Permanente krøller - Sådan ser de ud i år (+ plejeguide)
Permanente krøller har fået en revanche
I 70erne og 80erne var det vældig populært at lade sig permanente. Krøllerne kunne ikke blive små nok og lad os bare sige det sådan, at det var en hårtrend, som man ikke bør genoplive.
Heldigvis er der sket rigtig meget med permanentning af hår siden da og i dag kan du få permanente krøller i alle størrelse og former. Du kan få store bløde sexede krøller, sjove spiralkrøller eller fald i håret, der giver en masse volume til din frisure.
Læs med videre hvor jeg kigger nærmere på krøller anno 2021. Hvis det er værd at vide om permanente krøller, så finder du det her.
Krøller skal passes og plejes, specielt hvis du har fået lavet permanente krøller. Følg min guide til hvordan du plejer dine permanente krøller, hvis du gerne vil have din krøller til at holde længst muligt.
Hvad er permanente krøller?
Permanente krøller er vedvarende krøller. Det vil sige, at det at krøllerne ikke går ud efter vask, som du oplever det, når du krøller dit hår med et krøllejern eller glattejern.
Hvis du gerne vil have permanente krøller, så skal du en tur forbi frisøren. Der findes enkelte hjemme kit til permanente krøller, men dem vil jeg på det kraftigste fraråde.
En permanentning af håret bør altid foretages af en professionel. Det er nemlig utrolig vigtigt, at det er den rigtige blanding permanentvæske der bruges. Og det afhænger helt af dit hår.
Frisøren vil starte med at undersøge dit hår og placere det i en af følgende kategorier;
- 0 = Hår der er svært medtaget
- 1 = Normalt hår der ikke har været udsat for en permanentning eller afblegning
- 2 = Hår der er farvet eller afbleget
- 3 = Hår der er lysnet eller porøst
Ud fra denne inddeling bestemmes hvor kraftig permanent væsken skal være for at give dig smukke krøller, men uden at brænde dit hår af og ødelægge det. Frisøren vil samtidig kunne følge processen under udviklingstiden og sørge for, at dit hår ikke får for meget.
De muligheder har du ikke hvis du forsøger dig med en hjemme-permanent og derfor frarådes det også.
Hvad er HOT og hvad er NOT når det kommer til krøller i 2021
Hvis man kigger overordnet på, hvad der trender indenfor hårmoden lige nu, så handler det for kvinders vegne om det naturlige look.
Naturlige farver - Kigger man på catwalken, så ses der rigtig mange varme blonde og brune hårfarver, hvor man tidligere i højerede grad så platinblond og askeblond hår.
Etager - Samtidig skal håret se naturligt ud. Håret skal bevæge sig, når du går og se levende ud. Derfor er bølgede etager også super moderne lige nu. Bølgede etager er et kort, mellemlangt eller langt hår, der er klippet i etager for at give det lethed. Håret er derefter permanentet med store løse krøller for at give det det bølgede look.
Pandehår - De bølgede etager ser i øvrigt super trendy ud med en af sæsonens andre store hit, nemlig det lange gardin pandehår, som vi kender fra 70erne.
Synlige rødder - Du behøver ikke længere stresse, hvis ikke du kan nå forbi frisøren til den planlagte tid. Det er nemlig hot at lade hårrødderne vokse ud, så de bliver synlige og danner en mørkere kontrast til de lysere længder
Store bløde krøller - Store bløde krøller i længderne på håret er noget af det mest trendige i øjeblikket. Hvor et langt hår længe gerne har skulle være så glat som muligt, så skal lokkerne nu gerne sno sig i løse krøller. Du kan kæmpe med krøllejernet hver morgen - eller bede frisøren om hjælp.
Spiralkrøller - i 80'erne var man glade for små spiralkrøller som derefter blev børstet ud, så håret fyldte så meget som muligt. Google evt. mikrofonhår. I dag er spiralkrøllerne igen supermoderne men i en ny udgave. I dag skal krøllerne nemlig have definition, så de står tydeligt frem som “proptrækker” krøller. Frisøren kan hjælpe dig med permanentningen og den trendige hårstil får du ved, at sno de våde krøller om dine fingre i små snoninger inden du lader det lufttørre.
Plejeguide - Sådan plejer du dine permanente krøller
Permanente krøller er ganske rigtigt blivende krøller, men hvis du vil have mest muligt ud af dit frisørbesøg og dine nye drømme krøller, så kræver det, at du giver dem den rette pleje.
Du kan forvente at dine krøller holder et sted mellem 4 og 6 måneder afhængigt af, hvilken type krøller du har valgt, hvor modtagelig det har været mod permanenten og hvor flittig du er til at pleje dine krøller efterfølgende.
Hvis du gerne vil passe bedst muligt på dine fine krøller, så følg min guide til pleje og håndtering af permanente krøller.
Giv permanenten tid til at fixere sig
Når du kommer hjem fra frisøren med dine nye krøller, så er permanent processen faktisk ikke helt færdig endnu, selvom dit hår ser sådan ud. Faktisk kan det tage helt op imod 48 timer, før håret er endeligt fixeret i sin nye form efter permanentningen.
Derfor bør du også holde dig så meget fra dit hår og dine nye krøller som muligt de første par dage. Det betyder, at du bør undgå at børste håret igennem, du bør heller ikke flette det eller lignende som kan ødelægge krøllernes facon, men vigtigst af alt.
Vent et par dage med at vaske dit hår. Hvis du er vant til at vaske hår næsten dagligt, så kan det godt lyde af meget, men du vil opdage at det ikke er noget problem, da permanentvæsken har udtørret din hovedbund og olieproduktionen i hovedbunden kan derfor ikke nå at fedte dit hår til de første dage.
Shampoo til krøllet hår giver dine krøller elasticitet og fremhæver deres form
Du bør skifte din almindelige shampoo ud med en shampoo til krøllet hår for at sikre, at du plejer dine krøller optimalt. En shampoo der er udviklet specielt til krøllet hår sørger nemlig for at tilføre dit hår en helt masse fugt. Det er der mange shampoo´s der tilbyder, men en shampoo til krøllet hår indeholder store mængder fugt, der ikke tynger håret eller på nogen måde trækker krøllen ud af håret.
En shampoo til krøller har også anti-krus egenskaber som sørger for, at dine krøller holder sig smukke og med en flot shine og ikke bliver uregerligt og kruset. Sidst men ikke mindst vil shampooen også sørge for at give en masse elasticitet til dine krøller, som får dem til at se levende og vibrant ud.
Nøjes med at vaske dit hår 2- 3 gange om ugen. Det vil få dine permanente krøller til at holde længere og det er sundere for dit hår og din hovedbund.
Balsam til krøllet hår er et must som afsluttende behandling efter hårvask
Et permanentet hår er et behandlet hår og selvom dine permanente krøller er lavet af en professionel frisør, så kan det ikke undgås at dit hår har taget skade. Skaden opstår ved, at permanentvæske åbner op for håret små skæl for at komme ind til kernen af håret. Det efterlader håret mere sårbart end før og det er derfor vigtigt, at du plejer dit hår, alt det du kan.
En balsam til krøller giver næring, fugt og pleje til dine krøller uden at tynge dem og trække dem ud, som du vil kunne opleve ved andre typer balsam, der gør håret meget glat.
Har du ikke tidligere brugt balsam som en del af din hårpleje rutine, så bør du starte nu så dine krøller holder sig smukke og blanke og ikke bliver tørre og matte at se på.
Hårkur til krøllet hår én til to gange om ugen
Selvom du bruger en god shampoo og balsam, der begge er udviklet til krøllet hår, så vil de fleste krøller have godt af en ekstra kærlig behandling et par gange om ugen.
En god hårkur er svaret. Men som med shampoo og balsam så er det super vigtigt, at du vælger en hårkur til krøllet hår. Jeg vil anbefale dig at bruge hårkur eller en leave in conditioner én til to gange om ugen, afhængigt af hvor tørt dit hår er.
Vær forsigtig med håndklædet
Nu hvor du har krøller, så skal dit hår behandles anderledes end du tidligere har været vant til. Det starter allerede, når du skal tørre dit hår. Hvor du tidligere sikkert bare har frotteret dit hår, inden du har viklet håndklædet omkring og sat det op på hovedet. Den går ikke længere.
Så længe dine krøller er våde, så er de utrolig sårbare. Det betyder, at du i stedet for at frottere dit hår tørt bør trykke vandet forsigtigt ud af håret ved at presse håndklædet mod hovedbunden. Du ønsker ikke at dine krøller “bliver rodet”, men at de beholder deres form.
Glem alt om føntørring
En føntørre og krøller er en rigtig dårlig kombination. Hvis du forsøger at tørre dine krøller med en føntørre, selv på lav hastighed, så vil dine krøller blive uglede og komme til at kruse. Og med mindre det er det look du går efter, så gem føntørren væk.
Krøller skal lufttørre for at blive smukkest. Det betyder også, at du er nødt til at planlægge din hårvask, så håret kan nå at tørre 100% inden du går i seng og lægger hovedet på hovedpuden.
Fikser de tørre krøller med hårspray til krøllet hår
Når dine krøller er helt tørre, så kan du begynde at style dit hår. Du kan redde krøllerne en anelse ud med fingrene eller med en bredtandet kam alt efter, hvilket look du ønsker at opnå. Når håret sidder som det skal, så kan du med fordel fiksere det med hårspray.
Du kan godt bruge en almindelig hårlak, men jeg vil klart anbefale dig at vælge en hårspray til krøllet hår. En hårspray til krøllet hår indeholder nemlig en masse fugtbeskyttelse, altså beskyttelse mod fugt, der kommer udefra og som kan få dine krøller til at kruse og miste deres form.
Kokosolie til håret er perfekt til tørre spidser
Hvis det er et stykke tid siden, du har været ved frisøren og få lavet dine permanente krøller, så kan det være dine spidser er begyndt at blive tørre og slidte.
Hvis du gerne vil have dem til at se sundere ud, så kan du bruge en lille smule kokosolie, som du udelukkende kommer i de slidte spidser. Kokosolie til håret er fuldt af gode sager og en af de bedste ting du kan forkæle dit hår med.
Tillykke med dine smukke krøller
Jeg håber, du nu har fuldstændig styr på, hvilken krøller du gerne vil have og hvordan du skal pleje dem. Så mangler du bare at booke en tid hos frisøren og handle de rette hårplejeprodukter ind, så er du klar til at rocke dine nye krøller.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Shampoo til permanente krøller, hvilken skal jeg vælge?
Den bedste shampoo til permanente krøller er fugtgivende og tilfører dermed de nyskabte krøller masser af fugt. Krøller skabt med permanentvæske higer efter fugt og gerne massere af den.
Må jeg vaske permanentede krøller med shampoo?
Du må gerne vaske permanentede krøller med hårshampoo, men vent gerne en dag eller to inden du vasker håret efter en behandling.
Må jeg føntørrer mine permanente krøller?
Du må gerne føntørre permanente krøller, men husk en softstyler, der kan løfte krøllerne og hvirvle dem til krøl under føntørring.
Hvornår må man vaske hår efter permanent?
Du må (tidligst) vaske håret 1 - 2 dage efter permanent behandlingen. Ved vask tidligere end et par dage efter behandlingen, risikerer du, at kunne ødelægge langtidseffekten af permanentvæsken og trække krøllerne ud.
Hvorfor er permanent skadeligt for håret?
Permament af håret er skadeligt, da permanentvæske åbner op for skællaget i håret og dermed kommer ind til kernen af hårstrået.
Hvordan laver frisøren permanente krøller i håret?
Frisøren laver permanente krøller med permanentvæske og hårspoler. Håret rulles op med hårspoler og permanentvæsken enten sprayes eller smøres på håret. Efter en rum tid pakkes håret ud af hårspolerne og håret vaskes. Husk på, at du ikke må hive eller strække i krøllerne lige efter en permanent behandling, da du kan ødelægge krøllen.
Hvordan fjerner man permanente krøller?
Man kan trække gammel permanent ud af håret, men det er bestemt ikke anbefalelsesværdigt! Behandlingen er mindst ligeså hårdt for håret, som da det blev permanentet. Vent hellere på at krøllerne vokser ud og brug glat håret med et glattejern indtil da.
Hvordan får man permanente krøller?
Man kan få permanente krøller i håret ved frisøren, der kan lave en permanent behandling med hårspoler og permanentvæske.
Hvor meget koster det at få lavet permanente krøller?
Det koster 450 - 1.200 kr., at få lavet permanente krøller i håret. Frisørens arbejdsløn er den største post, da permanentvæsken mm. i indkøbs maks står 50 - 100 kr. alt efter om du har kort-, mellem- eller langt hår.
Hvor langt hår skal man have for at få permanente krøller?
Der er ikke som sådan en minimumslængde håret skal være førend man kan lave permanente krøller i håret. Det kræver dog, at håret skal kunne snøres om en hårspole, der dog heldigvis fås i flere forskellige størrelser.
Hvor lang tid holder permanente krøller?
En god og veludført permanent holder i op 6 måneder. Holdbarheden på permanente krøller er bl.a. afhængig af, hvor godt dit hår har taget imod behandlingen og ikke mindst hvor god du er til at passe på dem.
Er permanente krøller skadeligt for håret?
Permanente krøller er uden tvivl en hård behandling af håret. Det er hårdt for håret uanset om det er en professionel frisør der har lavet dem eller om du selv har været kreativ.
Spørgsmål? Skriv en kommentar
Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret.
Kommentarer
Kender du en webshop eller fysisk butik for det er muligt at købe et hjemme kit til at lave krøller permenent. Vi gamle mor vil ikke til frisør og jeg har tilbudt min hjælp
I gamle dage kunne man købe skumpermenent fra Poly lock. Det kan man ikke mere
På forhånd tak
Jeg kan dog se, at man eksempelvis hos Beautycos kan købe permanentvæske til krøller. Husk på, at produktet skal have en dansk brugsanvisning, da de ellers er ulovlige.
Både permanentvæsker til krøller, og udglatningsmidler for den sags skyld, indeholder stærke kemikalier. Vær derfor meget omhyggelig med at læse og følge brugsanvisningen.
Har du undersøg om der er en mobilfrisør i nærhed af din mor? Det kunne jo også være en mulighed.
Alternativet til både permanentvæsken og mobilfrisøren kunne også være et automatisk krøllejern, som hun selv kan anvende. De er i dag meget nemme at bruge og ret så lige til.
Jeg håber at I finder en løsning, så din mor kan få krøller i håret :-))
Tak for dit spørgsmål til om man kan få lavet permanent krøller i langt hår og til hvordan du finder den rette frisør til opgaven.
Du kan sagtens få lavet permanent krøller i langt hår. Det er faktisk mere den anden vej rundt, hvor for kort hår, der ikke kan nå omkring spolen, bliver et “problem”.
Netværk, word-of-mouth og research på Instagram, Facebook mv. Spørg dine veninder, lav en søgning på lokale frisører hvor du bor og find dem på sociale medier - måske hvis du er heldig har en eller flere frisører lagt tidligere permanent opgaver op.
Jeg håber at du finder den rette frisør til opgaven. Camilla