TEST: SweHealth Infrarød LED Ansigtsmaske LED maske
- LED-maske med 7 lystyper og NIR
- Bruges på ren hud og fungerer bedst ved regelmæssig brug
- God komfort og mange funktioner i ét produkt
- Et solidt valg, hvis du vil supplere din hudpleje derhjemme
Min konklusion
Jeg har brugt SweHealth Infrarød LED ansigtsmaske i en længere periode som et supplement i min hudplejerutine. Den kan bruges til flere behov på én gang, såsom rødme, træt hud, manglende glød og de første fine linjer, alt efter hvilken lystype man vælger.
Masken er behagelig at have på og nem at få brugt. For mig handler det ikke om hurtige resultater, men om at støtte huden løbende. Når LED-behandling er en fast del af min rutine, oplever jeg en mere jævn hud med pænere glød og bedre spændstighed.
Har du et spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, så lad mig det vide. Da jeg har brugt produktet, burde jeg være i stand til at svare på det. Ellers finder jeg svaret for dig. Stil dit spørgsmål her →
Fordele
- 280 LED-lys fordelt på 7 præcise bølgelængder giver målrettet behandling af flere hududfordringer
- Kombinerer overflade- og dybdebehandling, så både hudstruktur og underliggende væv stimuleres
- Flere lystyper i én maske gør det muligt at arbejde med både alderstegn, urenheder og rødme
- Fleksibelt silikonemateriale sikrer god pasform og høj komfort under brug
- Smertefri behandling uden nåle eller kemi, velegnet til daglig brug
- Kræver kun få minutters behandling ad gangen, hvilket gør den nem at bruge regelmæssigt
Anita's tips
- Brug altid masken på helt ren hud uden serum eller creme
- Vær konsekvent og brug den flere gange om ugen
- Brug din almindelige hudpleje på efter behandlingen
Min erfaring med SweHealth Infrarød LED ansigtsmaske
Jeg er snart 40 år og gør generelt en del for både hud og krop. Jeg tager kollagenpulver dagligt, træner flere gange om ugen og har en fast hudplejerutine med rens, serummer og creme. Når det er sagt, så er jeg på ingen måde fanatisk; jeg elsker god mad, chips og et glas rødvin (eller to) om ugen. For mig handler hudpleje om balance og løsninger, der passer ind i en helt almindelig hverdag.
SweHealth Infrarød LED ansigtsmaske har været en del af min rutine i en længere periode nu. Masken har 280 LED-lys, hvilket giver en jævn dækning af hele ansigtet, især sammenlignet med masker med færre dioder.
Den kan bruges, mens man sidder i sofaen, ser serie eller bare lukker øjnene og slapper af. Og netop dét betyder meget for mig, hvis det bliver besværligt, får jeg det ikke brugt.
Hvad der følger med:
- Infrarød LED ansigtsmaske i blød silikone
- Fjernbetjening til valg af lystype, intensitet og tid
- Justerbar rem, så masken sidder stabilt
- USB-opladningskabel
- Brugervejledning
Det er et simpelt sæt uden ekstra dele, men alt det nødvendige er med for at komme i gang med det samme.
Sådan bruges den
Masken kan bruges i korte, daglige sessioner, men jeg har personligt oplevet den bedste effekt ved behandlinger på omkring 15-20 minutter ad gangen.
Masken er meget ligetil at bruge. Du placerer den på ansigtet, justerer remmen, så den sidder behageligt, og vælger lys og intensitet via fjernbetjeningen. Behandlingstiden ligger typisk på 15-25 minutter, afhængigt af hvad du vælger.
Jeg har primært brugt den om aftenen på helt ren, nyrenset hud, uden serum eller creme, da LED-lys generelt anbefales brugt på bar hud for bedst mulig effekt. Efter behandlingen bruger jeg mine serummer og cremer på som normalt.
Det føles ikke ubehageligt, og der er ingen varme eller stik. Man mærker egentlig bare et varmt blidt lys mod huden. Masken har faste øjenudskæringer, og jeg har ikke oplevet ubehag af øjnene under brug.
Funktionerne
Masken er fleksibel og lavet i blød silikone, så den former sig pænt efter ansigtet. Den dækker godt og føles ikke stiv eller tung.
Fjernbetjeningen og dens funktioner
Fjernbetjeningen gør det nemt at styre det hele. Her kan du:
- Tænde og slukke
- Skifte mellem lystyper
- Justere intensitet
- Indstille tiden
Displayet viser både tid, intensitet og batteriniveau, så du altid kan se, hvor du er i behandlingen.
Opladning og batteri
Masken er genopladelig og har et stort batteri, som holder til flere behandlinger på én opladning. Jeg har oplevet, at jeg kun har haft behov for at lade den op én gang om ugen ved regelmæssig brug.
Materiale og komfort
Silikonen er blød og behagelig mod huden, også omkring næse og kinder. Masken kan godt føles lidt tung efter 20 minutter, men ikke mere end hvad jeg oplever med andre LED-masker.
Lystyper
Masken har syv synlige lystyper, som du kan vælge alt efter, hvad du gerne vil arbejde med i huden. Farverne dækker det synlige LED-lys.
Derudover har masken også nær‑infrarødt lys (NIR). Det er usynligt for øjet og tælles derfor ikke som en “farve”. NIR kan køre samtidig med de øvrige lystyper og arbejder i de dybere hudlag, mens farvelyset primært arbejder mere overfladisk. Det betyder, at du ikke skal vælge mellem farvet lys og NIR, da du får begge dele på én gang.
De 7 lystyper
De syv lystyper i masken består af synligt LED-lys, som hver især har sit eget fokus. Samtidig kan nær‑infrarødt lys (NIR) være aktivt i baggrunden og arbejde i dybden, uanset hvilken farve du vælger.
- Rødt lys (ca. 633-650 nm): Støtter kollagenproduktionen og kan gøre fine linjer mindre tydelige over tid.
- Nær‑infrarødt lys (850 nm/NIR): Usynligt lys, der arbejder i de dybere hudlag. Forbindes ofte med øget blodcirkulation og støtte til hudens reparationsprocesser.
- Orange lys (600 nm): Bruges ofte til at give træt hud et mere friskt udtryk.
- Grønt lys (ca. 520-527 nm): Kan hjælpe med at udjævne hudtonen og arbejde med pigmentforandringer.
- Blåt lys (ca. 460-470 nm): Kendt for at være relevant ved uren hud og tendens til akne.
- Lilla lys (kombination): En kombination af rødt og blåt lys, som mange bruger, når huden både skal beroliges og “balanceres”.
- Gult lys (590 nm): Bruges ofte ved rødme og sensitivitet.
Jeg har især brugt rødt, gult lys og NIR.
Bemærk: De angivne bølgelængder er afrundede og kan variere en smule afhængigt af den enkelte LED-diode, hvilket også fremgår af manualens illustration.
Hvem er den til og hvem er den ikke til
Masken er oplagt, hvis du:
- Går op i hudpleje og gerne vil supplere din rutine
- Er begyndt at se fine linjer eller mangler glød
- Har rødme, ujævn hudtone eller perioder med uren hud
- Gerne vil have behandlinger derhjemme
Den er mindre oplagt, hvis du:
- Forventer øjeblikkelige resultater efter én gang
- Ikke får brugt produkter, der kræver regelmæssighed
- Har hudtilstande, hvor lysbehandling frarådes
Mine resultater
Jeg vil gerne være helt ærlig her: det er svært at pege på én ting og sige “det er kun masken”. Jeg har tidligere brugt andre LED-masker, jeg har en fast hudplejerutine, og jeg gør generelt en del for min hud. For mig er det derfor kombinationen, der virker.
Det jeg tydeligt mærker, er, at min hud ser mere jævn ud, får pænere glød og føles mere spændstig, når LED-behandling er en fast del af min uge, uanset hvilken maske jeg bruger.
Hvad andre synes
Jeg har læst andre anmeldelser, én fortæller, at hun efter to ugers brug har oplevet markant mindre rødme ved brug af gult lys og at masken har givet bedre effekt end både cremer og professionel hudpleje, hun tidligere har prøvet.
Andre anmeldelser fremhæver især:
- At masken er nem at bruge
- At rødme og træt hud dæmpes over tid
- At den føles behagelig på huden
Negativt nævnes primært:
- At man skal være tålmodig
- At resultater kræver regelmæssig brug
Det gode og det mindre gode
Det gode:
- Nem at bruge i hverdagen
- Mange lystyper samlet i én maske
- Blød og fleksibel pasform
- God batteritid
Det mindre gode:
- Kræver regelmæssighed for at give noget
- Fylder lidt ved opbevaring og der følger ikke opbevaringspose med
Sammenlignet med andre
Jeg har tidligere testet LED-masker fra IVISKIN, Heat Sense og Shark CryoGlow, så jeg havde faktisk et ret godt sammenligningsgrundlag, da jeg gik i gang med SweHealth-masken.
SweHealth vs. IVISKIN
IVISKIN har et mere enkelt set-up med 4 bølgelængder (blåt 415 nm, gult 590 nm, rødt 660 nm og NIR 850 nm) og 186 LED-lys og så er der også en nakkesektion. Det giver mening, hvis du gerne vil holde det simpelt og stadig få både akne-fokus (415 nm) og anti-age/NIR i samme produkt.
SweHealth har 280 LED-lys og flere synlige farver at vælge imellem. Jeg oplever SweHealth som bedre, hvis du godt kan lide at nørde lidt med indstillinger og gerne vil kunne skifte efter behov (glød den ene dag, rødme den næste). Til gengæld får du ikke en dedikeret nakkedel som hos IVISKIN.
SweHealth vs. Heat Sense
Med Heat Sense er fokus på rødlys og nær‑infrarødt lys (NIR). Hvis du primært går efter rødlys + NIR og ikke har brug for mange valg, kan den type maske give rigtig god mening.
SweHealth passer bedre til mig, fordi den både er behagelig at bruge og giver flere muligheder i samme maske, uden at det bliver besværligt.
SweHealth vs. Shark CryoGlow
Shark CryoGlow er personligt min klare favorit blandt de LED-masker, jeg har testet, men det er også en maske i et helt andet prisleje. Den er en fast, formstøbt maske, hvor LED-lysene ikke ligger direkte mod huden, hvilket gør den markant mere behagelig at bruge for mig.
Derudover kombinerer CryoGlow LED-lys med kølende under-eye pads, som jeg især er blevet glad for, når huden føles træt eller hævet. Til gengæld fylder den mere, er mindre fleksibel og ikke lige så nem at bruge spontant.
SweHealth-masken er blødere, mere fleksibel og nemmere at bruge i hverdagen. Den kan ikke helt matche komforten fra CryoGlow, men til gengæld ligger den i et helt andet prisniveau og er mere tilgængelig for de fleste.
Min korte konklusion
- Vil du også have nakke med: IVISKIN.
- Vil du have flest lysmuligheder: SweHealth.
- Vil du kun køre rødlys + NIR meget målrettet: Heat Sense.
- Vil du have LED + under-eye køling i samme produkt: Shark CryoGlow.
Min anbefaling
Jeg vil anbefale SweHealth Infrarød LED ansigtsmaske til dig, der, ligesom mig, gerne vil gøre noget ekstra for huden, men stadig vil have plads til et normalt liv.
Den passer især godt til 30+ hud, hvor fokus er glød, spændstighed og forebyggelse. Det er ikke en hurtig løsning, men et redskab, der giver mest, hvis du bruger det jævnligt og ser det som en del af din samlede hudpleje.
Flere billeder fra testen
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Her er nogle svar på de mest almindelige spørgsmål, jeg hører om SweHealth Infrarød LED Ansigtsmaske LED maske.
Hvornår kan man forvente at se resultater?
Resultater fra LED-behandling ses typisk gradvist over uger ved regelmæssig brug.
Hvordan bruges SweHealth Infrarød LED ansigtsmaske korrekt?
SweHealth Infrarød LED ansigtsmaske bruges på helt ren hud uden produkter, hvorefter efterfølgende hudpleje kan bruges.
Hvor lang tid tager en behandling med LED-masken?
En behandling med LED-masken tager typisk 15-20 minutter afhængigt af valgt indstilling.
Hvem egner LED-masken sig bedst til?
LED-masken egner sig til dig, der vil supplere din hudpleje og er villig til at bruge den jævnligt.
Hvad er forskellen på de forskellige lystyper?
De forskellige lystyper arbejder med forskellige behov som glød, rødme, uren hud og hudens spændstighed.
Hvad betyder NIR i en LED ansigtsmaske?
NIR er nær-infrarødt lys, som arbejder i de dybere hudlag og kan køre sammen med farvet lys.
Er LED-masken behagelig at bruge?
SweHealth LED-masken er lavet i blød silikone og opleves generelt som behagelig under brug.
- ✓ Verificeret ekspert
- ✓ 1.230 tests gennemført
- ✓ 14 års erfaring (Siden 2012)
Denne anmeldelse er baseret på egen test over tid. Jeg har selv brugt masken i min hverdag og sammenlignet oplevelsen med andre LED-masker, jeg tidligere har testet. Derudover har jeg læst andres brugeranmeldelser og holdt dem op mod mine egne erfaringer. Det giver et mere nuanceret billede end blot producentens beskrivelser.
Anita har udført 6 tests af LED masker, hvilket giver et solidt sammenligningsgrundlag for denne anmeldelse. Anita står bag 629 tests og anmeldelser på Beauty Wiki og er en rutineret produkttester med i alt 1.230 tests i bagagen.
Spørgsmål? Skriv en kommentar
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.Kommentarer