TEST: The Tan Co Instant Dark selvbruner

Udgivet den
Jeg har selv testet produktet. Annonce - da min test og anmeldelse har reklamelinks til butikker.
  • Giver en mørk, naturlig glød uden orange undertoner
  • Holder længere end de lovede 5-7 dage
  • Colourguide gør påføringen nem og jævn
  • Bedst til medium til mørkere hudtoner

Min konklusion

Jeg har testet The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse, hvor jeg oplevede at farven blev mørk og naturlig, uden orange skær eller grimme plamager.

Jeg kunne tydeligt se forskellen på det ben og den arm, jeg havde påført. Moussen er nem at bruge, trænger hurtigt ind og holder længere end forventet. Jeg vil anbefale Dark til brug om sommeren og til hudtyper med lidt farve, mens Medium og Light passer bedre til lysere hudtoner.

Har du et spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, så lad mig det vide. Da jeg har brugt produktet, burde jeg være i stand til at svare på det. Ellers finder jeg svaret for dig. Stil dit spørgsmål her →

Fordele

  • Smuk, naturlig glød på bare 3 timer
  • Fugtgivende og blødgørende
  • Ekstra holdbar
  • Vegancertificeret og dermatologisk testet
  • Uden parfume, parabener og alkohol

Anita's tips

  • Eksfoliér huden dagen før for et mere ensartet resultat
  • Brug en påføringshandske og cirkulære bevægelser
  • Undgå vand på huden, indtil moussen har sat sig

Den mørke selvbruner mousse fra The Tan Co

Jeg har testet The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse, fordi jeg ville se forskellen på den mørkeste variant i forhold til både Light og Medium.

For at kunne vurdere resultatet ordentligt påførte jeg moussen kun på det ene ben og den ene arm, så jeg kunne sammenligne direkte med min naturlige hudfarve og kunne meget hurtigt se resultatet.

Et ben smurt med The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse det andet uden
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Ingredienser og egenskaber

Noget jeg sætter pris på er at The Tan Co Instant Dark, er uden parfume, alkohol og parabener, hvilket gør den mere skånsom mod huden. Den er desuden dermatologisk testet og vegancertificeret.

Selve farven kommer fra Dihydroxyacetone (DHA), som er det klassiske selvbruningsstof, mens ingredienser som glycerol og saccharide isomerate hjælper med fugt, og kakaoekstrakt giver en naturlig nuance.

Brugsanvisning til The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Påføring og colourguide

Moussen er nem at dosere med pumpen, og konsistensen gør den let at arbejde med, især når man bruger en påføringshandske.

Jeg kunne straks se, hvor jeg havde påført moussen, takket være colourguiden. Det gav mig en god sikkerhed for, at resultatet blev jævnt og uden striber.

Colourguide er en midlertidig farve, der viser hvor produktet er påført. Den gør det nemt at se, om moussen er fordelt jævnt, og skylles af ved første bad.

Pumpe på The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Sådan gør du:

  • Skrub huden inden, for et bedre og ensartet resultat
  • Pump moussen ud på en påføringshandske
  • Fordel i et tyndt, jævnt lag med cirkulære bevægelser
  • Vær særligt opmærksom på hænder, fødder, albuer og knæ

Jeg oplevede ingen striber eller plamager, men jeg lærte, at man skal være opmærksom, hvis huden bliver våd, inden moussen har "sat sig". En enkelt gang spildte jeg (kort tid efter påføring) vand ned ad benet, og fordi jeg ikke fik tørret det ordentligt af, kunne det ses på resultatet.

Omkring fødderne skal man også være ekstra forsigtig, da moussen kan misfarve tåneglene, hvis man ikke passer på.

Video: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Resultat og holdbarhed

Farven udviklede sig til en flot, mørk og naturlig glød uden orange undertoner. Jeg synes ikke, den klistrer særlig meget, og den trænger hurtigt ind i huden.

Hos mig holder resultatet faktisk længere end de lovede 5-7 dage, hvilket nok skyldes, at jeg ikke skrubber min hud så hårdt i badet.

Sådan holder farven længere:

  • Undgå at skrubbe huden for meget i badet
  • Giv huden fugt dagligt med bodylotion
  • Dup huden tør i stedet for at gnubbe med håndklædet

Jeg synes, resultatet ser jævnt og naturligt ud, og colourguiden gør, at jeg føler, jeg har kontrol over påføringen.

The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse smøres ud på ben med handske
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Brug i ansigtet

Moussen kan godt bruges i ansigtet, men det kræver lidt mere præcision end på kroppen. Her er det en fordel at bruge en ansigtsbørste eksempelvis The Tan Co. Kabuki Børste, som har silkebløde hår og en flad overflade, der gør det lettere at fordele moussen jævnt i de små områder som ansigt, hænder og fødder. På den måde undgår man striber og mørke kanter.

Kvinde der står med The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Sådan gør du i ansigtet med mousse:

  • Pump en lille mængde mousse ud på børsten
  • Påfør i lette, cirkulære bevægelser i ansigt og på hals
  • Sørg for at tone godt ud ved hårgrænsen og kæben
  • Vask børsten efter brug

Personligt foretrækker jeg deres selvbrunerdråber til ansigtet, fordi jeg kan blande dem i min dagcreme og få en mere kontrolleret og gradvis glød.

The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse i hånd
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Sammenligning af Light, Medium og Dark

Jeg har testet alle tre varianter af moussen fra The Tan Co:

  • Light: Overraskede mig ved faktisk at give farve, selvom min hud i forvejen er mørkere. Den er dog helt klart bedst til de meget lyse hudtyper, da den giver en mere naturlig og blid glød.
  • Medium: Er den variant, jeg bruger i vinterhalvåret, hvor min hud er lysere. Den giver en flot glød, uden at det ser for mørkt ud.
  • Dark: Er min favorit om sommeren, hvor jeg i forvejen er mørkere i huden. Den giver en intens og dyb glød, som passer godt til mig, men jeg vil ikke anbefale den til meget lyse hudtyper, da kontrasten kan blive for stor.

Alle tre varianter har samme konsistens, colourguide og lette påføring, så forskellen ligger primært i farven.

The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse pumpet ud på handske
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Sammenligning med Sunster

Jeg har også testet selvbruneren fra Sunster. Her er forskellen, at The Tan Co har en colourguide, som kan smitte lidt af, indtil man har været i bad men den gør det også nemt at se, hvor man har påført produktet.

Sunster har ingen colourguide, hvilket betyder, at den ikke smitter af, men det gør det til gengæld sværere at holde styr på, hvor langt man er nået.

Derudover synes jeg at Sunster passer bedst til lyse hudtoner, mens The Tan Co Dark giver et markant mørkere resultat.

Forskel på hudfarve hvor der er brugt The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Det gode og det mindre gode

Først det gode:

  • Flot, mørk og naturlig farve uden orange skær
  • Colourguide gør påføringen nem og ensartet
  • Holder længere end forventet (hos mig)
  • Næsten ingen selvbruner-lugt
  • Hurtig indtrængning og ikke særligt klistret

Det mindre gode:

  • Colourguiden kan smitte af, indtil første bad
  • Vand på huden under udviklingen kan give mærker
  • Dark-varianten er ikke egnet til meget lyse hudtyper
Ingredienser i The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse
Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Min anbefaling

The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse er oplagt til dig, der i forvejen har lidt farve i huden og ønsker en intens, sommerlig glød. Den giver et holdbart og naturligt resultat, der er let at styre med colourguiden.

Til meget lyse hudtyper vil jeg i stedet anbefale Light eller Medium, alt efter hvor markant et resultat man ønsker.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Her er nogle svar på de mest almindelige spørgsmål, jeg hører om The Tan Co Instant Dark selvbruner.

Indeholder The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse parfume eller alkohol?

The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse er uden parfume, alkohol og parabener, hvilket gør den skånsom mod huden.

Hvornår ses resultatet af The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse?

Resultatet af The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse ses efter cirka 3 timer og er fuldt udviklet efter 6-8 timer.

Hvordan undgår man striber med The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse?

Man undgår striber med The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse ved at eksfoliere og bruge en handske.

Hvordan bruger man The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse i ansigtet?

The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse kan bruges i ansigtet med en Kabuki-børste for jævn påføring.

Hvor længe holder The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse?

The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse holder typisk 5-7 dage, men jeg oplevede længere holdbarhed.

Hvad gør colourguide i The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse?

Colourguide i The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse viser, hvor produktet er påført, og skylles af ved første bad.

Er The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse velegnet til lyse hudtyper?

The Tan Co Instant Dark Selvbruner Mousse passer bedst til medium til mørkere hudtoner, mens Light passer til lyse hudtyper.

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
Endnu ingen kommentarer eller spørgsmål
Forfatter
Skønhedsentusiast og produkttester
  • ✓ Verificeret ekspert
  • ✓ 1.230 tests gennemført
  • ✓ 14 års erfaring (Siden 2012)

Denne anmeldelse er baseret på min egen test, hvor jeg selv har brugt moussen på hud og sammenlignet med andre selvbrunere. Jeg deler både fordele og ulemper, så du får et ærligt indtryk af produktet og kan vælge den variant, der passer til din hudtone og dit behov.

Anita har udført 7 tests af selvbrunere, hvilket giver et solidt sammenligningsgrundlag for denne anmeldelse. Anita står bag 629 tests og anmeldelser på Beauty Wiki og er en rutineret produkttester med i alt 1.230 tests i bagagen.

Produkt bedømmelse:
5 af 5 stjerner