4 Bedste Vippefarver i 2026
Hvis du fra naturens side er født med lyse vipper og drømmer om at vågne om morgenen og ikke nødvendigvis at skulle bruge mascara for at føle dig tilpas, så skulle du tage at farve dine øjenvipper med en vippefarve.
Du kan gå til en frisør eller kosmetolog og få farvet vipper professionelt, men du kan også sagtens klare det selv derhjemme og spare en masse penge. Det kræver en smule øvelse, men det er ikke svært, alle kan gøre det.
Som kosmetolog har jeg oplevet, at rigtig mange af mine kunder bliver overraskede over at høre, at de sagtens kan farve vipper og bryn derhjemme.
Succes med hjemmefarvning af øjenvipper kræver de rigtige produkter og det kræver produkter høj kvalitet.
Qva mit fag har jeg arbejdet med mange forskellige vippefarver og som research til denne artikel, har jeg afprøvet endnu flere. De bedste af dem har jeg samlet på listen her for at gøre det nemmere for dig at vælge den bedste øjenvippefarve til at farve vipper.
Bedste øjenvippe farve med intensiv farvedybde
Sammenlign priser
Fordele
- Brun øjenbryns- og vippefarve
- Holder op til 6 uger
- Letanvendelig
- Intensiv farvedybde
- Til et naturligt look
Hvad gør den bedst?
Markedets mest solgte professionelle øjenbrynsfarve og øjenvippefarve. Kan også anvendes til farvning af skæg, og fås i flere farver. Forberedelse inden farve: Fjern skånsomt alt gammel øjen-makeup, det anbefales at bruge en oliefri...
Læs mere hos AVA Beauty| Indhold: | 15 gram |
|---|---|
| Farve: | (nr. 0) blonde brow , (nr. 1) sort , (nr. 1.1) grå , (nr. 2) blåsort , (nr. 2.1) dyb blå , (nr. 3) naturlig brun , (nr. 3.1) lysebrun , (nr. 4) kastanje , (nr. 4.1) rød |
Dagens bedste pris på RefectoCil har vi fundet hos AVA Beauty, som sælger den til 34 kr.
Bedste vippefarve til hjemmebrug med lang holdbarhed
Sammenlign priser
Fordele
- Komplet sampak
- Udviklet til hjemmebrug
- Resultatet holder i flere uger
- Indeholder nok til 12 brynfarvninger
Hvad gør den bedst?
Vippefarve til hjemmebrug i farven mørkebrun.Denne vippefarve giver vipperne en intens farve som kan erstatte brugen af mascara. Det er super praktisk hvis man har travlt om morgenen, eller har en dag ved poolen eller stranden.Produktet er...
Læs mere hos Ren velvære| Farve: | Black , dark brown |
|---|
Dagens bedste pris på Hanne Bang har vi fundet hos Ren velvære, som sælger den til 71 kr.
Bedste vippefarve med permanent og vandfast resultat
Sammenlign priser
Fordele
- Indeholder alt, hvad du behøver til farvning af dine øjenvipper og -bryn
- Nem og sikker at bruge
- Med et farveresultat, der holder i op til 6 uger
- Resultatet er permanent og vandfast
- Lavet på en unik urte- og plantebaseret formel med bl.a. røllike, morgenfrue, grøn te og blåbær
Hvad gør den bedst?
Depend Cosmetic PE Lash & Eyebrow Colour - Black er en pakke med permanent farve til øjenvipper og -bryn, som giver dig friske øjne uden makeup. Dine øjne er altid naturligt markerede – lige fra morgenstunden, når du dyrker sport, soler dig...
Læs mere hos Cocopanda| Farve: | Sort , brun/sort , mørk brun , brun |
|---|
Dagens bedste pris på Depend har vi fundet hos Cocopanda, som sælger den til 71 kr.
Bedste vippe- & øjenbrynsfarve til hurtig farvning af vippehår
Sammenlign priser
Fordele
- Gør det hurtigt og nemt at farve dine vipper og bryn derhjemme
- Permanent farveresultat, der holder i op til 6 uger
- Giver naturligt markerede vipper og fyldige bryn på blot et par minutter
Hvad gør den bedst?
Depend Lash & Eyebrow Colour Brown - 1 pcs En hurtigvirkende farve til både vipper og bryn, der er skabt til at give et naturligt og defineret blik på få minutter. Den brune nuance tilføjer dybde og karakter, hvilket gør den ideel til dig,...
Læs mere hos Cocopanda| Farve: | Sort , brun , brun/sort , mørk brun |
|---|
Dagens bedste pris på Depend originale formel har vi fundet hos Cocopanda, som sælger den til 65 kr.
Er øjenvippefarve permanent?
En god øjenvippefarve kan gennemfarve dine vipper, så de indkranser dit øje og giver dig et mere intens blik.
Øjenvippefarve kan dog ikke sammenlignes med en permanent hårfarve, som skal vokse ud. Når du begynder at farve dine øjenvipper med vippefarve, så skal du regne med at skulle farve dem igen med ca. en måneds mellemrum.
Der er forskel på, hvor længe øjenvippefarve holder. Det afhænger både af selve produktet, men også af hvilke produkter som du bruger.
Hvis du har farvet dine øjenvipper, så kan du sagtens bruge mascara og eyeliner langs vippekanten, men du kan med fordel vælge en meget mild makeupfjerner, hvis du gerne vil have vippefarven til at holde længst muligt.
Personligt farver jeg mine vipper ca. én gang om måneden. Det tager kun ganske få minutter og resultatet er det så meget værd.
3 fordele ved at farve vipper (derhjemme)
Flere og flere får farvet deres vipper og bryn, så de ikke pr. automatik er nødt til at ordne vipper og bryn som det første om morgenen. Ja, jeg ved godt, at der er mange kvinder som hviler fuldstændig i deres makeup-frie ansigt. Hurra for dem. Men jeg ved også, at rigtig rigtig mange kvinder føler sig nøgne, indtil vipper og bryn som minimum er fikset.
For mig er det fuldstændig naturligt og helt blevet en vane at farve mine vipper og bryn en gang om måneden og når først du har prøvet at få farvet vipper, tænker jeg, du bliver lige sådan.
Farvede vipper og bryn har gjort, at jeg nu ofte har en makeupfri dag i weekenden, hvor jeg forkæler min hud med ansigtsmaske, ansigtsserum og en god fugtgivende dag- og natcreme.
Fordi mine vipper og bryn har lidt farve og derfor giver kontrast til mit ansigt, så føler jeg mig ikke utilpas, hvis det pludselig ringer på døren - det kunne jeg godt blive før, forfængelig som jeg er.
Som jeg ser det er der 3 store fordele ved at farve dine vipper (-og bryn) derhjemme;
- Du vågner med mørke vipper, der indkrenser dine øjne
- Du behøver ikke lægge mascara
- Du sparer penge
Sådan farver du selv dine vipper
Når frisøren og kosmetologen stadig har farvning af vipper som bookning i bogen, så skyldes det typisk 2 ting;
- 1. at mange kvinder (og mænd) ikke er klar over, at det er muligt selv at farve øjenvipper
- 2. at mange kvinder (og mænd) tror, at det er utrolig svært at gøre på sig selv
Har du ikke prøvet at købe et vippefarvnings kit og farvet dine vipper selv, så læs med nu, hvor jeg trin for trin beskriver, hvordan man gør.
På den måde kan du få afdramatiseret det, hvis du har været bange for selv at forsøge dig med øjenvippefarve og samtidig giver jeg dig mine bedste tips til at få et professionelt resultat. Tro mig - du kan sagtens.
Dét skal du bruge når du skal farve vipper;
- Øjenvippefarve (vippefarve + -væske)
- Applikator (medfølger ofte i sættet)
- Skål til at blande i (medfølger ofte i sættet)
- Rørepind (medfølger ofte i sættet)
- Fedtcreme eller vaseline
- Vatrondeller og vatpinde
- Beskyttelsespapir til under øjet
- Makeupfjerner
Sådan farver du selv vipper (trin for trin)
-
Start med rene og tørre vipper
Det er vigtigt, at dine vipper er helt rene og tørre, inden du påfører øjenvippefarve. Fjern alle mascara-rester med en god makeupfjerner, men undgå at bruge en oliebaseret makeupfjerner, da den kan efterlade en belægning på vipperne. -
Find alt frem du skal bruge og bland farven
Sørg for på forhånd at have fundet de ting frem, du skal bruge udover selve øjenvippefarven. Det vil sige bl.a. beskyttelsespapir, fedtcreme og vatrondeller.
Bland farven som beskrevet på vippefarven. Sørg for at blande vippefarve og blandingsvæske helt, så alle klumper er rørt ud og blandingen er helt ensartet i konsistens -
Påfør fedtcreme eller vaseline
Du bør fedte området omkring vipperne ind med en fedtcreme eller vaseline for at undgå, at små farvestænk misfarver huden. At smøre huden ind i en fed creme minimerer også risikoen for en allergisk reaktion. Det er dog utrolig vigtigt, at du kun fedter huden ind og ikke vipperne. Jeg bruger selv en vatpind og mine fingre, det synes jeg er nemmest. -
Læg beskyttelsespapir under øjet
Næste trin er, at du skal lægge beskyttelsespapir under øjet. Det er vigtigt, at beskyttelsespapiret er skubbet så tæt op mod den nederste vippekant som muligt, uden det bliver ubehageligt. Har du ikke beskyttelsespapir, så kan du klippe små stykker 3-lags køkkenrulle til. -
Påfør vippefarven med applikatoren
Når du køber vippefarve, så medfølger der en lille applikator / spoley / børste, som du skal bruge til at påføre farven. Luk øjet og prøv at slappe af i øjenlåget. Påfør farven i nedadgående bevægelser, som reder du dine øjenvipper. Tag dig god tid, så du undgår, at farven kommer ved siden af. -
Lad øjenvippefarven sidde den anbefalede tid
Der kan være forskel fra produkt til produkt, når det kommer til hvor længe vippefarven skal virke, inden den fjernes. Der er dog typisk tale om et sted mellem 2 og 5 minutter. -
Fjern vippefarven med en vatrondel
Når vippefarven skal fjernes, så gøres det nemmest med en fnugfri vatrondeller. Fugt vatrondellen ganske let og tør farven ad i nedadgående bevægelser, så overskudsfarve lander på beskyttelsespapiret og ikke dine hud. Fjern beskyttelsespapiret. -
Tør efter indtil ALT overskudsfarve er væk
Du bør blive ved med at rense vipperne, indtil overskudsfarve er fjernet. Det mindsker risikoen for en allergisk reaktion betragteligt og du undgår, at overskudsfarve gnides ud og misfarver huden. -
Gør applikator og røreskål mm grundigt rent
Gør applikator og røreskål grundigt rent og pak det væk sammen med vippefarve og væske til næste gang.
Fjern “fejl” med det samme - Hvis du ved et uheld får vippefarve på huden omkring øjnene, så skal du fjerne det med en vatpind med det samme. Venter du bare et minut, så vil farven være svær at fjerne.
Kan øjenbrynsfarve bruges som vippefarve?
Jeg er ofte blevet stillet spørgsmålet om, hvorvidt en øjenbrynsfarve kan anvendes som vippefarve, det både fra mine kunder på klinikken, privat og her på redaktionen.
Svaret er som udgangspunkt NEJ!. Står der kun øjenbrynsfarve på produktet, så er det udelukkende til farvning af bryn og IKKE til øjenvipper.
Der findes dog flere produkter på markedet, som er markedsført som vippe- og brynfarve og de kan naturligvis anvendes til både øjenvipper og øjenbryn.
Dét skal du være OBS på når du køber vippefarve
Har du ikke prøvet at få farvet dine vipper før, så skulle du tage at springe ud i det. Ikke kun er det dejligt at kunne kende sig selv i spejlet om morgenen, farvede vipper er også en stor fordel, hvis du dyrker sport, cykler på arbejdet eller svømmer ofte.
Ja, en vandfast mascara er en løsning, men vandfast mascara kan være hård ved vipperne - det er vippefarve ikke. Faktisk indeholder vippefarve ofte plejende egenskaber.
Når du skal vælge vippefarve, så du kan komme i gang med selv at farve dine vipper, så er der flere ting, du skal have med i dine overvejelser, når du skal spotte den bedste øjenvippefarve til lige præcis dine vipper.
Start med at stille dig selv disse spørgsmål når du sammenligner de forskellige produkter;
- Hvilken farve skal vippefarven have? Skal det være en sort, blåsort, dybblå eller brun vippefarve?
- Har du sensitiv hud? I så fald - har du checket ingredienslisten for at se om den er allergivenlig og velegnet til sensitiv hud?
- Hvad medfølger ved køb af øjenvippefarven? Medfølger både vippefarve + væske, samt applikator, røreskål og beskyttelsespapir?
- Hvor længe skal øjenvippefarven trække på vipperne?
- Hvor længe kan du forvente at farven holder på øjenvipperne?
- Hvor mange behandlinger er der produkt til i vippefarve kittet?
- Hvordan er prisen i sammenligning med andre vippefarver?
Valg af vippefarve
Har du besluttet dig for at farve dine vipper, så skal du starte med at gøre dig nogle tanker om, hvilken farve vippefarve du skal vælge.
De farver vippefarve det er nemmest at få fat i er;
- Sort
- Intens sort
- Blåsort
- Dyb blå
- Brun
Det er dog også muligt at finde rødbrune og grå vippefarver.
De fleste vælger en sort vippefarve. Er du til sort vippefarve, så kan du også vælge at få intens sorte vipper eller blåsorte vipper.
Ønsker du at dine farvede vipper skal se så naturlige ud som muligt, så kan du med fordel vælge en brun vippefarve, særlig hvis du har skandinavisk hud og hår.
Ingredienser
Det er vigtigt, at du kun bruger vippefarve til at farve dine vipper. Brug aldrig øjenbrynsfarve eller almindelig hårfarve!
Huden i ansigtet er også mere sensitiv end huden på resten af kroppen og nogle har mere sensitiv hud end andre.
Ved du på forhånd, at din hud let reagerer på nye stoffer, så kan du med fordel vælge en øjenvippefarve som er så nænsom som muligt og som indeholder en masse plejende og beroligende stoffer. Nogle vippefarver er specielt udviklet til sensitiv hud.
Inklusiv ved køb
Når du skal farve dine vipper hjemme så har du bl.a. brug for;
- Vippefarve
- Vippe aktiveringsvæske
- Røreskål
- Applikator
- Beskyttelsespapir
Der er stor forskel på, hvad der medfølger, når du køber et vippefarvnings sæt. Der vil altid medfølge vippefarve og den tilhørende aktiveringsvæske. 9 ud af 10 gange vil der også medfølge en lille røreskål og en applikator.
Når det kommer til beskyttelsespapiret, som sættes under øjet, så er der dog rigtig stor forskel på, om det medfølger eller ej.
Medfølger beskyttelsespapir ikke eller har du brug for flere, så kan du for næsten ingen penge købe dem online.
Læs på produktet hvad der medfølger, så du ikke står og mangler vigtige dele, når du skal i gang med at farve dine vipper.
Trækketid
Øjenvippefarve er lige som øjenbrynsfarve hurtigtvirkende produkter. Der kan være forskel på trækketiden fra produkt til produkt, hvorfor du altid bør læse produktinformationen omhyggeligt.
Langt de fleste vippefarver færdigfarver dog vipperne på under 5 minutter. Du skal dog afsætte omkring 15 minutter til behandlingen inkl. forberedelse og oprydning.
Holdbarhed
Det er nemt at farve vipper selv, men derfor er der jo ingen grund til at gøre det hyppigere end højst nødvendigt. Jeg vil anbefale dig at vælge en vippefarve med en lang holdbarhed.
Mine favorit øjenvippefarver, som jeg har præsenteret dig for i denne artikel, holder alle i omkring 4 til 6 uger afhængig af hvordan du behandler dine vipper.
Bruger du en makeupfjerner, der indeholder olie eller svømmer du dagligt i salt- eller klorvand, så vil farven fortage sig hurtigere.
Antal behandlinger
Alle de vippefarve sæt jeg kender indeholder produkt til flere behandlinger. Den vippefarve som jeg bruger indeholder produkt nok til 12 behandlinger, det vil for mit vedkommende sige til ca. 1 år.
Det er rigtig mange penge sparet, i forhold til hvis behandlingen skulle være foretaget på en salon af en professionel.
Pris pr. 100 gram
Det kan være rigtig svært umiddelbart at sammenligne priserne på de forskellige vippefarver, af den grund at nogle vipperfarver indeholder mere produkt end andre.
Hvis du gerne vil sikre dig, at du både vælger en god men også budgetvenlig øjenvippefarve, så bør du sammenligne prisen pr. 100 gram og ikke prisen produkt til produkt.
Disse brands står bag nogle af de bedste øjenvippefarver til hjemmebrug
Kvinder har farvet hår, bryn og øjenvipper i mange tusinde år. Et eksempel er kvinderne i oldtidens Egypten og Rom som farvede kropshår med urter som henna eller safran og honning.
I midten af det 19. århundrede kom den hårfarve til verden, som vi typisk bruger i dag, altså en farve som bruger kemi til at ændre hårets farve. Siden har både kvinder og mænd flittigt farvet både hår, øjenbryn og vipper med semipermanente eller permanente farver.
Når det kommer til øjenvippefarve, så er der nogle brands, som er lysår foran andre, når det kommer til de resultater de frembringer og dermed deres popularitet. Nogle af de brands som altid står forrest, når det kommer til de bedste vippefarver til øjenvipper er;
- Depend
- Hanne Bang
- Kalentin
- RefectoCil
Øjenvippefarve til hjemmefarvning hedder eyelash tint home kit.
Få længere og tættere vipper med vippeserum
En god øjenvippefarve giver dine vipper masser af definition, men hvis du drømmer om længere og tættere vipper, så bør du overveje at bruge en vippeserum i kombination med at du farver dine øjenvipper.
Vippeserum er en serum, som du påfører langs vippekanten dagligt. Vippeserum booster vippernes vækst, så de bliver længere, inden de falder ud og erstattes af nye. Mange oplever også, at vippeserum får flere vippehår til at vokse frem, så vipperne ikke kun bliver længere, men også tættere.
Jeg har selv brugt vippeserum i et par år on and off og jeg kan ikke få armene ned, over de resultater jeg opnår.
Faktisk er mine vipper nu så lange, at jeg, når jeg bruger mascara, tit bliver spurgt, om jeg bruger eyelash extensions eller kunstige vipper.
Brug vippeprimer - Hvis du gerne vil have dine vipper til at syne kraftigere, så kan du med fordel bruge vippeprimer, inden du lægger mascara.
Hvilken vippefarve vælger du?
Så har vi været hele vejen rundt om øjenvippefarve og hvor nemt det er selv at farve vipper hjemme. Jeg håber, du er blevet meget klogere på, hvad du skal være opmærksom på, når du køber vippefarve til at farve øjenvipper.
Jeg håber ligeledes, jeg har fået afdramatiseret processen, så du har fået mod på selv at gå i gang.
De vippefarver som jeg har præsenteret dig for her, er mine personlige favoritter. Det er øjenvippefarve, som jeg VED virker og som jeg er sikker på, du vil synes om. De har alle en lang holdbarhed på mellem 4 til 6 uger.
Overvej om du samtidig skal købe en øjenbrynsfarve eller vælge en vippefarve, som kan anvendes til både vipper og bryn.
På vegne af Beauty Wiki vil jeg gerne ønske dig rigtig god fornøjelse med at farve dine vipper hjemme og spare en masse penge.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Kan man selv farve vipper?
Ja, man kan selv farve vipper. Generelt anses farvning af vipper for at være sikker, når den foretages af uddannede fagfolk og ved anvendelse af godkendte produkter. Det er dog vigtigt at tale med en læge eller øjenlæge på forhånd, hvis du har nogen eksisterende øjenlidelser eller allergier, som kan blive påvirket af proceduren.
Hvordan kan jeg ændre min øjenvippefarve?
Du kan ændre farven på dine øjenvipper ved at bruge en semi-permanent øjenvippefarve. Denne proces involverer påføring af en speciel farveløsning på vipperne, hvilket kan gøres i en salon eller derhjemme.
Hvor længe holder mine farvede øjenvipper?
Farvede vipper holder farven i cirka 4-6 uger, men det afhænger af produktets kvalitet og hvor ofte vipperne udsættes for vand eller andre væsker. For at maksimere holdbarheden af din øjenvippefarve skal du undgå at svømme, gnide dig i øjnen, samt bruge et mildt ansigtsrensemiddel, når du vasker dit ansigt.
Hvad er øjenvippefarve?
Øjenvippefarve er et produkt der kan farve dine vipper. Den kan variere fra lysebrun til mørkebrun og sort, så du netop kan finde den farve der passer bedst til dine vipper og ønskede udtryk.
Er farvning af øjenvipper smertefuldt?
Nej, farvning af øjenvipper bør ikke være smertefuldt. Du kan opleve en let kløe, men det bør gå hurtigt over.
RefectoCil
|
Hanne Bang
|
Depend
|
Depend originale formel
|
|
|---|---|---|---|---|
| Indhold: | 15 gram | |||
| Farve: | (nr. 0) blonde brow , (nr. 1) sort , (nr. 1.1) grå , (nr. 2) blåsort , (nr. 2.1) dyb blå , (nr. 3) naturlig brun , (nr. 3.1) lysebrun , (nr. 4) kastanje , (nr. 4.1) rød | Black , dark brown | Sort , brun/sort , mørk brun , brun | Sort , brun , brun/sort , mørk brun |
| Bedste pris i dag: | Køb til 35 kr. | Køb til 72 kr. | Køb til 71 kr. | Køb til 65 kr. |
Udgåede produkter
I vores stræben efter, at kunne give de bedste produktanbefalinger overhovedet, er vi selvsagt forbi mange forskellige produkter, førend de bedste bliver udvalgt til vores lister.
Vi undersøger løbende markedet og må desværre også sande, at nogle af de bedste udgår. Vi har bl.a. tidligere set på og anbefalet Kalentin Eyebrow & Eyelash Tint øjenbrynsfarve & vippefarve og RefectoCil Sensitive øjenbrynfarve & vippefarve .
Sådan udvælger vi produkter hos Beauty Wiki
Vores produktsammenligning starter med en større gennemgang af markedet i produktets kategori. Vi udvælger produkter - hvoraf enkelte testes og anmeldes.
Sådan fungerer det:
- Eksperten udvælger på egen hånd de, ud fra egne kriterer og præferencer, bedste produkter i hver kategori
- Beauty Wiki både køber produkter, ligesom dig, og får tilsendt produkter fra samarbejdspartnere. Disse har eksperterne også til rådighed.
- Ekspertens anbefalinger er et udtryk for dennes egne holdninger, overvejelser og kendskab til produkttypen
- Eksperten rangerer herefter på egen hånd de udvalgte produkter
Vi mener, at verdens bedste produktanbefalinger er dem, der hjælper dig med at vælge de rigtige produkter til dine specifikke behov, budget og interesser.
Spørgsmål? Skriv en kommentar
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller de udvalgte vippefarver, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.Kommentarer