TEST: Cana Care EMBRACE kropsolie

Opdateret den
Jeg har selv testet produktet. Annonce - da min test og anmeldelse har reklamelinks til butikker.

Min konklusion

Efter at have testet EMBRACE fra Cana Care i et par uger, kan jeg varmt anbefale kropsolien. Den er smækfyldt med nærende og naturlige ingredienser der styrker og plejer huden

Den er uden duft, så den kan nemt bruges af hele familien.

Har du et spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, så lad mig det vide. Da jeg har brugt produktet, burde jeg være i stand til at svare på det. Ellers finder jeg svaret for dig. Stil dit spørgsmål her →

Fordele

  • 100% naturlig
  • Plejende kropsolie til hele familien
  • Rig på blødgørende, naturlige og økologiske olier
  • Indeholder gode fedtsyrer, vitaminer og anti-oxidanter
  • Styrker og beskytter huden
  • Absorberes let og efterlader huden silkeblød - uden at fedte!

Anita's tips

  • Brug et par dråber af kropsolien i karbadet og oplev hvor dejlig blød huden er efter en tur i karbadet
  • Jeg bruger altid kropsolie efter et brusebad, da det er netop her, at huden er mest modtagelig overfor de nærende ingredienser

EMBRACE fra Cana Care - mit første indtryk

Da jeg modtog min kropsolie fra Cana Care lagde jeg i første omgang mærke til den fine lille hilsen der fulgte med. Her stod der en smule om produktet, ingredienserne og hvordan den skal bruges. Super fin start. :)

EMBRACE kropsolien kommer i en elegant glasflaske på 100 ml med pumpe på toppen.

EMBRACE fra Cana Care i hånd
EMBRACE fra Cana Care er udviklet specielt til tør, knopret uren hud/“Jordbærben”, gravide og efterfødselskroppe, ekstremt tør hud, problemhud (fx psoriasis) samt blot til daglig pleje. Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Det første pump

Jeg tog det lille stykke plastisk af pumpen og prøvede at pumpe en smule på min hånd. Konsistensen var behagelig og super nem at smøre ud, uden at klistre. Det efterlod min hånd helt blød og fugtet.

Jeg elsker at den har en transparent farve og kommer uden duft og indeholder kun naturlige ingredienser. Så jeg kan bruge den til mine børn og selv min mand låner lidt engang imellem.

Selve pumpen er nem at trykke ned og giver en passende mængde olie per tryk.

Kropsolien EMBRACE fra Cana Care pumpes ud
Mængden der kommer ud af flasken med kropsolien fra Cana Care er passende og pumpen er nem at trykke ned. Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

EMBRACE - en kropsolie der skiller sig ud

Sammensætningen af ingredienserne, i EMBRACE får denne kropsolie til at skille sig ud sammenholdt med andre kropsolier på markedet.

EMBRACE indeholder både abrikoskerneolie, havrekerneolie og ricinusolie. Disse næringsrige olier arbejder sammen for at fugte, berolige og beskytte min hud på en naturlig måde.

Bagside af EMBRACE fra Cana Care
EMBRACE fra Cana Care er med 100% naturlige ingredienser og kan bruges af hele familien.. Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Jeg sætter virkelig pris på kvalitet og naturlige ingredienser, og det er der tale om her. En kropsolie af høj kvalitet til en fornuftig pris.

Sådan bruger jeg kropsolien

Jeg bruger for det meste kropsolien efter et bad, da jeg oplever at det er her min hud har mest brug for fugt og det er her kroppen er mest modtagelig for de nærende ingredienser.

Jeg masserer den let ind og den absorberes let i huden uden at efterlade en fedtet fornemmelse. Min hud føltes øjeblikkeligt blød, glat og velplejet.

EMBRACE kropsolie på arm
EMBRACE fra Cana Care absorberes let og efterlader min hud silkeblød og helt uden at fedte. Foto: Anita Oppermann / Beauty Wiki

Når jeg selv eller mine unger får en tur i karbad, kan jeg også finde på at tilføje et par dråber, så deres hud bliver naturligt fugtet fremfor at skulle smøre dem ind i et tykkere lag efter badet (det kan de ikke stå stille til og føler heller ikke at det er nødvendigt, men et par dråber i karbadet gør jeg ofte)

EMBRACE - hydreret og glattere hud

Efter jeg har brugt EMBRACE føles min hud mere fugtet og hver gang jeg bruger den føles min hud mere glat og silkeblød. Jeg kan klart anbefale EMBRACE til alle der vil styrke og pleje deres hud på bedst mulig måde. Jeg er fan! :)


Flere billeder fra testen

Jeg tester EMBRACE fra Cana Care. Video: Anita Oppermann Beauty Wiki

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
Endnu ingen kommentarer eller spørgsmål
Specifikationer for Cana Care EMBRACE kropsolie
Emballagetype: Pumpeflaske
Indhold: 100 ml
Forfatter
Skønhedsentusiast og produkttester
  • ✓ Verificeret ekspert
  • ✓ 1.230 tests gennemført
  • ✓ 14 års erfaring (Siden 2012)

Jeg har nok altid brugt kropsolie efter badet og jeg har derfor afprøvet mange forskellige olier gennem tiden. På emballagen og i markedsføringen kan de mange kropsolier minde meget om hinanden, men der er faktisk stor forskel på hvad de indeholder og ikke mindst hvordan de virker i praksis. Jeg har glædet mig til at teste kropsolien fra Cana Care, og ikke mindst til at sammenligne den med andre olier jeg tidligere har prøvet.

Anita har udført 4 tests af kropsolier, hvilket giver et solidt sammenligningsgrundlag for denne anmeldelse. Anita står bag 629 tests og anmeldelser på Beauty Wiki og er en rutineret produkttester med i alt 1.230 tests i bagagen.

Produkt bedømmelse:
5 af 5 stjerner