TEST: Oral-B iO10 eltandbørste
- En avanceret elektrisk tandbørste med kunstig intelligens, der i real-time guider til den bedste tandbørstning
- Nem at bruge, god til både børn & voksne og sikrer rene tænder i hele munden
- Dagens bedste pris: 2.032 kr. hos CompuMail
Min konklusion
Oral-B iO 10 er en elektrisk tandbørste, der er designet til både børn og voksne med fokus på at forbedre mundhygiejnen.
Den viser status på tandbørstningen enten på ladestationen eller via en app der viser et 3D-billede af tænderne under børstningen. Man er dermed sikker på at man får børstet alle tænderne. Appen giver også besked om børsteteknik og tryk, hvilket er særligt godt til børn, der lærer at børste tænder selv.
Den har en række brugervenlige funktioner og forskellige børstehoveder, der kan tilpasse forskellige behov.
Alt i alt er Oral-B iO 10 en god investering til hele familien.
Har du et spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, så lad mig det vide. Da jeg har brugt produktet, burde jeg være i stand til at svare på det. Ellers finder jeg svaret for dig. Stil dit spørgsmål her →
Fordele
- 7 børsteindstillinger
- 3D tandovervågning på app eller tandovervågning på opladerenheden
- Kan hjælpe børn med at få børstet tænderne ordentlig og i hele munden
- Interaktivt farvedisplay
- Hjælper til at opnå perfekt dækning, børstetid og børstetryk
- Nænsomme mikrovibrationer og rund børstehoved, giver en professionel tandbørstning
Ulemper
- Ladestationen sikrer ikke tandbørsten tilstrækkeligt, hvilket betyder at den kan falde af ved et skub
- Appen er ikke designet til at have flere brugere, men kan stadig bruges af alle brugere (den gemte data vil blot være for alle brugere)
- Høj pris
Anita's tips
- Vælg det rigtige børstehoved
- Følg med tandbørtningen på appen eller ladestationen
- Udskift børstehoved hver 3 måned
- Find den rigtige børsteindstilling
Første indtryk af iO 10 fra Oral-B
Vi valgte iO 10, da vi havde læst at den kunne vise et 3D billede af tænderne samtidig med at man børster dem. Vores søn på 6 år, børster primært selv sine tænder og jeg frygtede at han ikke fik børstet dem godt nok. Jeg var derfor villig til at svinge kortet, så jeg kunne passe bedst muligt på mine børns tænder.
Den elektriske tandbørste (der pt findes i både sort og hvid), kommer i en fin kasse sammen med følgende dele:
- iO 10-håndtag
- Clean børstehoved
- Rejseetui med oplader
- Sense Smart-oplader
- Holder til børstehoveder
- Brugsanvisning på dansk
- Kvikguide til hurtig opsætning
Kvikguiden gør det hurtigt og nemt at komme i gang med at bruge tandbørsten.
- Sæt ledningen i opladeren og sæt til strøm
- Tryk på "tænd" på tandbørsten og vælg herefter hvilken børsteindstilling du vil bruge
- Download appen og brug enten appen eller opladeren til at følge med i tandbørstningen
Udover det børstehoved der fulgte med (ultimate clean), købte vi også børstehoveder (gentle care) ved siden af til vores børn.
Børstehovederne
Der findes i alt tre slags børstehoveder til io tandbørsterne:
io Ultimate Clean:
- Ultimate Clean kombinerer Oral-B's perfekte vinkel med innovative nye børstehår i Oral-B's bedste rengøring .
- For op til 100% fjernelse af plak fra første dag.
- På Oral-B’s karakteristiske runde børstehoved er børstehårene omhyggeligt arrangeret, så de på bedst mulig vis omslutter hver tand og rengør optimalt.
io Gentle Care:
- Gentle Care tilpasser sig præcist Tændernes og tandkødets krumning for at give en nænsom og effektiv rengøring.
- Giver en nænsom og effektiv rengøring af følsomme områder og tandkød.
- På Oral-B’s karakteristiske runde børstehoved er børstehårene omhyggeligt arrangeret, så de på bedst mulig vis omslutter hver tand og rengør optimalt.
io Radiant Hvid
- For hvidere tænder fra dag 1 ved nænsom polering af misfarvninger
- Oral-B iO Radiant Hvid kombinerer perfekt vinklede børstehår med polerende kronblade for avanceret rengøring og hvidere tænder
- iO-teknologi i kombination med Oral-B’s ikoniske runde børstehoveder med de nænsomme mikrovibrationer fra iO-tandbørster sikrer Oral-B’s bedste rengøring
Inden første tandbørstning med io 10
Inden vi satte tandbørsten i munden, downloadede jeg appen og satte den magnetiske ladestationen til, som viser hvad klokken er hvis man ikke er i gang med at børste tænder.
Når man børste tænderne skal man vælge imellem de 7 børsteindstillinger som er: daglig rengøring, sensitiv, tandkødspleje, intens rengøring, hvid polerende, super-sensitiv og tungerens.
Tandbørstning med io 10
Man kan følge med i sin tandbørstning to steder, enten på appen eller på ladestationen.
Status på opladeren
Hvis man ikke gider at følge med på appen, så kan man automatisk se status på opladeren. Den har seks lys, hvoraf tre til undermunden og tre til overmunden. De viser samtidig hver sin side af munden, højre og venstre samt de forreste tænder. Så man kan nemt følge med i hvor langt man er. Det blå lys bliver hvidt og blinker når man er færdig i det område.
Status på appen til io tandbørsten
Når vi bruger appen kan vi se væsentlig mere, den kan nemlig også fornemme om det er inder-/ydersiden eller tyggefladen der bliver børstet. Så kan man se hvad man mangler. Det var denne information jeg synes var det vigtigste at få specielt når vores børn selv børster tænder og de kan selv følge med på appen.
På appen kan man også se om man skal øge eller mindske trykket. Hvis man trykker for hårdt vil tandbørsten også lyse rødt. Hvis man ikke bruger appen vil tandbørsten lyse rødt sammen med opladeren der også lyser rødt.
io 10 til voksne og børn
Jeg købte som sagt io 10 pga mine børn, men jeg bruger den dog også selv. Jeg har de sidste mange år brugt en manuel tandbørste, men efter vi har fået io 10 tandbørsten har jeg udskiftet til den. Mine tænder føles faktisk mere rene efter brug og jeg føler at jeg husker hele munden da jeg følger med på opladeren med status.
Oral-B iO 10 er perfekt til børn (over 4 år), fordi den gør tandbørstning sjov og lærerig. Den farverige skærm og de glade eller sure smileys, hjælper børn til at lære at børste tænderne rigtigt.
Appen gør det til et leg at børste alle tænderne grundigt, så børn bliver mere motiverede til at holde deres mund ren og sund. Tandbørsten (Gentle Care versionen) er skånsom, så den passer godt til børns tænder.
Sidst men ikke mindst, så er det klart en fordel at man som forældre kan holde øje med status på tandbørstningen på appen, så man kan se om der bliver børstet godt nok.
At skulle få lavet huller voksen som barn skal helst undgåes, hvis man kan. Jeg synes dermed at io 10 er alle pengene værd nu og på sigt for mine og mine børns tænder.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Her er nogle svar på de mest almindelige spørgsmål, jeg hører om Oral-B iO10 eltandbørste.
Hvor meget larmer IO10?
IO10 er forholdsvis lydsvag og larmer altså ikke synderligt meget. Eltandbørsten har en magnetisk børsteløs motor, der sikrer lavt lydniveau, men samtidig god hastighed og effektivitet.
Hvor hurtigt laver IO 10 eltandbørsten op?
Eltandbørsten lader op på 3 timer, men er selvfølgelig klar til en tandbørstning hurtigere.
Hvad følger med ved køb af IO10?
iO 10 eltandbørsten, iO Sense Smart-oplader, rejseetui med oplader og hylster til tandbørstehoveder.
Bruger IO 10 rotation eller lyd til rengøring?
Oral-B iO10 har roterende børstehoveder. Ønsker du en sonisk tandbørste, altså rengøring med lyd, skal du have fat i en Philips eltandbørste.
| Dimensioner: | 25,3 x 10 x 17,8 cm |
|---|---|
| Alder fra: | 4 år |
| Bluetooth: | Har bluetooth - Understøtter trådløs Bluetooth-forbindelse til enheder. |
| Batterilevetid: | op til 360 min. |
| Farve: | Hvid , sort |
- ✓ Verificeret ekspert
- ✓ 1.230 tests gennemført
- ✓ 14 års erfaring (Siden 2012)
Jeg har testet et utal af tandbørster igennem årene, både elektriske og manuelle. io 10 er blevet testet ikke kun af mig, men også mine børn, hvor den har hjulpet ham til at børste tænderne væsenligt bedre
Anita har gennemgået flere eltandbørster, hvilket giver et solidt sammenligningsgrundlag for denne anmeldelse. Anita står bag 629 tests og anmeldelser på Beauty Wiki og er en rutineret produkttester med i alt 1.230 tests i bagagen.
Spørgsmål? Skriv en kommentar
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.Kommentarer