Dérfor får du pigmentpletter (& sådan kan du fjerner dem)

Opdateret den
Dérfor får du pigmentpletter (& sådan kan du fjerner dem)
Pigmentpletter er de mørke forandringer i huden som forårsages af hudens naturlige farvestof melanin, der klumper sig sammen som reaktion på overdreven solbadning eller hormonelle ubalancer. Jeg kigger nærmere på, hvordan du kan fjerne dem, hvordan du kan camouflere dem med makeup og ikke mindst hvad du kan gøre for at undgå flere pigmentpletter.

Hvad er pigmentpletter og hvorfor opstår de?

Pigmentpletter har mange navne, de kaldes også for leverpletter eller gammelmands pletter eller omtales blot som pigmentfejl i huden.

Pigmentpletter opstår, fordi hudens melaninproduktion bliver forstyrret. Melanin er hudens naturlige farvestof og under visse påvirkninger, så samler melaninen sig simpelthen i små klumper, som er det der træder frem som pigmentpletter.

Den hyppigste årsag til at pigmentpletter opstår er overdreven solbadning uden den rette solbeskyttelse af huden. Det er også derfor, at man hyppigst ser pigmentpletter i ansigtet, på skuldrene og på hænderne. De områder på kroppen som er mest udsat for solens stråler.

Melanin er, som jeg tidligere har nævnt, hudens naturlige farvestof, men melanin er også hudens egen naturlige form for solbeskyttelse. Så når du bliver solbrun, så er det en reaktion der sker i huden, hvor huden prøver at beskytte sig selv mod solens skadelige stråler.

Pigmentpletter pga. overdreven solbadning

Udsætter du huden får for meget sol ved for eksempel aldrig at bruge solcreme eller for lav en faktor, så kan der ske en overproduktion af melanin i huden, som samler sig som pigmentpletter.

Pigmentpletter er altså et tydeligt tegn på solskader på huden. Solskader som kan resultere i pigmentpletter, men også i de langt mere alvorlige melanomer (malignt melanom), altså hudkræft.

Det kan derfor ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at du bruger både ansigtssolcreme men også en god solcreme til kroppen - og hænderne.

Hormonelt relaterede pigmentpletter

Pigmentpletter kan dog også være hormonelt relateret. Derfor oplever nogle kvinder også, at de får pigmentpletter under graviditeten, i overgangsalderen eller hvis de anvender p-piller som prævention.

Denne type pigmentpletter opstår ikke på grund af solen, men forværres voldsomt af solen. Denne særlige type pigmentpletter kaldes for melasma og opstår oftest i panden, på kinderne eller på overlæben.

Hvem får typisk pigmentpletter?

Når man skal indsnævre, hvem der er mere tilbøjelig til at få pigmentpletter, så skal man kigge på hudtype og solvaner. Det er nemlig de to faktorer, der har den største betydning for om du får pigmentpletter eller ej.

Hvis du for eksempel har en lys, typisk skandinavisk hud, så vil du være langt mere tilbøjelig til at få pigmentpletter, fordi du ikke har så højt et naturligt niveau a melanin i huden, som hvis du for eksempel havde en naturlig mørk brun hud.

Mange tror, at pigmentpletter er aldersrelateret, men det er sådan set ikke korrekt. Når man som regel først ser de første pigmentpletter i 40erne og derefter hyppigere i de efterfølgende år, så skyldes det at pigmentpletter opstår over tid. Det sammenholdt med at cellefornyelsen i huden sker langsommere jo ældre vi bliver.

Det er altså vigtigt at slå fast at de pigmentpletter du får, sker på grund af mange år, hvor huden har været udsat for sol.

Det er derfor vigtigt at bruge solcreme hele livet igennem og gerne gøre det til en vane at bruge solcreme i ansigtetet og på hænderne hele året rundt. Du kan i dag få både dagcreme med solfaktor og BB cream, som også indeholder solfaktor.

Sådan kan du undgå at få pigmentpletter

Der er faktisk kun et råd, du bør følge, hvis du gerne vil undgå at få pigmentpletter (eller undgå at få flere end dem du allerede har) - og det er at bruge solbeskyttelse året rundt.

Danskerne er blevet meget bedre til at bruge solcreme og sololie om sommeren og det er næsten utænkeligt ikke at bruge solcreme til børn, så snart solen titter frem. Men hvis du vil undgå leverpletter, så er det ikke nok at tænke solbeskyttelse i sommermånederne. Du er nødt til at sætte ind hele året.

Det er ikke så uoverskuelig en opgave som du måske tror. Det betyder jo ikke, at du skal smøre dig ind i solcreme hver dag fra top til tå. I størstedelen af året er det jo faktisk kun vores ansigt, hals og underarme og hænder der er i risiko for at se solens stråler.

Solcreme til ansigt

Brug en god ansigtssolcreme. Gerne solcreme faktor 30 eller solcreme faktor 50. Har du svært ved at finde en solcreme, som arbejder godt sammen med din foundation, så kan du i stedet vælge at bruge en dagcreme med solfaktor eller en BB cream.

Problemet med dagcreme og BB cream er dog, at de ofte kun indeholder en faktor 15 - 20 solbeskyttelse. Det er ikke nok, hvis du har en lys sart hud. Husk ikke at glemme at smøre din hals og nakke ind i solcreme også.

Pigmentpletter kommer let igen - Hvis du har haft pigmentpletter, som det er lykkedes dig at komme af med, så skal du være opmærksom på, at der ikke skal mange solstråler til, før de træder tydeligt frem igen. Læg derfor dine solvaner om.

Solcreme til hænder

Håndryggen er et sted, hvor man ofte ser pigmentpletter, netop fordi vores hænder er lige så eksponeret for sol som vores ansigt. Men hvor mange husker at beskytte ansigtshuden, særlig kvinder!, så glemmer de fleste hænderne.

Jeg vil råde dig til at vælge en vandfast solcreme til dine hænder. Gerne en solcreme faktor 30 som minimum. Ved at vælge en vandfast solcreme så behøver du ikke påsmøre nyt, hver gang du har vasket hænder.

Pas på børnene!

Det er faktisk allerede i barndommen, at grundstenen til senere pigmentpletter bliver grundlagt. Det er endnu en grund til at sørge for at bruge solcreme til børn hver eneste dag.

På hele kroppen i sommerperioden og på de eksponerede kropsdele resten af året. Det er også vigtigt, at det bliver en naturlig vane for barnet at passe på sin hud.

Sådan kan du fjerne pigmentpletter

Har du allerede pigmentpletter så kan du rent faktisk godt reducere eller helt fjerne dem ved at bruge de rette hudplejeprodukter. Du får ikke resultater fra den ene dag til den anden men du kan over tid opnå en fantastisk effekt. Så nej - du behøver ikke at leve med dine pigmentpletter.

Første skridt er at gøre solcreme eller produkter som indeholder solcreme til en fast daglig rutine hele året rundt. Ikke kun et let lag når du solbader. Men en passende mængde solcreme af en passende faktor HVER eneste dag.

Sæt ind med en intensiv kur i efteråret og hen over vinteren

Hvis du gerne vil gøre noget aktivt for at reducere eller fjerne dine pigmentpletter, så bør du gå i gang med en intensiv kur i efteråret, når solen har mistet sin magt.

Mange af de indholdsstoffer som kan hjælpe dig af med dine pigmentpletter gør faktisk din hud endnu mere lysfølsom og dermed følsom overfor solens stråler. Derfor er det sene efterår og vinteren en god periode at koncentrere sig om pigmentpletterne - og derfor er det super vigtigt at du bruger en høj faktor ansigtssolcreme, også i vinterperioden. Ellers risikerer du at gøre større skade på din hud end gavn.

Hvis du gerne vil fjerne pigmentpletter, så skal du kigge på din hudplejerutine og særligt på de aktive indholdsstoffer i dine serum og cremer. Nogle indholdsstoffer har nemlig vist sig at være særlig effektive mod pigmentpletter, hvad end der er tale om pigmentpletter, der er fremkommet pga. solskader eller pigmentpletter, der er opstået på grund af hormonel ubalance.

Indholdsstoffer som kan reducere eller fjerne pigmentpletter

  • A-vitamin
  • C-vitamin
  • Niacinamid
  • Retinol
  • Syre

A Vitamin

Det kan godt betale sig at gå efter produkter som indeholder A-vitamin eller A-vitamin syre. A-vitamin er nemlig kendt for sine cellefornyende egenskaber af huden og A-vitamin går samtidig aktivt ind i huden og udjævner pigment forskelle.

Du kan ofte finde A-vitamin i dagcreme, natcreme og ansigtsserum, men du kan også vælge at spise A-vitamin kapsler som et daglig kosttilskud.

A-vitamin har dog den bivirkning, at det gør huden særlig lysfølsom, så sørg for at bruge rigelig solbeskyttelse, når du bruger A-vitamin-holdige produkter.

C-vitamin

C-vitamin er en anden vitamin, som det godt kan betale sig at fokusere på. Du kan vælge at sikre dit daglige C-vitamin indtag med en C-vitamin brusetablet, men du kan også med fordel fokusere på C-vitamin i dine hudplejeprodukter.

C-vitamin er kendt som en kraftig antioxidant, men C-vitamin har også blegende egenskaber samtidig med, at den forbedrer den almene hudkvalitet og gør huden spændstig. C-vitamin kan du ofte finde i ansigtscreme, ansigtsolie, ansigtsmasker osv.

Niacinamid

Niacinamid er en kraftig B-vitamin, som har vist sig at give fantastiske resultater, både når det kommer til at reducere pigmentpletter men også rosacea.

Samtidig så er B-vitamin super effektiv, når det kommer til at bibeholde hudens elasticitet og mindske forekomsten af fine linjer, forstørrede porer og udbredt tør hud.

Niacinamid kan findes i gode dag- og natcremer, serums, masker og renseprodukter.

Retinol

Retinol er et indholdsstof, som der virkelig er fokus på i hudpleje industrien og du kan derfor også finde et stort udvalg af retinol creme, retinol serum og retinol øjencreme på markedet og de er super gode, hvis du har pigmentpletter.

Retinol tilhører en familie, som hedder retinoider og det er retinoider som retinol, der bliver omdannet til A-vitaminsyre og siden A-vitamin i huden. Derfor gør retinol produkter også huden særlig lysfølsom og du bør have skarpt fokus på kraftig solbeskyttelse.

Syre

Hudpleje Industrien anvender mange forskellige syre i hudplejeprodukter og en af disse syres mange fordele er, at de er med til at give en mere jævn hudtone og dermed reducere eller fjerne pigmentforandringerne.

Der anvendes mange forskellige former for syre i hudplejeprodukter, nogle af de mest kendte er:

  • AHA - glykolsyre
  • BHA - salicylsyre

Begge har en dokumenteret effekt på pigmentpletter, fordi de virker farveudjævnende. Samtidig har de forskellige syre også en peelende effekt, hvilket booster cellefornyelsen og gør huden mere fast.

Men peelingen fjerner også de døde hudceller, så de øvrige indholdsstoffer i dine serum og cremer lettere kan trænge ind i huden.

Hav respekt for A-vitamin, C-vitamin og retinol produkter

Selvom du nu har en god basisviden om hvilke indholdsstoffer der har en gavnlig effekt på pigmentpletter så er det vigtigt at du bruger dine hudplejeprodukter korrekt.

Som jeg har været inde på så gør eksempelvis A-vitamin, C-vitamin og retinol huden lysfølsom.

Det kan du godt komme omkring ved at bruge en høj faktor solcreme, men hvis du opholder dig meget udendørs, så bør du nøjes med at anvende A-vitamin, C-vitamin og retinol produkter om natten. Der har de til gengæld god tid til at trænge ind i huden og arbejde med pigmenteringen.

Er pigmentpletter farlige?

Et spørgsmål som dermatologer og andre i hudpleje sektoren ofte bliver spurgt, er om pigmentpletter er farlige - og svaret er NEJ!

Pigmentpletter er små sammenklumpninger af hudens naturlige farvestof melanin. Det ser måske ikke så pænt ud, men pigmentpletterne i sig selv er fuldstændig ufarlige.

Pigmentpletter er dog et tegn på, at du ikke har passet ordentlig på din hud - og det kan være meget farligt, da den overdrevne solbadning, som har forårsaget pigmentforandringerne, lige så godt kunne have udviklet farlige melanomer (modermærkekræft).

Sørg derfor for at få indarbejdet nogle gode solbeskyttelses rutiner året rundt.

Sådan kan du skjule dine pigmentpletter

Hvis du er ked af de pigmentforandringer du oplever, så er det selvfølgelig en god idé at fokusere din hudplejerutine på problemet, så pigmentpletterne over tid træder mindre tydeligt frem.

Men i mellemtiden er der heldigvis en masse du kan gøre for at camouflere farveforandringerne i din hud - både når det gælder ansigt og krop.

CC cream

CC cream er super velegnet til hud med pigmentforandringer. CC står nemlig for color correcting, altså farvekorrigerende. Det betyder, at en CC cream går ind og neutralisere de mørke og rødlige toner i huden, så huden fremstår mere ensartet.

Ofte indeholder en CC cream også SPF så du får ekstra beskyttelse mod solen.

Du kan anvende CC cream alene, men du kan også bruge den som fugtighedscreme under din foundation.

Concealer

Concealer kan være et super godt redskab til at dække de mest genstridige pigmentpletter. Her er det dog vigtigt, at du vælger en concealer, der passer til din hudtone og din foundation og ikke er flere nuancer lysere som den du måske anvender i øjenområdet.

Vælg en concealer som er stærkt pigmenteret og som har farvekorrigerende egenskaber.

Foundation, pudder foundation og mineralpudder

Hvad end du foretrækker en flydende foundation, en pudder foundation eller mineralpudder, så bør du gå efter et produkt med høj dækkeevne.

Et produkt med let dækkeevne er ikke nok til at camouflere pigmentpletterne. Det må samtidig gerne være et produkt, som indeholder nogle af de aktive stoffer der kan hjælpe med at blege pigmentforandringerne i huden.

Kropsmakeup

Hvis du har pigmentforandringer op hænderne eller skuldrene, så findes der i dag rigtig gode kropsmakeup produkter, som er både sved og vandfaste og som kan sikre, at du får en helt ensartet hudtone.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor opstår pigmentpletter?

Pigmentpletter opstår på grund af solskader i huden, der får hudens naturlige farvestof melanin til at trække sig sammen i små plamager.

Hvordan undgår man at få pigmentpletter?

Du kan forebygge pigmentpletter ved at sørge for at anvende høj faktor solcreme året rundt, så huden ikke får solskader.

Hvad er forskellen på pigmentpletter og gammelmands pletter?

Pigmentpletter og gammelmands pletter er nøjagtig det samme. Når pigmentpletter kaldes for gammelmands pletter, så er det fordi skaderne fra solen først træder frem senere i livet.

Er pigmentpletter farlige?

Pigmentpletter i sig selv er ikke farlige, men årsagen til at de er opstået, nemlig overdreven solbadning kan være meget farlig, da det kan forårsage hudkræft.

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
Endnu ingen kommentarer eller spørgsmål
Artikel bedømmelse:
4.7 af 5 stjerner (19 stemmer)