • Genanvendelige
  • Absorberer blod og fugt effektivt
  • Modvirker lugt og lækager
  • Blødt og åndbart materiale
  • Kan bruges dag og nat
  • Klassisk bikini-/tai-model

Hvad gør den bedst?

Australian Bodycare Period Pants Midi Light Flow - XXL er smarte menstruationstrusser, som giver dig en enkel og pålidelig løsning, når du har din menstruation, så du får friheden til at nyde din hverdag uden forstyrrelser. Menstruation kan...

Læs mere hos Australian Bodycare
Specifikationer
Farve: Sort
Størrelse: S, M, L, XL, XXL

Dagens bedste pris på Australian Bodycare Menstruationstrusser har vi fundet hos Australian Bodycare, som sælger den til 149 kr.

Bedste menstruationstrusser der føles som almindelige underbukser

AllMatters, menstruationstrusse
Størrelse:

Sammenlign priser

Fordele

  • Komfortable og lækagefri hygiejneløsning
  • Føles om almindelige underbukser, men er bygget op i lag
  • Føles tørre at have på, undgå pletter på tøjet og er lugtfri
  • ECO Friendly, da materialet er lavet af bæredygtig træbaseret fibre

Hvad gør den bedst?

AllMatters menstruationstrusse er et par trusser, der er designet til at absorbere menstruationsblod. De er lavet af et blødt og behageligt materiale, der føles som almindelige trusser. Trusserne har en absorberende kerne, der kan holde på op til 15 ml væske, hvilket svarer til en normal menstruationsdag. De er også lækagesikre, så du kan være sikker på, at du ikke får pletter på dit tøj.

I vores tests viste AllMatters menstruationstrusse sig at være meget behagelige at have på. De er bløde og elastiske, og de strammer ikke. Trusserne er også meget absorberende, og de kan holde på væske i op til 8-12 timer. Vi oplevede ingen lækager, selv når vi bevægede os meget. Trusserne er også nemme at vaske og tørre, og de kan genbruges igen og igen.

Der er dog også nogle få ulemper ved AllMatters menstruationstrusse. De er lidt dyrere end almindelige trusser, og de kan være svære at finde i butikkerne. Nogle kvinder kan også opleve, at trusserne er lidt for tykke eller varme til at have på om sommeren.

Alt i alt er AllMatters menstruationstrusse et godt valg for kvinder, der ønsker en behagelig, absorberende og lækagesikker menstruationsbeskyttelse. Trusserne er nemme at bruge og vaske, og de kan genbruges igen og igen. Hvis du er på udkig efter et alternativ til traditionelle bind og tamponer, er AllMatters menstruationstrusse et godt valg.

Læs vores test og anmeldelse af AllMatters
Specifikationer
Størrelse: 3xl, XS, S, M, L, XL, XXL

Dagens bedste pris på AllMatters har vi fundet hos BilligParfume, som sælger den til 149 kr.

Bedste menstruationstrusser til unge kvinder med normal talje

Impetus Teens Normal-talje mentrual panties, menstruationstrusse
Impetus Teens Normal-talje mentrual panties
Impetus Teens Normal-talje mentrual panties
Beauty Wiki - Vi gør dig klogere på skønhed

Fordele

  • Trusser med normal talje til daglig
  • Komfortabelt alternativ til trusseindlæg
  • Så tynde og behagelige, at du næsten glemmer, du har dem på
  • Udviklet specielt til let lækage
  • Ideelle til let udflåd og lækage

Hvad gør den bedst?

Trusser med normal talje til daglig brug et komfortabelt alternativ til trusseindlæg. Vores Daily trusser er så tynde og behagelige, at du næsten glemmer, du har dem på. De er udviklet specielt til let lækage og giver dig friheden til at...

Læs mere hos Magasin
Specifikationer
Størrelse: 12, 14

Dagens bedste pris på Impetus Teens Normal-talje mentrual panties har vi fundet hos Magasin, som sælger den til 186 kr.

Bedste menstruationstrusser der giver beskyttelse op imod 12 timer

Libresse Period Wear Comfort Fit Hipster, menstruationstrusse
Libresse Period Wear Comfort Fit Hipster
Libresse Period Wear Comfort Fit Hipster
Beauty Wiki - Vi gør dig klogere på skønhed
Størrelse:

Sammenlign priser

Fordele

  • TriTech-teknologi med tre beskyttende lag
  • ComfortFit-design tilpasset størrelsen
  • Antibakteriel behandling mod lugtgener
  • Op til 12 timers menstruationsbeskyttelse
  • Kan vaskes 50+ gange uden at miste funktion

Hvad gør den bedst?

Libresse Menstruationstrusse Hipster Black er pålidelige og udviklet til maksimal beskyttelse og komfort Libresse Menstruationstrusse Hipster Black i størrelse L er en slidstærk og behagelig menstruationstrusse, ideel til dig med moderat til...

Læs mere hos Matas
Specifikationer
Størrelse: XS, S, M, XL, L

Dagens bedste pris på Libresse Period Wear Comfort Fit Hipster har vi fundet hos Matas, som sælger den til 149 kr.

Bedste menstruationstrusser med ekstra lang skridtkile

Müsli Menstruationstrusser
Müsli Menstruationstrusser
Müsli Menstruationstrusser
Beauty Wiki - Vi gør dig klogere på skønhed
Farve:
Størrelse:

Sammenlign priser

Fordele

  • 4 lags sikkerhed og tryghed
  • Beskyttelse op til 10 timer
  • Ekstra lang bomuldskile/ skridtkile
  • En trusse som kan bruges både dag og nat
  • Ingen sølv nanopartikler eller kemikalier

Hvad gør den bedst?

Flotte og praktiske menstruationstrusser i dejlig blød bomulds rib med elastan. Disse menstruationstrusser er vaskbare og genanvendelige.  De er lavet i en blød og behagelig bomuldsjersey, i 95% økologisk bomuld og 5% lycra, med en god...

Læs mere hos Magasin
Specifikationer
Farve: Walnut , black
Størrelse: XL, XS, S, L, M

Dagens bedste pris på Müsli Menstruationstrusser har vi fundet hos Magasin, som sælger den til 171 kr.

Bedste menstruationstrusser som g-streng med usynlig pasform

AllMatters G-streng, menstruationstrusse
AllMatters G-streng
AllMatters G-streng
Beauty Wiki - Vi gør dig klogere på skønhed
Størrelse:

Sammenlign priser

Fordele

  • Usynlig pasform
  • Fleksibel stretch
  • Kapacitet svarende til 1-2 almindelige tamponer
  • PFAS-fri

Hvad gør den bedst?

Let og åndbar komfort · Usynlig under tøjet · Ideel til aktiv hverdag Et minimalistisk valg, når du ønsker maksimal bevægelsesfrihed. Denne G-streng fra Allmatters’ ActiveMatters-serie er udviklet til at føles næsten vægtløs på...

Læs mere hos Økologisk Supermarked
Specifikationer
Farve: Sort
Størrelse: XS, S, M, L, XL, XXL

Dagens bedste pris på AllMatters G-streng har vi fundet hos Økologisk Supermarked, som sælger den til 219 kr.

Bedste menstruationstrusser med flot design og god beskyttelse

Libresse Intimawear Menstruationstrusse
Libresse Intimawear Menstruationstrusse
Libresse Intimawear Menstruationstrusse
Beauty Wiki - Vi gør dig klogere på skønhed

Fordele

  • Samme sugeevne, som almindelige Libresse ultra bind eller to tamponer i normale størrelse
  • Trussen holder væsken i op til 8 timer
  • Fugtledende bomuldsblødt øvre lag, der leder væsken dybere ind i et superabsorberende mellemlag
  • Kilen i siderne er forseglet, så du kan føle dig sikker på at væsken ikke siver ud
  • Pasform som almindelige trusser

Hvad gør den bedst?

Libresse Intimawear er en menstruationstrusse i størrelse M, der har god og holdbar sugeevne Med denne menstruationstrusse fra Libresse får du den samme sugeevne, som almindelige Libresse ultra bind eller to tamponer i normale størrelse....

Læs mere hos Med24
Specifikationer
Størrelse: M, L, S

Dagens bedste pris på Libresse Intimawear Menstruationstrusse har vi fundet hos Med24, som sælger den til 135 kr.

Vaskbar menstruationstrusse er en game changer

I rigtig mange år er der ikke sket den store udvikling indenfor hygiejneprodukter til brug under menstruation. Bind og tamponer har været dominerende på markedet og godt nok er sugeevnen blevet forbedret, mange bind har fået vinger og tamponerne smarte indføringshylstre. Men der er ikke kommet nye produkter til - før nu.

Indenfor de sidste år har vi set både menstruationsunderbukser og menstruationskopper komme på markedet og blive voldsom populære og et tydeligt tegn på, at vi kvinder ønsker en bedre løsning end hidtil tilgængeligt.

Menstruationstrussen, eller period panties som de også kaldes, er blevet en game changer for mange kvinder, fordi trusserne er fuldstændig lækagefri og samtidig super komfortable.

At menstruationstrusser fås både som g-string, bikini, hipster mm i både ensfarvet, mønstret og med blonder gør, at man som kvinde også kan føle sig lækkert klædt på under blødningen.

På grund af den særlige konstruktion af menstruationstrusserne som er bygget op i lag, så sørger lagene for, at du altid føler dig tør. Det gør du, fordi væsken fuldstændig absorberes og det er af samme grund, at der ikke opstår nogen luft under blødningen. De absorberende lag i trussen kan afhængig af modellen holde dig lækagefri selv under kraftig menstruation.

Sådan er en menstruationstrusse opbygget

Mange har deres tvivl om menstruationstrussen funktionalitet, første gang de står med den i hånden. En menstruationstrusse både ligner og føles nemlig som dine almindelige trusser - det er også derfor, at de er så behagelige at have på.

Menstruationstrusser findes endda i så mange modeller, at du sagtens kan vælge en model i samme snit, som du er vant til at bære, hvad end der er tale om:

  • Bikinis
  • Briefs
  • G-streng
  • Hipsters
  • Højtaljede trusser
  • Thong

Opbygget af 3 lag

Når en menstruationstrusse kan opsuge blodet, så du holdes tør og lugtfri, så skyldes det, at trussen er bygget op af flere lag. I de fleste tilfælde i 3 lag + selve yderstoffet.

De 3 lag består af;

  • Indre lag der dræner væsken
  • Absorberende mellemlag
  • Vandtæt yderlag

Det inderste lag i menstruationstrussen er det lag som berører huden. Dette lag vil typisk være lavet i materialer som uld eller bomuld, der begge er materialer som er god til at dræne væsken.

Det midterste lag i menstruationstrussen er det absorberende lag. Det er i dette lag at blodet "opbevares". Dette lag er ofte lavet i viscose, der er et utrolig absorberende materiale, der kan holde store mængder væske.

Det yderste lag i menstruationstrussen, altså det lag der er direkte under selve trusse stoffet, er et vandtæt men åndbart lag, som forhindre lækager i at opstå, men sikre at huden kan ånde. Det er samtidig dette lag som indkapsler lugt. Dette ydre lag er som oftest lavet i polyester.

Miljøvenlig alternativ til bind og tamponer

Bind og tamponer på badeværelseshylde i badeværelse
Menstruationstrussen er et (meget!) miljøvenligt alternativ til bind og tamponer.

Undersøgelser har vist, at en vestlig kvinde i gennemsnit bruger ca. 10.000 bind og tamponer i løbet af den årrække, hvor de menstruerer.

Det udgør en voldsom mængde affald og store miljømæssige belastninger at producere. En stor del af bind og tamponer består nemlig af bomuld og bomuld er på ingen måde miljøvenligt at producere.

Det kan godt være, at bomuld er bionedbrydeligt og på den måde miljøvenligt, men til gengæld kræver det enorme mængder vand og pesticider at dyrke bomuld.

Kan det så retfærdiggøres at nogle menstruationstrusser blandt andet er lavet af netop bomuld?

Dét vil jeg personligt mene, at det gør, i og med at en menstruationstrusse kan vaskes og genbruges igen og igen. Der er dermed ikke længere tale om bomuld brugt til engangsprodukter som bind og tamponer men bomuld brugt til en beklædningsgenstand med en stor slidstyrke og dermed en lang levetid.

Med det sagt, så findes der mange menstruationstrusser, som ikke er lavet i bomuld, hvis du gerne vil foretage, så miljøvenligt et valg som muligt.

Menstruationstrusse og menstruationskop

Kvinde klemmer blød menstruationskop sammen
Du kan fint kombinere brugen af en menstruationskop med trusserne, hvorfor du kan fortsætte din brug af koppen, hvis den i dag er din favorit.

Menstruationstrussen er nyskabende indenfor hygiejneprodukter til brug under menstruation og ligeledes er menstruationskoppen. De to produkter kan anvendes hver for sig, men som også fungerer rigtig godt sammen.

Hvis din blødningstyrke, når du menstruere, ligger indenfor normalen, så vil en menstruationstrusse ELLER en menstruationskop - og adgang til at skifte når nødvendigt, være nok til at få dig igennem dagen uden lækager.

MEN ofte fylder frygten for at bløde igennem meget hos kvinder, når de menstruerer og derfor giver det en fantastisk sikkerhed at kombinere en menstruationstrusse og en menstruationskop.

En menstruationstrusse er lige så behagelig at have på som dine almindelige trusser og de fås også i virkelig smarte design, så det er umuligt at se forskel.

Menstruationstrusser til forskellige flow og situationer

Når du skal købe menstruationstrusser, så er det vigtigt at være opmærksom på, at der findes menstruationstrusser som passer til forskellige flow, altså om der er tale om en let, moderat eller kraftig blødning og endelig er der ogs menstruationstrusser som er designet, så de egner sig ekstra godt til om natten eller til sport.

De fleste producenter angiver mentruationsunderbuksens absorberingsevne som følgende;

  • Let blødning
  • Moderat blødning
  • Kraftig blødning
  • Til brug om natten
  • Til brug til sport

Andre bruger angivelser som, at absorberingsevnen eksempelvis svare til 2 tamponers sugestyrke osv.

Menstruationstrusse til let blødning

En menstruationstrusse til let blødning er særlig velegnet til de første og sidste dage af blødningen.

Den er samtidig velegnet til lettere pletblødninger og til brug som lækagesikkerhed, hvis du fortsat ønsker at bruge menstruationskop, bind eller tamponer.

Menstruationstrusse til moderat blødning

En menstruationstrusse til moderat blødning har en noget højere sugeevne end trussen til let blødning. Det er dog stadig muligt at få menstruationstrusser til moderat blødning i de mindre modeller som bikini.

En menstruationstrusse til moderat blødning er gerne den trusse, der bliver anvendt mest under blødningsperioden, på nær de dage hvor blødningen er kraftigst.

Menstruationstrusse til kraftig blødning

De fleste kvinder har gerne nogle dage i løbet af blødningsperioden, hvor de bløder ekstra kraftigt og det findes der også menstruationstrusser som kan absorbere.

Du vil dog se at menstruationstrusser til kraftig blødning er lavet i et kraftigere materiale end andre menstruationstrusser og de er ligeledes skåret, så de dækker mere af underlivet. Dette er gjort for at sikre, at de er lækagefri.

Menstruationstrusse til brug om natten

Natten er der, hvor de fleste lækager sker, når du bruger bind, menstruationskop eller tamponer. Det er der to årsager til, nemlig at du ligger ned og at der går længere tid mellem at du skifter dit bind, tampon eller tømmer menstruationskoppen.

Hvis du vælger at bruge en særlig menstruationstrusse til natten med en ekstra høj sugeevne, så kan du roligt lægge dig til at sove 7 timer i træk uden at bekymre dig om lækager.

Menstruationstrusse til brug til sport

Mange undlader at dyrke sport i samme omfang som ellers under blødningen, fordi de er bange for, at der skal opstå lækager.

Der findes særlige menstruationstrusser til brug til sport, som adskiller sig ved, at de har korte ben og som regel samtidig er højtaljede. Denne pasform gør, at trussen ikke får lækager, selv om du dyrker løb, yoga, styrketræning, dans eller lignende.

Dét skal du være opmærksom på når du køber menstruationstrusser

Menstruationstrusser er så populære, at der er et kæmpe udvalg på markedet. Det betyder, at du kan finde en menstruationstrusse som passer, lige meget hvilken kropsbygning eller vægt du har og uanset hvor let eller kraftigt du bløder.

Når du skal købe menstruationstrusser, så kan du bruge disse guidelines at støtte dig op af for at sikre, at du vælger den bedste menstruationstrusse til lige præcis DIG.

  • Vælg en model som passer til din kropsbygning
  • Vælg en model som har en absorberingsevne der passer til din cyklus
  • Vælg den korrekte størrelse
  • Vælg et materiale som er effektivt og samtidig behageligt mod kroppen
  • Vælg en model som kan tåle maskinvask

Model - Det er altafgørende, at du vælger en menstruationstrusse som sidder behageligt på din krop, ellers får du dem ikke brugt.

Når du skal vælge den bedste model, så er det ofte en god idé at tage udgangspunkt i den type trusser, som du sædvanligvis bruger. Menstruationstrusser findes nemlig både med lidt og meget dækkende.

Absorberingsevne - Det er ikke nok med ét par menstruationstrusser, da du skal beregne at skifte ca. hver 12. time.

Når du skal købe menstruationstrusserne, så findes de med forskellig absorberingsevne og det giver god mening at købe trusser som passer til henholdsvis let, moderat og kraftig blødning, så du er helgarderes.

Størrelse X-small til 3XL - En menstruationstrusse skal være lige så behagelig at have på som et almindeligt par trusser og det er derfor vigtigt, at du vælger den korrekte størrelser.

På grund af populariteten af menstruationstrusser, så kan du i dag let finde menstruationstrusser i både:

  • X-small
  • Small
  • Medium
  • Large
  • X-large
  • 2X-large
  • 3X-large

De fås ligeledes med både lav og høj talje og med og uden (korte) ben.

Materiale - Sørg for at vælge menstruationstrusser som har den 3 lags løsning, som sikrer dig, at du føler dig tør, at trussen har en høj absorberingsevne og at den ikke lækker, så du får pletter på tøjet.

Vask - Hvis menstruationstrusserne skal være så praktiske som muligt, så betyder de for mange, at de skal kunne maskinvaskes.

Er det en præference du har, så sørg for at have det med i dine overvejelser når du vælger model.

Fordele ved menstruationstrusser

Det lyder næsten for godt til at være sandt, at hvad der ligner og føles som en ganske almindelig trendy trusse, rent faktisk kan gøre både bind, tamponer og menstruationskop overflødig.

Men det er ikke desto mindre sandt og derfor er interessen og salg af menstruationstrusser også steget eksplosivt.

Der findes et hav af fordele ved at købe et eller flere par menstruationstrusser, nogle af dem har jeg listet her:

  • Du oplever ikke lækager som det kan være tilfældet ved brug af hygiejnebind.
  • Nogle menstruationstrusser kan absorbere hvad der svarer til 2 tamponer med høj sugeevne.
  • De er lige så komfortable at have på som almindelige trusser.
  • De ligner almindelige trusser til forveksling og findes i flere modeller og design.
  • Med en menstruationstrusse så vil du altid føle dig tør, modsat når du bruger bind.
  • En menstruationstrusse indkapsler lugt så der ingen luft er forbundet med blødningen.
  • Menstruationstrusser er en miljøvenlig løsning da de kan genbruges igen og igen.
  • De er lette at vaske og sugeevnen bliver kun bedre jo mere de vaskes, på samme måde som dine håndklæder.
  • Menstruationstrusser kan anvendes alene eller i kombination med eksempelvis en menstruationskop, bind eller tampon.
  • Kan anvendes som efterfødselstrusser.

Inden du tager dine menstruationstrusser i brug - Det kan ofte være en god idé at vaske menstruationstrusserne et par gange, inden du tager dem i brug. Ved at vaske dem så forbedre du nemlig sugeevnen, akkurat som når du køber nye håndklæder eller viskestykker.

Vask af menstruationsunderbukser

Det er ikke spor besværligt at skifte bind og tamponer ud med menstruationstrusser og du sparer miljøet for en masse engangsemballage og produkt og dig selv for en masse penge.

Bind og tamponer er nemlig langt fra billige og selvom et par menstruationstrusser gerne er en anelse dyrere end et par almindelige trusser, så er pengene tjent ind i løbet af ingen tid, fordi menstruationstrusserne kan vaskes og dermed genbruges igen og igen.

Det er vigtigt, at du altid læser og følger vaskeanvisningerne på lige præcis det par menstruationsunderbukser som du vælger, men her får du en generel gennemgang:

Skyl op i kold vand

Når du har haft dine menstruationstrusser i brug, så skal du starte med at skylle dem op i koldt vand, indtil vandet bliver klart. Det er vigtigt, at du bruger koldt vand til at skylle trusserne op i, da varmt vand kan risikere at binde blodet i stoffet.

Maskinvask

Langt de fleste menstruationstrusser kan tåle maskinvask efter, at de har været skyllet op i koldt vand. Som regel siger vaskeanvisningerne 30 - 40 grader og det er vigtigt, at du overholder dette.

Hvis du gerne vil skåne stoffet i dine menstruationstrusser bedst muligt, så kan du komme trusserne i en vaskepose, akkurat som når du vasker almindelig undertøj.

Du kan bruge et almindelig vaskepulver, når du vasker menstruationstrusser, men det er vigtigt at vaskepulveret IKKE indeholder blegestoffer, da det kan gøre stoffet mørt.

Det er ligeledes vigtigt, at du husker, at du må IKKE bruge skyllemiddel, når du vasker menstruationstrusser.

Tørring

Nogle menstruationstrusser kan tåle at komme i en tørretumbler, men de fleste mentruationstrusser har bedst af at hænge- eller liggetørre.

Sørg altid for at konsultere vaskeanvisningen på trussen inden vask og tørring.

Vil du også prøve fremtidens hygiejneprodukt?

Gennemsnitsalderen for første menstruation er i dag 13 år og så fortsætter menstruationen indtil vi går i overgangsalderen i 45 - 55 års alderen. Det bliver til rigtig mange menstruationscyklusser. Faktisk menstruerer en kvinde i gennemsnit ca. 500 gange i løbet af en levetid.

Menstruation er noget, vi skal forholde os til måned efter måned og derfor giver det også alt mulig mening at følge med tiden og tage imod de nyskabelser, som kan gøre blødningsperioden mere komfortabel.

Menstruationstrusser er helt sikkert en del af fremtidens hygiejneprodukter, sammen med bl.a. menstruationskoppen. Begge produkter er effektive, komfortable og miljøvenlige.

De menstruationstrusser som jeg har præsenteret dig for her hører til blandt de absolut bedste på markedet. Det er derfor heller ikke overraskende dem, der er de bedst sælgende menstruationstrusser.

Har du spørgsmål til en af modellerne, så følg linket videre til forhandlerens side og læs mere om produktet. Det er også på forhandlerens side, at du kan foretage dit køb.

På vegne af Beauty Wiki vil jeg gerne ønske dig god fornøjelse med dine nye menstruationstrusser. Jeg er sikker på, at du bliver lige så begejstret som tusindvis af andre kvinder.

Mere indhold til artiklen

Kvinde med menstruationstrusse
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki
Person holder menstruationstrusse i hånden
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki
Forskellige typer menstruationstrusser
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvordan vasker man menstruationstrusser?

Menstruationstrusser vaskes bedst på følgende måde; Sørg for at skylle menstruationstrussen godt igennem i koldt vand, så snart du tager dem af. Herefter kan de vaskes i vaskemaskinen på 40 eller 60 grader, alt efter hvad vaskeanvisningen på trussen angiver.

Hvor ofte skal man skifte menstruationstrusse i løbet af dagen?

Hvis du køber menstruationstrusser i en god kvalitet, så vil du kunne nøjes med at skifte trussen morgen og aften ved svag- eller almindelig blødning.

Hvor mange menstruationstrusser er det nødvendigt at købe?

Afhængigt af dit flow og længden på din menstruationsperiode så vil det være en god idé at købe 2 til 5 par vaskbare menstruationstrusser, afhængig af hvor ofte du gider at vaske.

Hvad er en menstruationstrusse?

En menstruationstrusse er en trusse med et særlig indlæg som absorbere blodet således, at du undgår bind og tamponer. Menstruationstrusser er så absorberende, at du kan nøjes med at skifte trussen morgen og aften.

Egner menstruationstrusser sig til kraftig blødning?

Ved kraftig blødning så holder en menstruationstrusse dig ikke tør i lige så mange timer som ved svag- eller almindelig blødning. En menstruationstrusse bliver dog ofte anvendt i kombination med tamponer eller bind ved kraftig blødning, som en ekstra sikkerhed.

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller de udvalgte menstruationstrusser, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
M
Mette Visbo
Hej
Jeg mangler en størrelsesguide til Allmatters menstruationstrusser
Kan I hjælpe mig?
Mvh Mette.
C
CM
Jeg fandt den her hos allmatters som du kan bruge.
S
Ekspert
Den ser helt korrekt ud CM.

@Mette, du kan også finde deres størrelsesguide på https://dk.allmatters.com/
A
Aura
Jeg har gennem mine “voksne år” haft mange menstruationstrusser og jeg har i dag små 5 par menstruationstrusser i skabet, som jeg nok desværre lidt kan føle jeg er “vokset fra”.
Jeg køber bestemt ind i tanken om at det et bæredygtigt alternativ til bind eller tamponer og at de har mange fordele. Men de fleste hygiejneprodukter til kvinder skilter efterhånden med at være miljøvenlige, økologiske og jeg ved ikke hvad.
Jeg kan næsten ikke lade være med at lufte tanken om hvorvidt udviklingen har overhalet de vaskbare menstruationstrusser ?
De fleste modeller ligner almindelige trusser, men efter en dag på farten føles de bestemt ikke som trusser, men mere som en ble til voksne kvinder…
Vi bruger jo også ressourcer i form af både koldt vand umiddelbart efter brug til den hurtige rens og varmt vand, elektricitet, strøm og sæbe i vaskemaskinen, da de selvsagt kan vaskes.
Hvad tænker du, Simone, om mit statement?
Kh Aura
S
Ekspert
Kære Aura

Tak fordi at du deler dine tanker omkring dine menstruationstrusser.

Jeg er helt med på dine tanker og jeg kan efterhånden også selv være i tvivl. Jeg synes dog stadigvæk at det er smart at bruge menstruationstrusser, da de kan vaskes, kan genbruges og i hverdagen fint kan absorbere den blødning jeg selv har i min periode.

Koldt vand efter brug kan være svært at undvære, men du vasker vel også kun dine menstruationstrusser, når du har andet i samme farve? Dit ressourceforbrug vil jo i givet fald være mindre end hvis du vasker dem separat.

Er de skyllet efter brug, burde du fint kunne vaske dem sammen med andet tøj i samme farve, f.eks. sort tøj, hvis du har et par menstruationstrusser i sort.

Menstruationstrusserne er i min optik stadigvæk et værdigt alternativ til både engangsbind i økologisk bomuld, tamponer i et-eller-andet-genbrug, og hvad de nu ellers finder på at markedsføre hygiejneprodukter under.

Kh Simone

PS. Jeg har altid et par AllMatters menstruationstrusser i skuffen, men jeg fik for nyligt genkøbt to par af de engelske Wuka menstruationstrusser. De virker utroligt lovende og de føles ikke som “en ble til voksne kvinder”, som du beskriver din oplevelse med dine menstruationstrusser sidst på dagen.
S
Sonja
Hej Simone. Jeg er ligeså begejstret for de genanvendelige menstruationstrusser, som jeg kan fornemme du er ud fra artiklen. Mange kvinder misser fuldstændig ud på den her mulighed og det er godt nok synd. Budskabet om det at bruge menstruationstrusser, der erstatter tamponer, bind og andre engangs-hygiejneprodukter, sidder godt og giver os kvinder en mere “bæredygtig menstruation” burde komme langt bredere ud. Jeg gør mit for at udbrede kendskabet til genanvendelige menstruationstrusser i min egen venindekreds. Jeg oplever fra mine veninder, at de bare lige skal prøve dem første gang for derefter at bruge bruge menstruationstrusser fremover… Tak for din belysning af emnet. Kærlig hilsen Sonja
S
Ekspert
Kære Sonja

Tak for dine søde ord om artiklen og dens budskab. Det sætter jeg meget pris på!

Jeg er helt enig med dig. Der findes mange forskellige modeller der sidder godt og giver en god bagdel ikke mindst. Det at bruge menstruationstrusser, når vi menstruerer, bør i min optik blive mainstream blandt os kvinder og meget gerne nå et brugsniveau på lige fod med andre hygiejneprodukter og på sigt erstatter tamponer og bind. Så får vi alt andet lige en mere bæredygtig menstruation, som du også selv nævner.

Der er så mange fordele ved vaskbare menstruationstrusser!

Kh Simone
A
Anonym
Henover min menstruationsperiode oplever jeg som nok mange andre kvinder forskellige behov for sugeevne i mine bind. Jeg er helt solgt på ideen om at bruge menstruationstrusser under min menstruation, men er i tvivl om de kan “klare opgaven”. Findes der blandt de mange forskellige menstruationstrusser også forskellig sugeevne? Jeg overvejer de de engelske Wuka menstruationstrusser som du anbefaler her i artiklen.
S
Ekspert
Kære Anonym

Tak for dit spørgsmål til sugeevnen i menstruationstrusser.

De vaskbare menstruationstrusser fås med forskellig sugeevne, der som oftest betegnes som;

> Light flow * - absorberer typisk op til 7 ml blod, der tilsvarer 1 - 2 tamponer.
> Medium flow - absorberer typisk op til 15 ml blod, der tilsvarer 2 - 3 tamponer.
> Heavy flow - absorbere typisk op til 20 ml blod, der tilsvarer 4 tamponer.

* Light flow er bedst egnet til de dage med lette blødninger, pletblødninger eller udflåd.

De mange forskellige modeller gør det nemt at bruge menstruationstrusser, da man kan vælge den type trusse man ønsker ud fra trussedesign såsom højtaljede trusser, bikinitrusser eller g-streng og herefter ens flow.

Skulle du alligevel opleve pletblødninger i trusserne må du skifte dem oftere, indtil du får købt et par med højere flow og bedre sugeevne. Vi kan alle blive overrasket af vores menstruation til trods for at vi næsten følte vi kendte den…

Jeg har også selv et par sæt af de engelske Wuka trusser, som jeg i tidernes morgen valgte på grund af deres fremstilling med BCI certificeret bomuld. Det er ikke nødvendigvis økologisk bomuld, men det føles blødt mod huden og tillader huden at ånde. Jeg kan klart anbefale de engelske Wuka trusser, som du også kan købe her i Danmark med fri fragt og hurtig levering.

Kh Simone
V
Victoria Kusk
Hej Simone.

Jeg køber helt ind i tanken om en bæredygtig menstruation og jeg kan godt se de mange fordele ved at bruge menstruationstrusser. Nu skal jeg blot have valgt de rigtige blandt de mange forskellige modeller derude!

Jeg har dog et par spørgsmål til dig.

Hvor mange mentruationstrusser skal jeg bruge til en menstruationsperiode og hvordan vasker man dem? Kan man se at man har trusserne på gennem tøjet eller ligner almindelige trusser?
S
Ekspert
Kære Victoria.

Tak for dine spørgsmål til antallet af menstruationstrusser du har behov for til en menstruationsperiode, til vask af menstruationstrusser og slutteligt om vi “bliver afsløret” gennem bukserne.

Antallet af trusser: Jeg plejer selv og sige til mine veninder, at har de en regelmæssig menstruation, har de muligvis brug for op til seks par menstruationstrusser i deres menstruationsperiode. Når det er sagt, så bruger nogen 1 - 2 par trusser om dagen, andre har et lager til de helt tunge dage med kraftig blødning. Alle vi kvinder er forskellige, så start ud med et par stykker og se hvor du lander. Du kan jo altid købe flere. Det kan også tænkes at du skal gentænke dit valg af “flow” i trusserne og måske vælge nogen med lavere eller højere sugeevne alt efter dit behov.

Vask af menstruationstrusser: At vaske menstruationstrusser er nemt og ligetil. Nogen samler trusser sammen i hele perioden i en såkaldt “wet bag til menstruationstrusser” og andre vasker dem hver dag.

Fremgangsmåden er dog den samme:
1. Skyl trusserne med koldt vand, så det meste af den absorberede væske vaskes af.
2. Påfør en lille mængde vaskemiddel på stoffet og skrub ind med fingrene eller stof mod stof.
3. Skyl trusserne under rindenden kold vand, så vaskemidlet vaskes ud af stoffet.
4. Hæng dem til tørre eller læg dem i tørretumbleren * ved lav varme.

* Det er ikke alle menstruationstrusser der tåler tørretumbler.

Du kan også som oftests vaske dine trusser i vaskemaskinen ved 30 - 40 grader, men følg lige op på temperaturen for netop dine trusser inden de vaskes. Skyl trusserne i koldt vand inden de kommer i vaskemaskinen.

Diskrete menstruationstrusser: Menstruationstrusser er designet til at blive skjult under vores tøj, så ingen burde i teorien vide at du har dem på. De ligner almindelige trusser og hvem ved, måske dine veninder allerede bruger menstruationstrusser, men du kan ikke se det…

Jeg håber at du kan bruge mine svar, kan se de mange fordele og vil gå videre med dine overvejelser om skift til et bæredygtigt alternativ til bind eller tamponer.

Kh Simone
K
Katrine Linnet
Kan jeg vaske mine bruge menstruationstrusser ved 40 grader i vaskemaskinen? Skal jeg gøre noget specielt den første gang de bruges?
S
Ekspert
Kære Katrine

Tak for dit spørgsmål til vask af trusserne og ibrugtagen af dem.

Menstruationstrusser kan ofte vaskes i vaskemaskine ved 40 grader, men der er mange forskellige trusser og nogle tåler kun 30 graders maskinvask.

Husk at skyl trusserne i koldt vand inden du lægger dem i vaskemaskinen.

Før du bruger trusserne første gang, kan du med fordel vaske dem. Det forbedrer trussens sugeevne. Præcis som vi kender det fra håndklæder.

Kh Simone
A
Aya
Min veninde og jeg har forskellige menstruationstrusser. Hendes hedder medium flow og mine heavy flow. Jeg har ofte kraftig menstruation når jeg menstruerer og oplever fra tid til anden at bløde igennem. Hvorfor sker det?

Er det korrekt at menstruationstrusser kan tåle maskinvask?
S
Ekspert
Kære Aya.

Tak for dit spørgsmål til de forskellige trussers sugeevne og hvorvidt genanvendelige menstruationstrusser kan vaskes i vaskemaskine.

Sugeevne: En tommelfingerregel siger, at trusser angivet til medium flow kan absorbere op til 15 ml væske og trusser angivet til heavy flow op til 20 ml væske. Det tilsvarer henholdsvis 2 - 3 og 4 tamponer. Designet på trussen kan også have betydning for hvorvidt du har tendens til at bløde igennem.

Jeg ville…
1. Overveje trussens design. De har alle flere lag og nogenlunde samme effekt, men en bestemt udformning, f.eks. hipsters eller g-streng, er måske ikke det rigtige til din krop. Måske det er omvendt.
2. Overveje hyppigere skift. Trods trusserne har flere lag, kan det måske give mening at skifte dem oftere. Man skifter typisk trusse senest efter 8 timer, men prøv at gør det hyppigere i dine perioder med kraftig blødning.

Maskinvask: De fleste trusser kan tåle maskinvask ved 30 eller 40 grader. Lav en Google søgning på netop det mærke du har købt og se hvad der anbefales til netop dine menstruationstrusser.

Kh Simone
I
Isabella
Hvor mange lag er der i menstruationstrusser?
S
Ekspert
Kære Isabella.

Tak for dit spørgsmål til antallet af lag i menstruationstrusser.

Der er som oftest tre lag, men det kan variere fra model til model. Nogle mærker markedsfører sig med et “ekstra lag”, som kan et-eller-andet helt fantastisk…

Basically kan man sige, af flere lag forhindrer lugt og fugt, så du kan føle dig tilpas og tør mens du har dine menstruationstrusser på.

> Det midterste lag indkapsler og absorberer blodet i trussen.
> De yderste lag absorberer lugt og fugt, samtidig med at hindre infektion.

Kh Simone
Skriv en kommentar eller et spørgsmål...

Udgåede produkter

I vores stræben efter, at kunne give de bedste produktanbefalinger overhovedet, er vi selvsagt forbi mange forskellige produkter, førend de bedste bliver udvalgt til vores lister.

Vi undersøger løbende markedet og må desværre også sande, at nogle af de bedste udgår. Vi har bl.a. tidligere set på og anbefalet Chantelle Full Brief Heavy Flow menstruationstrusse , Chantelle Life Essential High Waist Brief menstruationstrusse , Chantelle Life Essential Hipster menstruationstrusse , Chantelle Life Lace Hipster menstruationstrusse , Imse Period Underwear menstruationstrusse og WUKA menstruationstrusser .

Sådan udvælger vi produkter hos Beauty Wiki

Vores produktsammenligning starter med en større gennemgang af markedet i produktets kategori. Vi udvælger produkter - hvoraf enkelte testes og anmeldes.

Sådan fungerer det:

  1. Eksperten udvælger på egen hånd de, ud fra egne kriterer og præferencer, bedste produkter i hver kategori
  2. Beauty Wiki både køber produkter, ligesom dig, og får tilsendt produkter fra samarbejdspartnere. Disse har eksperterne også til rådighed.
  3. Ekspertens anbefalinger er et udtryk for dennes egne holdninger, overvejelser og kendskab til produkttypen
  4. Eksperten rangerer herefter på egen hånd de udvalgte produkter

Vi mener, at verdens bedste produktanbefalinger er dem, der hjælper dig med at vælge de rigtige produkter til dine specifikke behov, budget og interesser.

Artikel bedømmelse:
4.6 af 5 stjerner (24 stemmer)