2 Bedste Skægtrimmere i 2026
Hvordan vælger du den rigtige ?
Med den bedste skægtrimmer kan du følge moden og få et lækkert og velplejet skæg i lige præcis den længde, som du foretrækker. Afstandsstykkerne og de skarpe blade sikrer, at du får en jævn og nænsom barbering, hver gang du trimmer dit skæg.
For mange er den bedste skægtrimmer en ledningsfri skægtrimmer, der er super skarp, gerne selvslibende og med en lang batteritid. De findes på markedet, du skal bare spotte dem. Det hjælper jeg dig med her.
Jeg har samlet et udvalg af de absolut bedste skægtrimmere derude lige nu. Det er skægtrimmere, der har fået rosende anmeldelser af såvel professionelle som almindelige forbrugere som du og jeg. Læs med videre så du kan foretage dit valg mellem kvalitets skægtrimmere.
3 ting vi bl.a. lagde vægt på da vi udvalgte de bedste skægtrimmere
- Vælg en skægtrimmer der passer din foretrukne skægmode - Der er stor forskel på skæg, både når det kommer til struktur i skægget men også skægmoden. Vælg en skægtrimmer der egner sig perfekt til den skægmode, du har valgt at følge.
- Vælg en skægtrimmer der passer til din skægtype - Hvis du har en langt og meget kraftigt skæg, så vil det unægteligt stille større krav til din skægtrimmer. Vælg derfor en skægtrimmer der er designet til store fuldskæg.
- Lade/rensestation eller ej - En skægtrimmer kræver vedligeholdelse og opladning for at fungere optimalt. Gør op med dig selv om du selv ønsker at stå for det eller om det giver mere mening for dig at vælge en skægtrimmer med rensestation, der samtidig oplader din skægtrimmer.
Bedste skægtrimmer med touchskærm og lang batterilevetid
Sammenlign priser
Fordele
- Touchskærm
- 175 forskellige længde indstillinger
- Både trådløs og med ledning
- 50 minutters køretid
Hvad gør den bedst?
Remington TouchTech Lithium skægtrimmer er perfekt til dig, der vil have innovativ teknologi med præcision og power nok til at levere en barberingsoplevelse i verdensklasse med et superlækkert design. Med Touch Control-skærmen kan du...
Læs mere hos Proshop| Driftstid: | 50 min. |
|---|---|
| Min. længdeindstilling: | 0,1 mm |
| Maks. længdeindstilling: | 18 mm |
| Energikilde: | Batteri - Produktet bruger batteri som energikilde og er ledningsfrit. |
Dagens bedste pris på Remington MB4700 TouchTech Beard Trimmer har vi fundet hos Proshop, som sælger den til 242 kr.
Bedste billige trådløse skægtrimmer på batteri til prisen
Sammenlign priser
Fordele
- Trådløs skægtrimmer
- For en nem barbering
- Driftstid på 45 min.
- Justérbar afstandskam fra 2-18 mm.
- Inkl. rensebørste og skærolie
Hvad gør den bedst?
Effektiv og letanvendelig skægtrimmerEn trådløs trimmer til dig, der ønsker et præcist og perfekt resultat - hver gang. Trimmeren er udstyret med en afstandskam, der bidrager til nem og effektiv indstilling af længden. Du får 10...
Læs mere hos Well| Driftstid: | 50 min. |
|---|---|
| Min. længdeindstilling: | 0,3 mm |
| Maks. længdeindstilling: | 30 mm |
| Energikilde: | Batteri - Produktet bruger batteri som energikilde og er ledningsfrit. |
Dagens bedste pris på Njord Hair Clipper har vi fundet hos Well, som sælger den til 186 kr.
Følg med skægmoden med den bedste skægtrimmer
Vi skal mange årtier tilbage, siden der har været så meget fokus på skægmoden, som der er i dag. Skæg er noget af det mest trendige og det fede er, at der ikke kun er tale om en enkelt skæg style, men skæg i almindelighed.
Det gør også, at der er frit spil, når det kommer til, hvordan du gerne vil style dit skæg. Måske er daggamle skægstubbe nok for dig eller et kort og super trimmet skæg med helt skarpe kanter. Det kan også være, at du ikke bryder sig om skæg på kinderne men foretrækker et goatie der kun dækker hagen. Eller du elsker skæg så meget, at du har et stort fuldskæg som ville gøre en canadisk lumberjack misundelig.
Uanset hvilken skægtrend du har valgt, så skal skægget være veltrimmet og velplejet for at se godt ud. Skæg har nemlig tendens til at vokse vildt i alle retninger, hvis ikke det bliver trimmet. I denne artikel finder du alt den information du har brug for, for at finde den bedste skægtrimmer.
Hvad kendetegner en god skægtrimmer?
Har du skæg, så står du også ofte med din skægtrimmer i hånden. Derfor er det også vigtigt, at du har fundet den ultimative skægtrimmer til din skægtype og den skæg-style som du foretrækker. Om det er en langt og velplejet fuldskæg eller et kort og mere trimmet look du går efter.
Selvfølgelig er behovene, når det kommer til en skægtrimmer forskellige fra person til person, men der er dog faktorer som skal være til stede for de flestes vedkommende for at en skægtrimmer bliver dømt en succes.
- Den skal kunne trimme sig igennem dit skæg uden problemer
- Den skal kunne indstilles i forskellige klippelængder
- Den skal have en detaljetrimmer
- Den skal ikke svine for meget med skægstubbe
- Den skal være ledningsløs
- Den skal have kunne oplades hurtigt
- Den skal holde batteri længe
- Den skal være let at gøre ren
- Den skal være ergonomisk designet
Denne huskeliste er ikke dårlig at have i baghovedet, når du skal vælge den bedste skægtrimmer til dig og dit skæg. Hvad du skal være opmærksom på, når du køber en skægtrimmer kan du læse mere om senere i artiklen.
Hvad bør du være opmærksom på når du køber en skægtrimmer
Som med alle andre køb du foretager dig, så kan det godt betale sig at undersøge produktet ordentligt, inden du køber det, så du ikke risikerer et kedeligt fejlkøb. Fejlkøb opstår jo fordi produktet af den ene eller anden grund ikke lever op til forventningerne. Ofte er det fordi vi ikke har sat os ind i hvilke krav vi bør stille til produktet.
Jeg gennemgår nu de overvejelser, du bør gøre dig når du køber en skægtrimmer. Fordi alle skæg og skægtrends ikke er ens, så vil behovene også veksle fra person til person. Læs med og fokuserer på de ting der har størst relevans for dig.
Bladtype
Når du køber en skægtrimmer, så er bladene i skægtrimmeren lavet af stål eller titanium. Stålblade eller stålskær er det du hyppigst vil støde på, da det er et billigere materiale. Titanium skær vil du altså oftest se i de dyrere skægtrimmere.
Der er heller ingen tvivl om at titanium er langt hårdere end stål og derfor kan klare et større pres og flere slibninger, men da der er tale om barbering af skæg og ikke fældning af træer så kan et stålblad sagtens give dig en super god trimning og bladene vil også kunne holde til mange års slibning.
Mulighed for at indstille længden
Hele ideen bag en skægtrimmer er, at du får mulighed for at lave en ensartet trimning af skægget. Til det bruger skægtrimmeren afstandsstykker som holder trimmer skærene i den samme afstand lige meget, hvordan du holder skægtrimmeren. Den giver en ensartet klippelængde.
I mange år har afstandsstykkerne været ekstra dele, som du tager af på på skægtrimmeren alt efter hvor langt du ønsker dit skæg. I dag har flere og flere skægtrimmere dog et slide system, hvor afstandsstykket er integreret i skægtrimmeren således, at du ved at dreje det kan ændre afstanden, frem for at skulle skifte et helt mundstykke ud.
Denne funktion er særlig smart, hvis du ofte trimmer dit skæg i forskellige længder eller gerne vil have muligheden for det.
Detaljetrimmer
Langt de fleste skægtrimmere har en detaljetrimmer, som er super god, når du skal lave præcisionstrimning, for eksempel langs kæbelinjen.
Hvis dette er en funktion som du ofte benytter, så kan det være en god idé at vælge en skægtrimmer der har en detaljetrimmer der kan skydes langt frem. Jo længere den kan skydes frem jo lettere er den at anvende, fordi du lettere kan se hvad du laver i spejlet, når du kan vinkle skægtrimmeren.
Wet & dry funktion
Mange barbermaskiner kommer i dag med en wet & dry funktion som gør, at de kan anvendes på såvel våd som tør hud. Det er en stor fordel hvis du gerne vil have en tæt barbering.
Wet & dry funktionen er dog også smart, når det kommer til en skægtrimmer. Det betyder nemlig, at du kan trimme dit skæg, mens du står under bruseren og det gør også selve rengøringen af skægtrimmeren meget lettere.
En skægtrimmer med wet & dry funktion er ofte en anelse dyrere end andre trimmere, så det er op til dig og dine behov om denne funktion er de ekstra penge værd. Det er den for mange.
Ledningsløs
I dag er langt de fleste skægtrimmere ledningsløse og det vil også være min stærkeste anbefaling, at du vælger en model som du har mulighed for at bruge uden ledning.
Det giver dig for det første en meget større bevægelsesfrihed, når du står foran spejlet og skal trimme skægget. Men det giver dig også muligheden for at kunne stille dig udenfor for at trimme skægget (det kan nogle gange give bonuspoint hos kæresten) eller du kan tage den med på weekend uden, at den fylder noget særligt i toilettasken.
Batteri og ladetid
Når du køber en skægtrimmer, så skal den ind i mellem oplades. Hvor ofte den skal oplades afhænger af hvilken type batteri, der sidder i skægtrimmeren.
Langt de fleste skægtrimmere har et Li-ion batteri. Det er et solidt batteri som gør, at du kan lade din skægtrimmer op igen og igen uden at batteriet går til. Nogle, gerne lidt dyrere skægtrimmere, har et NiMH batteri. Forskellen mellem de to batterier er ikke særlig mærkbart når de kommer til skægtrimmere. NiMH batteriet er dog en anelse stærkere end Li-ion batteriet og giver dermed flere opladninger.
Det er altså ikke voldsom vigtigt, om du vælger en skægtrimmer med et Li-ion batteri eller et NiMH batteri. Det du bør have fokus på er, hvor længe skægtrimmeren er om at lade op og hvor længe den kan køre på en opladning.
Nogle skægtrimmer har en lynlade funktion. Det er super smart, hvis du har glemt at sætte den til opladning, så kan du på et par minutter få strøm nok på til at klare barberingen. Du kan med fordel vælge en skægtrimmer, som kører langt på en opladning. På den måde kan du give dig god tid med trimning og have den med på weekend uden at skulle tænke på opladning.
Hvordan adskiller en skægtrimmer sig fra en hårtrimmer
Mange tror desværre fejlagtigt, at en skægtrimmer og en hårtrimmer blot er to ord for det samme produkt. Det er ikke rigtigt. Faktisk er der en stor forskel på en skægtrimmer og en hårtrimmer og det ses tydeligst i bladene på de to trimmer typer.
En hårtrimmer er udstyret med mere grove blade, som egner sig godt til barbering af hovedhår. Skægtrimmeren har derimod meget mere følsomme skær, som skåner den sarte ansigtshud.
Har du tidligere trimmet skæg med dårligt resultat, så er det højst sandsynligt, fordi du har brugt en hårtrimmer frem for en skægtrimmer til projektet.
Tips til den perfekte barbering med en skægtrimmer
1. Vask skægget i en skægshampoo - Det er vigtigt, at dit skæg er rent, inden du går i gang med at barberer dig. Nogle vælger at bruge hårshampoo til at vaske deres skæg, men det er ikke optimalt, da der er stor forskel på huden i hovedbunden og den sarte hud i ansigtet.
Du kan derfor med fordel vælge at bruge en skægshampoo, der er specielt udviklet til at blød- og rengøre skæg og samtidig være nænsom mod huden.
2. Brug Skægbalsam - Uanset om du har kraftigt eller groft skæg eller om du har helt fint skæg, så er det en god idé at anvende en skægbalsam, når du har vasket dit skæg. En skægbalsam går ind og blødgør skægget, så det er lækkert at røre ved, men også så det er lettere at trimme.
Igen bør du vælge en skægbalsam frem for en almindelig balsam til håret. Lad skægbalsam virke et par minutter for det bedste resultat.
3. Indstil trimmeren på den ønskede længde - Inden du går i gang med at trimme skægget, så skal du indstille skægtrimmeren på den ønskede længde.
Er du i tvivl om hvilken længde du skal vælge, så vælg den længste. Så kan du altså trimme skægget kortere efterfølgende, hvis du ønsker det.
4. Red skægget igennem hvis du har langt skæg - Hvis du har langt skæg, så skal du sørge for at skægget er redt helt igennem, inden du går i gang med at trimme det. På den måde undgår du at det niver, når du bruger skægtrimmeren.
5. Trim altid mod hårets retning - Når du skal trimme dit skæg, så skal du altid trimme mod skæggets vækstretning. På den måde løfter du nemlig skæghåret fra huden, så du får en nøjagtig barbering.
Da skæg som oftest vokser i flere forskellige retninger, så kan det betyde, at du ligeledes er nødt til at bevæge skægtrimmeren i forskellige retninger.
6. Lad afstandsstykket røre huden - Det er vigtigt, at du hele tiden kan mærke plastikket fra afstandsstykket mod huden, når du barberer dig. Det sikrer nemlig, at du holder den samme afstand, så skægget bliver lige langt overalt.
7. Skab symmetri og lav skarpe kanter - For at opnå et velplejet skæg look, så er det vigtigt, at du sørger for at skabe symmetri, når du barberer dig, altså at højre og venstre side er ens i længde og afgrænsning.
Det er ligeledes vigtigt, at du tager dig tid til at lave skarpe kanter. Det kan du gøre med den lige kanttrimmer på skægtrimmeren.
8. Barber dig jævnligt - Hvis du gerne vil have et vel groomet skæg, så bør du barberer dig regelmæssigt.
Du bør samtidig sørge for at pleje huden under skægget og selve skægget så det får rigeligt med fugt og pleje. Det kan du gøre med produkter som en skægvoks og en skægolie.
Vedligeholdelse - Gør det selv vs. rensestation
Det er vigtigt, at du sørger for at vedligeholde din skægtrimmer, så den ikke bliver til en bakteriebombe og det sørger samtidig for, at din skægtrimmer holder i rigtig mange år.
Men det er også vigtigt at skægtrimmeren er vedligeholdt for at den kan give et optimalt resultat hver gang du trimmer dit skæg.
Sådan vedligeholder du din skægtrimmer
Hver gang du har brugt din skægtrimmer, bør du fjerne afstandsstykket og bruge den lille medfølgende børste til at fjerne hårrester der sidder tilbage mellem bladene på skægtrimmeren.
En gang imellem bør du også give skægtrimmer skærene olie. Det skal være en olie, som er specielt fremstillet til dette formål. Nogle gange medfølger der en lille flaske smøreolie, når du køber en skægtrimmer.
Vil du gerne have en skægtrimmer, der er så vedligeholdelsesfri som muligt, så kan du vælge en selvslibende skægtrimmer. Den sørger selv for at bladene altid er slebet til perfektion.
Mange af de lidt dyrere skægtrimmere kommer med en rensestation. Rensestationen sørger både for at slibe bladene på skægtrimmeren og at give den olie, når den trænger.
Samtidig sørger næsten alle rensestationer også for at lade din skægtrimmer op samtidig. På den måde er den altid opladt, nyslebet og klar til brug.
Bruger du rensestation så slipper du for at bladene på skægtrimmeren oxiderer - Når du rengør din skægtrimmer under vandhanen så kan det ikke undgås at bladene med tiden oxiderer. Det sløver bladene. Denne oxidering undgår du når du bruger en ladestation.
Har du spottet din nye skægtrimmer?
Så er vi ved at være ved vejs ende og jeg håber min gennemgang har hjulpet dig med at vælge din nye skægtrimmer. Har du fulgt mine råd og gjort dig dine egne overvejelser, så er jeg sikker på, du har ramt plet og fundet den bedste skægtrimmer til dine behov.
Hvis du synes, du mangler produktoplysninger, som du ikke har kunne finde her, så skal du blot følge linket til forhandlerens side. Der vil du kunne finde uddybende produktspecifikationer.
Udover at linke til de forskellige forhandlere, så har jeg også vist priserne, så du let og hurtigt kan finde den bedste pris.
Rigtig god fornøjelse med din nye skægtrimmer.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Kan en skægtrimmer bruges til hår på hovedet?
En skægtrimmer er som udgangspunkt kun til skæg. En multitrimmer kan dog bruges til hår på hovedet, kroppen og tilmed som næse- og ørehårstrimmer.
Hvordan vedligeholder man sin skægtrimmer?
En skægtrimmer bør vedligeholdes og renses efter hver trimning af skægget. På nogle modeller kan hårene blot børstet væk med en børste, og andre bør skylles under hanen. Du kan med fordel give trimmerens blade et par dråber olie hver uge, så de holder sig skarpe i længere tid.
Hvad er en skægtrimmer?
En skægtrimmer er en form for barbermaskine til skæg, der kan trimme skægget i en ønsket længde. Ønsker du glatbarbering bør du vælge en barbermaskine, skraber eller ragekniv.
Er der forskel på skægtrimmere til skæg?
Der er forskel på skægtrimmere til skæg og de kommer i mange forskellige prisklasser og typer. Undgå den helt billige model, hvis man bruger maskinen ugentligt, da man i givet fald vil være bedre tjent med en robust og lækker maskine.
Er der forskel på en skægtrimmer og barbermaskine?
Der er forskel på en skægtrimmer og en barbermaskine. En skægtrimmer lader dig trimme skægget i en hvis længde, hvor en barbermaskine giver en glatbarbering.
Remington MB4700 TouchTech Beard Trimmer
|
Njord Hair Clipper
|
|
|---|---|---|
| Driftstid: | 50 min. | 50 min. |
| Min. længdeindstilling: | 0,1 mm | 0,3 mm |
| Maks. længdeindstilling: | 18 mm | 30 mm |
| Energikilde: | Batteri | Batteri |
| Bedste pris i dag: | Køb til 242 kr. | Køb til 187 kr. |
Udgåede produkter
I vores stræben efter, at kunne give de bedste produktanbefalinger overhovedet, er vi selvsagt forbi mange forskellige produkter, førend de bedste bliver udvalgt til vores lister.
Vi undersøger løbende markedet og må desværre også sande, at nogle af de bedste udgår. Vi har bl.a. tidligere set på og anbefalet Panasonic ER DGP72 Professional skægtrimmer , Panasonic ER-GD60-s skægtrimmer , Remington MB4110 skægtrimmer , Wahl Professional Super Taper Trimmer skægtrimmer , Wella Professional Contura HS 61 hår- og skægtrimmer og Wella Xpert Chrome HS 71 skægtrimmer .
Sådan udvælger vi produkter hos Beauty Wiki
Vores produktsammenligning starter med en større gennemgang af markedet i produktets kategori. Vi udvælger produkter - hvoraf enkelte testes og anmeldes.
Sådan fungerer det:
- Eksperten udvælger på egen hånd de, ud fra egne kriterer og præferencer, bedste produkter i hver kategori
- Beauty Wiki både køber produkter, ligesom dig, og får tilsendt produkter fra samarbejdspartnere. Disse har eksperterne også til rådighed.
- Ekspertens anbefalinger er et udtryk for dennes egne holdninger, overvejelser og kendskab til produkttypen
- Eksperten rangerer herefter på egen hånd de udvalgte produkter
Vi mener, at verdens bedste produktanbefalinger er dem, der hjælper dig med at vælge de rigtige produkter til dine specifikke behov, budget og interesser.
Spørgsmål? Skriv en kommentar
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller de udvalgte skægtrimmere, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.Kommentarer