Sådan behandler du bløde, tørre, flossede eller rillede negle

Sådan behandler du bløde, tørre, flossede eller rillede negle
Bløde, tørre eller flossede negle får dine hænder til at se uplejede ud. Heldigvis findes der effektive produkter som kan give dig stærke og sunde negle og en velmanicureret hånd. Læs med videre og bliv meget klogere på, hvad du bør gøre og hvad du bør undgå, hvis du har tendens til porøse negle.

Sådan gror din negl

Neglene på vores hænder og fødder er udviklet til at beskytte vores fingre og tæer mod stød. De stabilisere den sarte hud på finger- og tåspidserne. Neglene gør det muligt at bruge vores hænder og fødder som redskaber.

Neglens opbygning med negleplade, neglebånd og neglerod
Vores negle er bygget til at beskytte vores fingre og tæer mod stød.

Negle er lavet af keratin, ligesom dit hår. Selve neglepladen som er den del af neglen, du kan se, vokser ud fra negleroden, som er forbundet med neglesengen, der ligger gemt under huden.

Man taler ofte om hvorvidt en negl er dødt materiale eller ej, siden det ikke gør ondt at klippe negle og svaret er egentlig - både og.

Vores neglebånd og selve neglesengen, hvorfra neglen vokser ud, består nemlig af levende celler. Det er også derfor, det kan gøre ondt, hvis du har en blottet neglerod.

Når vi ofte omtaler neglen som værende dødt materiale, så er det fordi de levende celler i neglen dør, det øjeblik neglen vokser forbi negleroden. Det er i denne fase, at keratin cellerne danner de forhornede lag, der er neglepladen.

Neglenes vækst

Vores negle vokser hele livet igennem, akkurat ligesom at vores hudceller fornyer sig livet igennem.

Men ligesom vores hudcelleproduktion bliver langsommere med alderen, så vækster vores negle også mindre og mindre med alderen. Når du eksempelvis er 75 år gammel, så vil dine negle gro meget langsommere end da du var 20 år.

I gennemsnit så tager det en fingernegl én uge om at vokse 1 millimeter, mens det tager en tånegl én måned om at vokse 1 millimeter.

Det er en myte, at neglene fortsætter med at gro efter at vi dør. Når det kan se ud som om neglene fortsætter med at gro efter dødens indtræffelse, så skyldes det, at huden skrumper ind i løbet af få timer efter at vi dør.

Riller i neglene

Negle med riller
Mange vil når de bliver ældre opleve, at få riller på langs af neglene. Man kender endnu ikke årsagen til hvorfor de opstår.

Mange oplever med alderen, at de får riller i neglene, der går på langs af neglene. Det er endnu ikke lykkedes eksperterne at fastslå, hvorfor disse riller i neglene opstår.

Men man ved, at vi er mere tilbøjelige til at få riller i neglene, som vi bliver ældre. Derfor regner man med at rillerne opstår i forbindelse med, at neglenes vækst nedsættes med alderen.

Dét kan du gøre for at fjerne riller i neglene

Eftersom årsagen til riller i neglene ikke er klarlagt, er der ikke nogen medicinsk kendte løsninger på problemet. Du kan dog gøre noget kosmetisk ved rillerne, så de syner mindre.

  • Neglebuffer
    Du kan bruge en neglebuffer, som giver overfladen af neglen en let slibning og en efterfølgende polering. Det får rillerne til at syne mindre.
  • Neglelak eller gellak
    Du kan også vælge at bruge neglelak eller gellak til at udjævne overfladen i neglen. Gellak har nemlig den fordel, at den fuldstændig udjævner ujævnheder i neglen, så du får en helt glat lak.

Hvide pletter på neglene

Negle med hvide pletter
Hvide pletter på neglene, også kaldet leukonychia, opstår fordi der er sket en fejl i negledannelsen, hvor keratin lagene i neglepladen ikke har ligget tæt nok.

Hvis du har hvide pletter på neglene, så har det intet at gøre med vitaminmangel, hvilket mange tror.

Når de hvide pletter, også kaldet leukonychia, opstår, så er det fordi, der er sket en fejl i negledannelsen, hvor keratin lagene i neglepladen ikke har ligget tæt nok.

Når det sker, så kan der danne sig små luftlommer mellem lagene, som er det, der viser sig som hvide pletter.

Dét kan du gøre for at fjerne hvide pletter på neglene

Hvis du har fået hvide pletter på neglene, så er der ikke andet at gøre end at have tålmodighed, indtil neglen er vokset ud. Så forsvinder pletten nemlig af sig selv.

Neglene på vores hænder vokser ca. 1 mm om ugen og du behøver derfor ikke have tålmodighed særlig længe, hvis de hvide pletter opstår på dine fingernegle.

Opstår de på dine tånegle så bliver din tålmodighed sat på prøve. Dine tånegle vokser nemlig kun ca. 1 mm om måneden.

Bløde, tørre eller flossede negle

Flossede negle
Flossede negle kan skyldes flere ting, men kan bl.a. være alders- og genetisk betinget.

Bløde, tørre eller flossede negle kan skyldes flere ting. De hyppigste årsager til skrøbelige bløde negle er en af følgende årsager;

  • Genetisk betinget
  • Aldersbetinget
  • Hyppig håndvask
  • Hyppig brug af neglelak, gellak og neglelakfjerner
  • Mangel på protein i kosten
  • Vitamin og mineralmangel

Genetisk betinget skrøbelige negle - Det arvemateriale som vi har fra vores forældre og bedsteforældre mm, har stor betydning for, hvorvidt du har stærke negle eller ej. Som med så meget andet så kan skrøbelige negle nemlig også være arveligt betinget.

Er dine skrøbelige negle arve betinget, så behøver du ikke fortvivle, for der findes produkter på markedet, som en neglehærder, som går ind og forstærker neglen.

Neglehærder

Neglehærder ligner en neglelak og påføres som en neglelak. Den er transparent og lægger sig som et stabiliserende lag på neglen, der gør neglen meget mere hårdfør overfor slag og slid. Du kan sagtens lægge almindelig neglelak ovenpå en neglehærder.

Aldersbetinget - I takt med at vi bliver ældre, så begynder kroppens celleproduktion også at blive langsommere. Det får din hud til at vise ældningstegn og mange oplever også, at håret bliver tyndere med alderen.

Men tiden påvirker også dine negle. Med alderen gror neglene langsommere og mange oplever også, at neglene bliver mere porøse med alderen.

Som ældre er det vigtigt, at du sørger for at få en kost som indeholder en god mængde protein og alle de vigtige vitaminer og mineraler.

Kvinde med ældningstegn på hænderne
Kroppens celleproduktion bliver langsommere jo ældre vi bliver. Det får bl.a. huden til at vise ældningstegn.

En daglig vitaminpille

Hvis du er i tvivl om din kost er alsidig nok, så er det en god idé at spise en daglig multivitaminpille som indeholder alle de vigtige vitaminer og mineraler. Det er ligeledes en god idé at lægge vægt på protein i kosten. Det kan være gennem kød, æg eller bønner.

Hyppig håndvask - Det er vigtigt at holde en god håndhygiejne og det indebærer at vaske hænderne grundigt med håndsæbe flere gange dagligt. Men hvor håndvask er et godt værn mod bakterier, så kan hyppig håndvask være en hård omgang for dine negle og huden på dine hænder.

Når neglene bliver våde og så mister neglen sin farve og bliver gennemsigtig. Det er fordi keratinet i neglen er vådt. Mens neglen er våd, så er den blød og ekstra sårbar overfor stød og slag.

Håndvask kan og skal ikke undgås, men det er vigtigt, at du bruger en mild håndsæbe og en god fed håndcreme og en negleolie til neglene.

Håndsæbe og håndcreme

Når du vasker hænder, så sørg for at vælge en håndsæbe som indeholder en masse fugt og beskyttelse til din hud, så huden ikke så let tørre ud efter håndvask.

Gør det samtidig til en vane at bruge håndcreme efter hver håndvask. En håndcreme går nemlig ikke kun ind og beskytter og genfugter huden på dine hænder, den tilfører også neglen næring og beskyttelse.

Person vasker hænder med håndsæbe
Brug en god fugtgivende håndcreme efter håndvask med håndsæbe for at tilføre neglen næring og beskyttelse.

Hyppig brug af neglelak, gellak og neglelakfjerner - Hvis du altid har almindelig neglelak, gellak eller akryllak på dine negle, så skader det på ingen måde væksten af dine negle, men det kan være medvirkende til at udtørre dine negle.

Når du fjerner lak på neglene med en neglelakfjerner, så risikere du at udtørre neglen. Du kan også fjerne lakken ved at slibe den af. Der risikere du dog at ødelægge selve neglepladen og dermed gøre neglen porøs.

Acetonefri neglelakfjerner

Hvis du bruger lak, så er det nødvendigt at fjerne det igen med en neglelakfjerner. Der findes mange forskellige neglelakfjerner på markedet, men det er vigtigt, at du finder en acetonefri neglelakfjerner som udtørrer dine negle så lidt som muligt. Vælg gerne et produkt der samtidig indeholder en pleje til neglene.

Undgå at slib på selve neglepladen, det vil ikke kunne undgå at beskadige neglen.

Kvinde lakerer negle med lyserød neglelak
Neglelak skal fjernes med en neglelakfjerner, der er acetonefri og dermed udtørrer neglene så lidt som muligt.

Mangel på protein i kosten - Hvis du oplever at dine negle er blevet mere porøse og skrøbelige, så er der en lille chance for, at det kan være fordi, du ikke får nok protein i din kost.

Protein er en vigtig del af opbygningen af de keratinlag som udgør neglepladen. Mangel på protein kan derfor give skrøbelige negle.

Kød, æg, quinoa og bønner er rige på protein

Hvis du tænker, at årsagen til dine tynde og flossede negle kan være fordi, du får for lidt protein, så er det bare i gang med at spise proteinholdig kost.

De fleste forbinder proteinholdig kost med masser af kød og æg, men der er også gode alternativer, hvis du er veganer. Quinoa og bønner er begge rige på protein.

Proteinholdig kost med quinoa
Årsagen til tynde og flossede negle kan bl.a. skyldes din kost, som måske indeholder for lidt protein.

Vitamin og mineralmangel - En af de mere sjældne årsager til tynde og sprøde negle kan være, hvis du mangler vigtige næringsstoffer i din kost som for eksempel vitaminer og mineraler.

Jernmangel og mangel på vitamin A-,B- og C kan give skrøbelige negle.

Kosttilskud

Du kan spise dig til sundere og stærkere negle, men du kan også vælge at give dine negle et boost ved at sikre dig de vigtige vitaminer og mineraler gennem et kosttilskud. På den måde ved du, at du hver dag får dækket dine behov og det vil kunne ses på dine negle, dit hår og din hud, for ikke at glemme dit generelle velbefindende.

Kosttilskud som A vitamin, B vitamin, C vitamin og Omega 3 fiskeolie er de vigtigste hvis du vil sætte fokus på neglesundhed.

Kvinde holder kosttilskud med vitaminer i hænderne
Er du i tvivl om hvorvidt du får dækket kroppens daglige behov for vitaminer og mineraler, så kan ekstra kosttilskud sikre at det dækkes. Søg læge ved tvivl.

Sådan ser en sund negl ud - Kort sagt så er en sund negl en lyserød negl. Er neglen lyserød så er det nemlig et tegn på, at der er en god blodgennemstrømning til fingeren. Et andet tegn på, at du har sunde negle er, at dine negle er ensfarvede, at de ikke føles tørre og at de ikke har tendens til at flosse.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor får man tynde, sprøde negle?

De hyppigste årsager til tynde sprøde negle er;

  • Genetisk betinget
  • Aldersbetinget
  • Hyppig håndvask
  • Hyppig brug af neglelak, gellak og neglelakfjerner
  • Mangel på protein i kosten
  • Vitamin og mineralmangel
Hvordan ser en sund negl ud?

En sund negl har en lyserød farve.

Hvor hurtigt vokser en tånegl?

En tånegl vokser med ca. 1 mm. om måneden.

Hvor hurtigt vokser en fingernegl?

En fingernegl vokser med ca. 1 mm. om ugen.

Hvilke vitaminer er gode for neglene?

Vitamin A, B, C og Omega 3 er gode for neglene. Det samme er en proteinrig kost.

Hvad skyldes hvide pletter på neglene?

Hvide pletter på neglene skyldes en defekt, der sker under negledannelsen, som betyder at keratin lagene i neglen ikke ligger tæt nok og derfor kommer der luftbobler mellem lagene, der fremstår som hvide pletter. Hvide pletter på neglene kan også være et tegn på mangel på zink eller kalk.

Hvad er pitting?

Pitting er de små huller i neglepladen som kan opstå hvis du lider af psoriasis.

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
E
Ellen
Hej jeg er en mand på 78 år. har for nydlig gennemgået en kemo behandling,ca. 4mdr siden. mine negle er så sprøde at de springer, hvad kan jeg gøre?
S
Ekspert
Det lyder rigtig træls med neglene. Behandlingen kan netop give forandringer af negle på både hænder og fødder og huden omkring dem, og man oplever det typisk fra ca. 4 - 8 uger efter opstart af behandlingDet anbefales, at man;

1. Holder sine negle på hænder og fødder rene og kortklippede
2. Undgår at bide negle og skubbe neglebånd ned
3. Bruger gummihandsker ved vådt arbejde
4. Undgår stramt fodtøj
5. Undgår sæbebad, da det kan tørre huden
6. Bruger en fed uparfumeret fugtighedscreme 2 gange dagligt, og et tykt lag creme om natten, som dækkes af bomuldshandsker eller strømper

Aarhus Universitetshospital har en god artikel herom til patienter og pårørende, som du finder lige her; https://www.auh.dk/patientvejledninger/kraftafdelingen/bivirkninger-medicinsk-kraeftbehandling/negle-bivirkning/
U
Ulla Andersen
Hej
Jeg kæmper med mine negle som nærmest ikke gror og som flosset og derfor skal klippe hele tiden. Jeg bruger negleskjold fra malavi, tager biotin, bruger negleolie og lige lidt hjælper det! I skriver om hyppig håndvask og jeg kom til at tænke på, om håndsprit også har indflydelse? Jeg synes, det er helt galt her efter corona
S
Ekspert
Håndsprit kan helt bestemt have indvirkning på dine negle, da spritten udtørrer båd hud, negle og neglebånd, især hvis det bruges ofte, som man jo gjorde dengang. Alkohollen i håndsprit fjerner de naturlige olier fra huden og neglene, hvilket kan føre til, at de bliver mere skrøbelige, tørre og flossede.

Vi skal selvfølgelig vaske hænder, og jeg selv gør det flere gange om dagen, når jeg lige får talt op i hovedet nu her. Jeg plejer selv mine negle ved at bruge neglebåndsolie, og jeg spiser kosttilskud med biotin, som du også skriver, at du gør.

Jeg vil dog også lige vende din bekymring lidt på hovedet, da jeg efter bedste overbevisning ikke tror på, at effekten fra brug af håndsprit flere år tilbage, kan påvirke dine negle i dag. Håndsprit kan påvirke dine hænder og negle på kort sigt, men ikke på den lange bane. Bruger du også håndsprit i dag? I så fald bør du vælge en sprit med tilsat aloe vera eller glycerin, som netop plejer og kan modvirke udtørringen.

Jeg tænker næsten, at oplever du problemer med dine negle i dag, så kan det være kost, genetiske faktorer, eller måske andre vander og produkter, du bruger, der påvirker dem. Tag eventuelt kontakt til din læge, som kan henvise dig til en hudlæge. Alternativt kan en god negleteknikker måske også give dig en vurdering af situationen.
J
Jonas Larsen
Hvad betyder det når der er 2 røde streger på den ene negl.?
S
Ekspert
Jeg er ikke læge, men jeg giver dig selvfølgelig gerne mit bud på hvad de røde streger under neglen kan være med udgangspunkt i min egne erfaringer.

Det kan være små blodudtrækninger, ofte forårsaget af traumer, såsom at slå fingeren eller tryk på neglen. Jeg husker dem som små linjer, der enten kan være røde eller brunlige. Det kan også være et tegn på mangel på næringsstoffer som jern eller vitamin C, da det også kan give misfarvninger eller linjer. Det kan også være en svampe- eller bakterieinfektion.

Det kan også bare være simple variationer i neglens vækst...

Slutteligt vil jeg lige skrive, at går linjerne ikke væk eller ledsages de af andre symptomer som smerte eller hævelse, bør du kontakte din læge for nærmere vurdering. Igen - jeg er ikke læge, men nu fik du mine tanker om emnet du spurgte til :-))
C
Charlotte Avci
Jeg har et spørgsmål til fingernegle , der ikke rigtig er besvaret her. Er det dårligt for neglene, at bruge neglefil ofte, for at gøre neglen glat, når man har klippet den, så den ikke ridser?
Vh Charlotte
S
Ekspert
Hej Charlotte

Tak for dit spørgsmål til hyppig brug af neglefil efter negleklip.

Jeg har aldrig hørt om at det skulle være dårligt for neglene at blive filet efter klipning. At bruge en neglefil til at runde og glatte neglene er faktisk en god ide, da det kan forhindre neglene i at flække eller knække.

En god neglefil er et must-have. Du bør også huske på at file i én retning i stedet for at save frem og tilbage, da det kan forårsage mere skade end gavn.

Man bør også huske på, at neglene, ligesom hårstrå, er mere skrøbelige, når de er våde. Fil derfor altid tørre negle og undgå at file dem lige efter badet.

Følger du ellers almindelig sund fornuft, bør filning af negle altså ikke skade dine negle, men snarere hjælpe med at holde dem sunde og pæne.

God fornøjelse, Simone
Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
Artikel bedømmelse:
4.7 af 5 stjerner (27 stemmer)