TEST: SkySkin IPL Advanced+ hårfjerner IPL hårfjerner

Opdateret den
Jeg har selv testet produktet. Annonce - da min test og anmeldelse har reklamelinks til butikker.
  • Enkel IPL hårfjerner, der er nem at komme i gang med
  • Giver færre hår efter få behandlinger
  • Bedst til lys hud og mørkere hår
  • God balance mellem pris og resultater
  • Dagens bedste pris: 999 kr. hos SkySkin

Min konklusion

SkySkin IPL Advanced+ er en af de mest nemme IPL hårfjernere, jeg har prøvet. Den har tre intensitetsniveauer, et overskueligt display og kræver ikke en masse indstillinger.

Jeg har testet den på ben og under arme, hvor jeg hurtigt så færre hår. Den passer især godt til dig, der vil have en enkel løsning til hjemmebrug uden at betale for dyre ekstrafunktioner.

Har du et spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, så lad mig det vide. Da jeg har brugt produktet, burde jeg være i stand til at svare på det. Ellers finder jeg svaret for dig. Stil dit spørgsmål her →

Fordele

  • Hårfri efter kun 4 uger
  • Ingen indgroede hår eller bumser
  • Ingen ubehag ved laserbehandlinger
  • Kompakt og brugervenligt design
  • Permanent hårfjerning derhjemme

Anita's tips

  • Start altid på lavt intensitetsniveau, og øg gradvist efter behov og komfort
  • Barber området inden brug for at få de bedste resultater
  • Hold dig til programmet: ugentlig brug først, derefter hver 2.-3. uge

IPL hårfjerneren fra SkySkin

Jeg har efterhånden prøvet en del forskellige IPL hårfjernere, så jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til med SkySkin IPL Advanced+.

Det første jeg lagde mærke til var, at den virker super simpel. Der er ikke alle mulige mærkelige knapper eller indviklede funktioner, bare det nødvendige. Det gør, at man hurtigt kan komme i gang uden at skulle sidde og læse en lang manual først, og det synes jeg er en stor fordel.

Video: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Hvad følger med

Når man åbner pakken, får man faktisk det hele, man skal bruge til at komme i gang:

  • Selve IPL-enheden
  • Strømadapter
  • Beskyttelsesbriller
  • Engangsskraber
  • Vatpinde
  • Manual

Det er meget standard i forhold til andre IPL’er, jeg har testet, men jeg synes det er rart, at alt det nødvendige er med, så man ikke skal ud og købe ekstra.

Indhold fra kasse med SkySkin IPL Advanced
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Hvordan bruger man den

Man kommer hurtigt i gang, trin for trin ser det sådan ud:

  1. Barber området først.
  2. Sæt stikket i.
  3. Vælg intensitetsniveau.
  4. Hold enheden i 90 graders vinkel mod huden.
  5. Lad sensoren registrere hudfarven.
  6. Tryk på knappen, så afgiver den et lysglimt.

Jeg synes, den er nem at bruge, den ligger godt i hånden, og displayet gør det let at følge med i, hvor mange flash der er tilbage. Det går hurtigt at klare benene og under armene

Den bliver dog lidt varm, men ikke på en ubehagelig måde. Jeg oplevede ikke smerte, kun et lille prik hist og her.

Når man er færdig, kan flashvinduet nemt tørres af med en blød klud, og vatpindene kan bruges til at komme ind i kanterne. Der er ikke så meget rengøring, og den kræver stort set ingen vedligeholdelse.

Video: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Hvor ofte skal den bruges?

For at få resultater er det vigtigt at følge en fast rytme:

  • Første 3 behandlinger: ca. 1 gang om ugen
  • De næste behandlinger (op til 7-9 i alt): hver 2.-3. uge
  • Når hårvæksten er reduceret: vedligeholdelse cirka hver 2. måned, hvis der dukker hår op igen

Det kræver lidt tålmodighed, men holder man sig til planen, kan man tydeligt se forskel.

Vejledning til SkySkin IPL Advanced
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Hvor kan man bruge den

Jeg har testet den på ben og under arme, men den kan også bruges på bikinilinje og i ansigtet dog kun fra kindben og nedefter (for eksempel overlæbe, hage og kæbelinje).

Man må aldrig bruge den tæt på øjnene, øjenbryn eller i panden. Derudover må den heller ikke bruges på meget mørk hud eller på tatoveringer, modermærker eller meget lyse/grå hår det står også tydeligt i manualen.

SkySkin IPL Advanced bruges på ben
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Resultat efter brug

Efter et par behandlinger kunne jeg se, at hårene voksede langsommere ud, og under armene blev huden glattere, hurtigere end på benene.

Efter nogle uger var der markant færre hår. Jeg synes, den giver et godt resultat i forhold til prisen især hvis man bruger den regelmæssigt.

SkySkin IPL Advanced bruges i armhule
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Hvem den passer til

Jeg vil sige, den passer godt til dig, der:

  • Gerne vil have en IPL-maskine i mellemprisklassen
  • Vil have et produkt, der er let at bruge derhjemme
  • Har lys til medium hudtone og mørkere hår (det er dér, den virker bedst)

Men den er ikke for dig, hvis du har:

  • Meget mørk hud
  • Meget lyst, rødt eller gråt hår
  • Eller hvis du ikke gider følge et fast program (så får du nemlig ikke resultaterne)
Bagside af kasse med SkySkin IPL Advanced
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Hvilke egenskaber har den (og hvorfor er det en fordel)

Der er nogle funktioner, jeg synes er værd at fremhæve:

  • 3 intensitetsniveauer: gør det nemt at tilpasse behandlingen til, hvad der føles rart på huden
  • Hudfarvesensor: sikrer, at lyset kun aktiveres, når den har korrekt kontakt med huden
  • LED-display: viser tydeligt status og hvor mange flash, der er tilbage
  • Lang levetid på lampen: (ca. 500.000 lysglimt, svarende til min. 5 års brug)
  • HPLE-teknologi med 17 J/cm² effekt: giver op til 50 % bedre lyseffekt sammenlignet med mange andre IPL-enheder
  • Bølgelængde 510-1200 nm: dækker et bredt spektrum og passer til de fleste hud- og hårtyper (dog ikke meget mørk hud eller gråt/rødt/lyst hår)
  • Stort lysvindue på 11 x 31 mm: gør behandlingen hurtigere, fordi man dækker mere hud pr. flash
  • Kompakt størrelse: (137 x 82 x 48 mm) nem at holde, også i lidt svære vinkler

Den har altså ikke indbygget kølefunktion, som nogle af de dyrere modeller har, men til gengæld er den nem og ligetil at bruge, uden at man skal indstille en masse

Lysvindue på SkySkin IPL Advanced
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Det gode og det mindre gode

Først det gode:

  • Nem at bruge
  • Display, der viser flash og niveau tydeligt
  • God pris i forhold til effekt og kvalitet
  • Høj effekt (17 J/cm²) og HPLE-teknologi giver hurtigere resultater end mange andre basis-IPL’er
  • Stort lysvindue (11 x 31 mm) gør behandlingen hurtigere på store områder som ben
  • Lang levetid på lampen (ca. 500.000 flash = mange års brug)
  • Alt nødvendigt tilbehør følger med (briller, skraber, vatpinde)

Det mindre gode:

  • Har kun 3 intensitetsniveauer, mindre fleksibel end modeller med flere trin
  • Ingen særskilte programmer til for eksempel ansigt/bikini eller hudforyngelse
  • Ikke egnet til meget mørk hud eller meget lyst, rødt eller gråt hår
  • Ingen kølefunktion, som ellers findes på flere andre modeller
SkySkin IPL Advanced i hånd
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Sammenlignet med andre IPL hårfjernere

Hvis jeg sammenligner med dem, jeg tidligere har testet:

  • IVISKIN G3/G4: De føles lidt mere avancerede, især G4, der har flere indstillinger og en mere “premium” fornemmelse. De har også kølefunktion, som gør behandlingen mere behagelig.
  • Comforth Scandinavia (klassisk): Minder meget om SkySkin i simpelhed, men SkySkin vinder på at have LED-display og et større lysvindue. Comforth-modellerne har dog kølefunktion, hvilket kan være en fordel, hvis man synes IPL kan føles varmt.
  • Comforth PRO: Mere kraftfuld og med flere tilpasningsmuligheder og også kølefunktion. SkySkin er et billigere og lettere alternativ, hvis man kan undvære de ekstra features.
  • DeluxeCare (udgået model): Den jeg testede kunne både bruges til hårfjerning og som rejuvenation-behandling til hudforyngelse, og den havde også kølefunktion.

Alt i alt placerer SkySkin IPL Advanced+ sig et sted midt imellem de helt billige modeller uden display og de dyrere med køling og ekstra programmer. Den er ikke den mest avancerede, men den rammer en rigtig god balance mellem pris, brugervenlighed og resultater.

Kasse med SkySkin IPL Advanced
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Min anbefaling

Jeg vil anbefale SkySkin IPL Advanced+ til dig, der vil i gang med IPL derhjemme uden at bruge en formue. Den gør arbejdet godt, især på ben og under arme, og den er enkel at bruge.

Hvis du vil have flere indstillinger, kølefunktion eller mulighed for hudforyngelse, findes der dyrere alternativer, men til prisen synes jeg, det er en rigtig god løsning.

Flere billeder fra testen

Ledning i SkySkin IPL Advanced
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki
Bagside på SkySkin IPL Advanced med knap til at tænde og justere lysniveau
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Her er nogle svar på de mest almindelige spørgsmål, jeg hører om SkySkin IPL Advanced+ hårfjerner IPL hårfjerner.

Kan SkySkin IPL Advanced+ bruges i ansigtet?

SkySkin IPL Advanced+ kan bruges i ansigtet fra kindben og nedefter, men aldrig tæt ved øjnene.

Hvordan bruges SkySkin IPL Advanced+ korrekt?

SkySkin IPL Advanced+ bruges ved at barbere området, vælge intensitet, holde den mod huden og trykke for lysglimt.

Hvor ofte skal SkySkin IPL Advanced+ bruges?

SkySkin IPL Advanced+ skal bruges ugentligt de første 3 gange, derefter hver anden til tredje uge og vedligeholdes hver anden måned.

Hvor længe holder lampen i SkySkin IPL Advanced+?

Lampen i SkySkin IPL Advanced+ holder til omkring 500.000 lysglimt, hvilket svarer til mange års brug.

Hvilke hud- og hårtyper virker SkySkin IPL Advanced+ bedst på?

SkySkin IPL Advanced+ virker bedst på lys til medium hudtone med mørkere hår, ikke på meget mørk hud eller gråt/rødt hår.

Hvad følger med SkySkin IPL Advanced+ ved køb?

SkySkin IPL Advanced+ leveres med strømadapter, beskyttelsesbriller, engangsskraber, vatpinde og en manual.

Har SkySkin IPL Advanced+ kølefunktion?

SkySkin IPL Advanced+ har ikke kølefunktion, men IPL-lyset kan føles varmt uden at være smertefuldt.

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
Endnu ingen kommentarer eller spørgsmål
Specifikationer for SkySkin IPL Advanced+ hårfjerner IPL hårfjerner
Antal impulser: 500000
Kan bruges i ansigtet: Ja, under kindben
Hudfarvesensor: Ja
Hudkontaktsensor: Ja
Ledningsfri: Med ledning - Enheden er ikke ledningsfri og kræver kabler for at fungere.
Bølgelængde: 510 - 1200 nm
Forfatter
Skønhedsentusiast og produkttester
  • ✓ Verificeret ekspert
  • ✓ 1.230 tests gennemført
  • ✓ 14 års erfaring (Siden 2012)

Jeg har testet SkySkin IPL Advanced+ over flere måneder på både ben og armhuler. Jeg har tidligere erfaring med flere andre IPL hårfjernere, så jeg kan sammenligne funktioner, resultater og brugervenlighed direkte. Derfor kan du stole på, at vurderingen bygger på reel brug og ikke kun specifikationer.

Anita har udført 8 tests af IPL hårfjernere, hvilket giver et solidt sammenligningsgrundlag for denne anmeldelse. Anita står bag 629 tests og anmeldelser på Beauty Wiki og er en rutineret produkttester med i alt 1.230 tests i bagagen.

Produkt bedømmelse:
5 af 5 stjerner